I min samling af inspirerende opskrifter faldt jeg over en opskrift på drinken Kentucky Buck på Saveur, som jeg straks lavede en version af, der blev døbt Kentucky Deer! I den oprindelige drink bruges der jordbær, men da de ikke pt er i sæson, udelod …
Brandade er endnu en klassisk fiskeret fra det franske køkken. I den originale udgave bruger man klipfisk og olivenolie, men i dag er der som regel også kogte kartofler i. Man spiser den ofte som en slags pålæg sammen med brød. Det er ikke altid …
I weekenden havde vi besøg af HomeMadeHeaven + kæreste, og her fandt jeg på at servere ølbraisserede svineribben. Jeg har pudsigt nok lavet en række retter med lammeribben men ikke med svineribben (hvor jeg til gengæld ofte har brugt de tykkere ribs).
Og jeg tog da også udgangspunkt i ølbraisserede lammeribben, som jeg lavede sidste år. Jeg lavede dog en sød glaze denne gang, som kødet blev smurt med til sidst, inden de røg på grillen.
Svineribben med sød glaze
4 personer
2 kg svineribben Salt og peber 1 l porter eller stout
Glaze: 1 dl honning 4 tsk sød paprika 1 tsk salt ½ dl rapsolie
Derudover: 2 håndfulde røgflis vand
Gnid svineribbene med salt og peber og læg dem i en stegeso. Hæld øl i og læg låg på. Lad kødet simre i ovnen ved 130 grader i ca. 5 timer.
Tænd grillen og læg samtidig røgflisen i blød i vand. Når grillen er klar, hælder du vandet fra flisen og smider det på gløderne. Smør ribbenene med glazen (gem gerne lidt) og læg dem forsigtigt på grillen ved indirekte varme. OBS – de er ret møre. Lad dem grille i 10-15 minutter og tag dem derefter af. Dryp eller pensl dem med resten af glazen.
Jeg serverede ribbenene sammen med stegte grøntsager, guacamole og et par stærke chilisaucer, men jeg kan også anbefale mexicansk majssalat, en spidskålssalat og/eller brød.
Note: Supermøre svineribben! Sådan en gang langtidstilberedning i ovnen gør, at de kun skal bruge kort tid på grillen, og så er det meget lettere at planlægge serveringstidspunktet.
Jeg elsker at afprøve nye måder at bruge råvarer på, så da jeg på et tidspunkt så spidskålstoast hos Ravfood, noterede jeg, at det måtte jeg prøve. Siden har opskriften ligget blandt mine bookmarks, men nu var det altså på tide at afprøve konceptet. Jeg …
Bouillabaisse er en rigtig fransk klassiker, så den skal jeg selvfølgelig lave i forbindelse med mit franske benspænd. Fiskesuppen stammer fra Marseille i Provence, hvor fiskerne lavede suppen på de fisk, de ikke kunne sælge. Siden har retten udviklet sig og laves i dag på …
Street food markeder hører ikke kun til de store byer, hvilket Rørvig Street Food er et godt bevis på. Vi besøgte stedet to gange i sommerferien – én gang i øs-pøs-regnvejr og én gang i dejligt solskin. Og lige præcis regnvejr er markedet ikke særlig gearet til, da der kun er udendørs siddepladser. De er godt nok under store parasoller, men underlaget er ret blødt, og der opstod hurtigt store vandpytter.
Selvom det er et lille street food marked med seks madboder i højsæsonen, så er niveauet overraskende højt. Ved vores første besøg fik jeg lækker vietnamesisk mad fra LeTrang, og anden gang prøvede jeg nogle fine små wraps fra en anden bod.
De smagte godt men var lidt for små til at stille sulten. Heldigvis havde nevøerne, vi havde med, bestilt fish ’n’ chips fra Den Grønne Kutter, og her var portionerne store nok til at dele. Både pommes frites og den friterede fisk sad lige i skabet – sprøde og tilpas saltede fritter og en saftig, velsmagende fisk. Den eneste kedelige madoplevelse var under første besøg, da gemalen bestilte pizza, for den var både kedelig og dyr.
Men men – det allerbedste ved Rørvig Street Food er faktisk drikkevareudvalget. I den tilstødende café finder du over 70 forskellige specialøl, og vi blev glade, da vi blandt andet kunne købe To Øl, som er et af vores favoritbryggerier.
På vores sommerferie nåede vi også forbi Aarhus Street Food. Det ligger i den gamle garage over for Aarhus Rutebilstation, og den centrale placering gør det ret let at finde. Der er også et udendørsområde, hvor du kan sidde, hvis vejret er til det. Aarhus …
Aalborg Street Food var det første af de (overraskende) mange street food markeder, jeg fik besøgt i sommers. Det var nemlig slet ikke planen, at vi skulle forbi så mange af dem, men da vi var i Aalborg, så var det da helt oplagt at …
Da jeg kiggede efter retter til mit franske benspænd, faldt jeg over en frisk og indbydende agurkesalat med mynte fra Mon Petit Four. Jeg kunne ikke stå for det friske pift fra mynten (og så var det samtidig en glimrende anledning til at få brugt en rest frisk mynte, jeg havde stående).
Jeg baserede udgaven løseligt på den originale.
Agurkesalat med mynte
tilbehør til 2-3 personer
½ agurk – så frisk som muligt 0,75 dl yoghurt naturel 1 spsk frisk mynte, finthakket 1 tsk rødvinseddike (hvidvinseddike kan også bruges) salt og peber 1-2 radiser, skåret i tynde skiver 2 ekstra mynteblade, finthakkede
Skær agurken i tynde skiver. Rør yoghurten sammen med mynte, eddike samt salt og peber. Vend agurkeskiverne i og drys radiseskiver på toppen. Slut af med lidt ekstra finthakket mynte på toppen.
Note: Frisk og sommerlig agurkesalat. Jeg serverede den sammen med stegt kylling, men den kan serveres til mange forskellige sommerretter.
En fransk klassiker, som er ret let at lave, er Croque Monsieur. Herhjemme går den under navnet parisertoast (eller tåååst i visse kredse), og den består typisk af brioché-lignende brød (oftest toastbrød), der er lagt sammen om kogt skinke og skiver af ost. I den …