Recent Posts

Restaurant Vækst

Restaurant Vækst

De seneste måneder har vi primært spist ude i forbindelse med ferier i det jyske, men i sidste måned nåede jeg dog forbi Cofocos Restaurant Vækst sammen med en flok venner. Restaurant Vækst ligger i det centrale København og fokuserer på det nordiske køkken og …

Laktosefri kage uden hvedemel

Laktosefri kage uden hvedemel

For et par uger siden havde vi besøg af HomemadeHeaven + kæreste, og der serverede jeg denne laktosefri kage som dessert, da hun desværre ikke kan tåle laktose. Jeg besluttede mig for at bruge min kastanjekage som udgangspunkt. En ret saftig og lækker kage, hvor …

Lammeragout

Lammeragout

Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af de få råvarer, jeg ikke kan lide) samt brugt frosne ærter og bønner. Og det er faktisk slet ikke så tosset med sådan en ret, der smager lidt af sommer, nu hvor efterårskulden så småt indfinder sig.

Den oprindelige opskrift stammer fra kogebogen ‘Fransk simremad’.

Lammeragout

6-8 personer

800 g lammekød, skåret i tern
smør eller olie til at stege i
1 tsk rørsukker
3 fed hvidløg med skal
2 tsk timian
10-12 blommetomater
2 spsk hvedemel
3 dl hvidvin
5 dl lammebouillon eller grøntsagsbouillon
200 g små kartofler, skrællede
5 gulerødder, skrællede og skåret i mindre stykker
200-300 g små ærter
200 g grønne bønner
2 dl perleløg
salt og peber

Hæld fedtstof i en gryde og brun kødet i det. Drys sukker over og lad det simre i nogle minutter, så sukkeret smelter. Tilsæt hvidløg, timian og tomater. Drys mel over og rør godt rundt, inden du hælder vin og bouillon over. Fjern eventuelt skum fra overfladen og lad så retten simre ved lav varme i en times tid. Tilsæt så kartofler og gulerødder og lad det simre videre i 15 minutter. Hæld til sidst ærter, bønner og perleløg i og lad retten simre i nogle minutter uden låg, indtil grøntsagerne er møre. Smag til med salt og peber.

Lammeragout kan spises, som den er, men du kan også vælge at servere noget godt, friskbagt brød til.

Note: Mm, det er altså en dejlig ret! Den har et strejf af sommersmag og er ikke så tung som de klassiske simreretter, der ellers indfinder sig på dette tidspunkt – såsom Boeuf Bourguignon.

Hvad får du i bloggens nyhedsbrev?

Hvad får du i bloggens nyhedsbrev?

Vidste du, at bloggen har et nyhedsbrev? Det udsendes ca. to gange om måneden, og du kan tilmelde dig her på siden. I nyhedsbrevet skriver jeg lidt om, hvad jeg går og pusler med, og så får du links til de seneste opskrifter, der er …

Restaurant Domestic i Aarhus

Restaurant Domestic i Aarhus

Så er det endelig blevet tid til sommerferiens sidste hængeparti – nemlig vores besøg hos Restaurant Domestic i Aarhus. Det var et besøg, vi havde set frem til, da restauranten har fået utrolig flotte anmeldelser og tilmed en Michelin-stjerne for nogle år siden. Jeg prøvede …

Palmiers – smørkager

Palmiers – smørkager

Du kender muligvis palmiers som en købe-småkage, men vidste du, hvor lette de er at lave selv? Jeg har jo lovet lidt flere søde sager i forbindelse med mit franske benspænd, og her må jeg selvfølgelig bage disse fine franske småkager.

Da jeg kiggede efter en opskrift på palmiers, opdagede jeg, at de typisk laves på en mere kompakt udgave af butterdej i stil med den smørdej, som jeg brugte til tarte tatin. Så jeg brugte selvfølgelig den opskrift som base og tilføjede noget ekstra rørsukker til at vende dem i.

Palmiers

(fik ikke talt, men tror jeg fik ca. 30 småkager)

Dej:
3½ dl hvedemel
1 spsk rørsukker
et lille knips salt
120 g koldt smør
2 spsk creme fraiche
en smule salt

ca. 1½-2 dl rørsukker til at vende dem i.

Rør mel, salt og sukker sammen i en skål. Skær smørret i små stykker og put dem i melet. Gnid dem ud i melet og tilsæt til sidst creme fraiche, så du kan samle dejen. Læg den i køleskabet en halv times tid. Rul den derefter ud i et rektangel på et lidt meldrysset bord. Drys 1 dl rørsukker ud på en anden del af køkkenbordet. Løft forsigtigt dejen og læg den oven på sukkeret. Tryk den let ned i sukkeret og drys resten af sukkeret oven på dejen. Brug en lineal til at finde og markere midten på den brede side af rektanglet. Rul nu først den venstre side ind mod midten – stop et par cm før. Rul dernæst den højre side ind mod midten og stop et par cm før. Tryk de to sider let mod hinanden og læg rullen på et stykke bagepapir, inden du giver den ca. 20 minutter i køleskabet.

Skær nu rullen i skiver og vend de små palmiers på bordet med rørsukker, inden du lægger dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne. OBS – hvis dejen er hård, kan den let knække i midten, når du former småkagerne, så dejen skal ikke ligge i køleskabet for længe.

Lad dem køle helt af, inden du lægger dem i en lufttæt kagedåse.

Note: Uha, disse palmiers er stærkt vanedannende. Jeg er ellers ikke typen, der snacker småkager, men disse var svære at holde fingrene fra. Heldigvis var gemalen og vores gæst også ret glade for dem, så de forsvandt hurtigt 😉

palmiers, småkage, fransk, kage, smør, hvedemel, creme fraiche, rørsukker
Fransk linseret – vegetarret

Fransk linseret – vegetarret

Det franske køkken indeholder naturligvis også en del vegetarretter, og her faldt jeg over en fransk linseret, som lød ret lækker. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Champagne Tastes. Jeg udelod bladselleri (som er en af de få råvarer, jeg ikke kan fordrage) og …

Oktober: Mere fransk mad

Oktober: Mere fransk mad

Hvis du modtager mit nyhedsbrev, så ved du allerede nu, at jeg fortsætter det franske tema her i oktober. Selvom det franske køkken har optrådt på bloggen adskillelige gange gennem årene, så synes jeg, at det er meget passende, at et så stort og vigtigt …

Tarte tatin med æbler

Tarte tatin med æbler

Intet fransk benspænd uden denne klassiker tarte tatin med æbler. Det er faktisk en smule dobbeltkonfekt at skrive, at den er med æbler, for helt traditionelt set bages tærten med æbler. Men du kan også bruge opskriften som udgangspunkt, hvis du vil lave en pære- eller blommevariant.

Jeg syntes dog, at det var oplagt at lave udgaven med æbler – ikke mindst fordi vi så kunne få brugt lidt forskellige æbler, jeg havde fået fat i enten som nedfaldsæbler fra naboens træ, fra det ene af vores egne æbletræer eller fra supermarkedet.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på tarte tatin med æbler, som jeg havde set i kogebogen ‘Fransk simremad’. Jeg kunne dog ikke helt se, hvordan man skulle bruge så mange æbler til en æbletærte og slet ikke til det antal personer, opskriften var beregnet til, så jeg måtte lave nogle justeringer på flere af målene. Jeg endte dog med et ganske velsmagende resultat.

Tarte tatin med æbler

6-8 personer

Æblelag:
1,2 kg æbler
1½ dl rørsukker
100 g koldt smør
½ tsk vaniljepulver

Dej:
3½ dl hvedemel
1 spsk rørsukker
et lille knips salt
120 g koldt smør
2 spsk creme fraiche
en smule salt

Skræl æblerne, halvér dem og fjern stilk og kernehus. Skær smørret i mindre tern og fordel dem i bunden af en 26-28 cm bred springform. Hvis du er bange for, at formen ikke holder tæt, så start med at fore den med bagepapir. Drys sukker og vaniljepulver ud over smørret. Fordel æblestykkerne ud i et jævnt lag og skær de sidste æblestykker til, så de passer sammen med resten af æblerne. Sæt springformen i ovnen ved 140 grader i en times tid.

Mens springformen er i ovnen, rører du dejen sammen. Rør først mel, salt og sukker sammen i en skål. Skær smørret i små stykker og put dem i melet. Gnid dem ud i melet og tilsæt til sidst creme fraiche, så du kan samle dejen. Læg den i køleskabet en halv times tid. Rul den derefter ud på et meldrysset bord.

Tag springformen ud af ovnen og læg dejen over æblerne. Sørg for at trykke dejen godt ned langs formens inderside. Sæt formen i ovnen igen og bag den yderligere i en time – denne gang ved 160 grader.

Vend forsigtigt kagen ud på et serveringsfad. Her skal du passe på, da både frugten og karamelsaucen er brandvarme. Servér din tarte tatin med æbler lun – gerne sammen med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.

Note: Dette er en enkel men yderst velsmagende æbletærte. Meget lækkert med karamelsaucen, der tilberedes i bunden af formen og glider ud over æblerne, når man vender formen. Jeg brugte æbler, der blev ret bløde ved tilberedning. Hvis du bruger mere faste æbler, der holder formen trods opvarmning, kan du få en tarte tatin med bløde æblekurver 🙂

Restaurant Hærværk i Aarhus

Restaurant Hærværk i Aarhus

Jeg har to hængepartier fra vores sommerferie, og den ene er vores besøg hos Restaurant Hærværk i Aarhus. Vi havde aftalt at mødes med et vennepar, der bor i byen, og de havde foreslået Restaurant Hærværk. De er begge vegetarer, og selvom det ikke just …