Recent Posts

Åhus Bryggeri

Åhus Bryggeri

På vores sommerferie i Sverige havde vi en overnatning i Åhus, og så skulle vi naturligvis besøge Åhus Bryggeri. Det lille mikrobryggeri har også en række lune retter samt smørrebrød, så vi valgte at nyde vores aftensmad der. Det lille bryggeri har en lang historie …

Trefarvet rejeforret

Trefarvet rejeforret

Jeg lavede en trefarvet rejeforret i tirsdags, da vi havde HomemadeHeaven + kæreste på besøg. Så kunne jeg også komme godt i gang med månedens tricolore-benspænd, for her er der mulighed for at lege en del. Her er jeg gået efter farverne grøn, rosa og …

August: Tricolore mad

August: Tricolore mad

I denne måned har jeg valgt et benspænd, som flere af bloggens læsere har foreslået gennem tiden – nemlig tricolore mad!

…. ooog hvad er så det? Ja, ud fra navnet tænkte jeg først fransk mad (da det franske flag kaldes tricolore), men begrebet dækker oftest over trefarvede retter. Laver du en billedsøgning på Google, så er det i høj grad mad med farverne grøn, rød og hvid (og så er vi nærmere i det italienske køkken), men jeg vil fortolke det bredest muligt, så det bliver trefarvede retter!

Det er faktisk et ret sjovt benspænd, for selvom jeg ofte tænker maden visuelt, så er det noget helt andet at sammensætte retter, så de ‘kun’ består af tre farver. Jeg kan mærke, at jeg skal gruble lidt over dette benspænd…

Som altid er du meget velkommen til at kommentere, hvis du har forslag til retter, der passer til månedens udfordring 🙂

Se hvilke retter jeg nåede i forbindelse med benspændet

Restaurant Upp Eller Ner

Restaurant Upp Eller Ner

Her kommer en mini-anmeldelse af Restaurant Upp Eller Ner, som vi spiste på i sidste uge. Der var vi nemlig på roadtrip i Sydsverige, og første aften overnattede vi i Ystad. Det er i øvrigt en smuk og hyggelig by at gå en tur i. …

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce

Sursød stikkelsbærsauce var faktisk en af grundene til, at jeg valgte bær i det salte køkken som juli måneds benspænd. For selvom jeg elsker stikkelsbær og sætter stor pris på de to frugtbuske, vi har i haven, så er jeg ikke altid god til at …

Appetizer med blåbær og ost

Appetizer med blåbær og ost

Kan du lave en appetizer med blåbær? Yes, selvfølgelig kan du det – især hvis du kombinerer den med en mild skimmelost! Bliver det så ikke til en dessert? Nja, ikke nødvendigvis.

I forbindelse med mit bær i det salte køkken-benspænd fandt jeg på denne lille appetizer, da vi var på ferie i Frankrig med familien. Det er jo ikke usædvanligt at servere bær sammen med ost, men holdt det også, når jeg tilsatte stegt squash og brød? Jeps!

Jeg havde fået fat i nogle gode blåbær med masser af smag (også kendt som rigtige blåbær, det vil sige dem der er mørkeblå hele vejen igennem) og lavede en lille kompot til serveringen. Derudover fik jeg fat i en mild fransk skimmelost. Den skal helst ikke være for kraftig, for så overdøver den de øvrige råvarer.

Appetizer med blåbær og ost

3 personer

½ dl blåbær
1 spsk vand
½ spsk rørsukker

3 tynde skiver baguette
olivenolie til stegning
3-6 tynde squash-skiver
ca. ½ dl mild skimmelost
evt. lidt estragon eller timian

Hæld blåbær i en lille kasserolle sammen med vand og sukker. Varm det langsomt op og lad det simre, indtil det er kogt næsten helt ind.

Hæld olivenolie på en pande og steg squash-skiverne møre ved mediumvarme. Hæld derefter lidt mere olie på og steg brødskiverne på den ene side. Sæt dem på et fad og fordel squash-skiverne oven på. Skær osten i tynde skiver stykker og fordel den over squash-skiverne og slut af med lidt blåbærkompot på hver. Drys eventuelt lidt estragon eller timian på.

Servér din appetizer, mens den stadig er lun og sprød.

Note: Der er ingen tvivl om, at denne appetizer er let at lave. Jeg brugte som sagt en mild skimmelost, men du kan også bruge en gedeost, hvis du ikke er så god til skimmeloste.

Bognæs Vingaard

Bognæs Vingaard

I min lille serie over danske vingårde er jeg nu nået til en af de yngste – nemlig Bognæs Vingaard, der ligger på Tuse Næs nord for Holbæk. Vingården blev etableret i 2018, hvor de første 2000 vinstokke blev plantet – alle Solaris, der er …

Ribscrumble

Ribscrumble

Selvom månedens benspænd er bær i det salte køkken, så skal jeg også lave lidt til det søde køkken, så her er en ribscrumble! Den minder lidt om ribssnitter men er dog ikke ‘åben’ på midten eller har hvid glasur. Jeg fik ideen fra Spis …

Kyllingesalat med jordbær

Kyllingesalat med jordbær

Jeg serverede denne kyllingesalat med jordbær som en lille forret i sidste uge. Jeg tænkte nemlig, at kombinationen af kylling og jordbær kunne fungere, da kyllingekødet har en ret mild smag. Salaten kan dog også serveres som frokostsalat, hvor du kombinerer den med lidt brød.

Kyllingesalaten minder lidt om en klassisk hønsesalat men med en langt mere simpel creme. De jordbær, jeg fik fat på, var ret søde, og det fungerede fint til en forretstørrelse. Jeg vil dog personligt foretrække mere syrlige jordbær, hvis retten skal serveres til frokost.

Kyllingesalat med jordbær

forret til 4-6 personer

ca. 2 dl kogt eller stegt kyllingekød, revet i små stykker
2-3 dl sprød salat, skåret i tynde strimler
1-1½ dl creme fraiche
lidt citronsaft
salt og peber
1 dl friske jordbær, skåret i små tern
evt. lidt frisk koriander

Find små brede glas eller glasskåle frem. Fordel salaten i dem. Rør creme fraiche sammen med lidt citronsaft samt salt og peber. Vend kyllingekødet i cremen og fordel derefter kyllingekødet i glassene. Top dem med friske jordbær og eventuelt lidt frisk koriander, hvis dine gæster også er til det.

Note: Frisk og sommerlig forret. Denne kyllingesalat med jordbær har en ret mild smag (der var børn blandt de spisende), men du kan vælge at tilføje lidt krydderi. Sørg dog for at krydre det mildt, så det ikke overdøver kyllingesmagen eller kommer til at smage spøjst sammen med jordbærrene.

Og apropos jordbær – tjek også denne jordbærsalat, som jeg lavede for nogle år siden.

Laks med blåbær

Laks med blåbær

Efter en lille pause fra månedens bær-benspænd er jeg nu tilbage med laks med blåbær! Yes, du læste rigtigt. Flere bær fungerer nemlig fortrinligt sammen med den fede fisk, så det skulle jeg naturligvis prøve. Jeg lavede denne ret i sidste uge, da vi holdt …