Recent Posts

Restaurant Ark

Restaurant Ark

Vi besøgte Restaurant Ark i starten af måneden for at fejre min fødselsdag. Jeg har længe haft et godt øje til den veganske restaurant, der ligger tæt på Nørreport, men da den er i den dyre ende, så skulle der en særlig anledning til. Og 

Peanutbutter brownies

Peanutbutter brownies

Jeg bagte peanutbutter brownies i dag, som gemalen kunne tage med til rollespilsweekend. Der var dog lige tid til, at jeg kunne nå at hapse et enkelt stykke, så jeg kunne smage. Meget vigtigt. Efterfølgende har jeg så tilføjet lidt mere mælk og hvedemel til 

Citronmarineret havkat

Citronmarineret havkat

Vi fik citronmarineret havkat i weekenden, for jeg måte jo hellere i gang med månedens benspænd. Og da jeg kiggede tidligere marts-benspænd igennem, så jeg, at der skam var et fiske-benspænd på et tidspunkt.

Nu er det ikke så tit, at vi får fisk, men jeg fik købt noget havkat for et par måneder siden, da jeg fandt nogle gode tilbud hos en fiskehandler. Havkat er så fast i kødet, at den sagtens kan steges på panden, men nu fik denne her en tur i ovnen. Jeg synes nemlig, at det er lettest at tilberede fisk i ovnen, for det er nogenlunde samme fremgangsmåde, når det drejer sig om lyse fisk, der er skåret i fileter.

Citronmarineret havkat

3-4 personer

2 fileter af havkat
saft og skal fra ½-1 øko-citron
salt og peber
rapsolie til fadet
evt. lidt friskhakket forårsløg eller porre

Smør et langt ildfast fad med lidt rapsolie og læg fileterne i fadet. Pres saft ud over fisken og top den med citronskal. Lad fisken marinere i mindst en halv time. Drys derefter salt og peber på og sæt fadet i en opvarmet ovn ved 180 grader i ca. 20 minutter. Pynt gerne fileterne med lidt forårsløg eller finthakket porre inden servering.

Citronmarineret havkat kan serveres med mange forskellige slags tilbehør. Jeg valgte en ret simpel løsning med kogte ris og en lun ærtecreme blendet med kogt porre. Du kan dog skrue ekstra op for citronsmagen ved at lave en citronsauce til.

Note: Fin og enkel måde at få fisk på. Jeg elsker at tilberede fisk i ovnen, og en god citronmarinade går man aldrig fejl af. Du kan eventuelt pensle fisken med lidt olie, hvis du er bange for, at den bliver tør, men det var ikke noget, jeg oplevede.

Du kan sagtens gemme eventuelle rester af fisken og spise 1-2 dage efter. Du kan også prøve at lave en havkat-version af denne torskesalat, hvis du blot moser fisken grundigt, inden du rører den sammen med de øvrige ingredienser.

Gulerodsbøf

Gulerodsbøf

En gulerodsbøf er en glimrende erstatning for en kødbøf, når du vil lave en vegetarburger. Det var i hvert fald en tese, jeg havde, da jeg ville lave en vegetarburger i går. Jeg tænkte, at den let sødmefulde grøntsag kunne kombineres med lidt røget paprika 

Baby Turtle Drink

Baby Turtle Drink

Denne Baby Turtle Drink fik jeg serveret i sidste uge, da gemalen ville overraske mig med en ny drink-opskrift. Han tog udgangspunkt i en opskrift hos Diffords Guide, som han legede videre med, og resultatet blev ret godt! Vær opmærksom på, at kanelsiruppen skal laves 

Marts: Tilbageblik

Marts: Tilbageblik

I denne måned skal vi kigge tilbage. Det kunne nemlig være sjovt at se på, hvad jeg tidligere har haft af benspænd i marts måned, så de kommende uger vil jeg genbesøge gamle benspænd og finde på ny ret til nogle af dem.

Der er to gange i bloggens levetid, hvor jeg har holdt benspændsfri måned, og pudsigt nok har begge gange været i marts. Sidste gang var forrige år, og det skyldtes i høj grad, at vi var på udenlandsferie i 2½ uge. Men ellers har jeg haft et benspænd i hver eneste måned siden 2010. Og jojo, der er nogle af dem, der har været ret korte, men ind imellem er der uplanlagte begivenheder, der pludselig sluger ens tid.

Marts er en lidt udfordrende måned på råvarefronten. Tidligere kunne man glæde sig til stenbiderrogn, men da den har været totalfredet de seneste par år, så har vi selvfølgelig ikke købt det. Jeg ved godt, at man kan købe fra andre lande, men det kan jeg ikke se nogen grund til. Heldigvis er der andre fisk, der er i sæson og som kan indgå i madlavningen, og derfor havde jeg også et fiske-benspænd allerede i 2010. marts.

Du kan se en oversigt over alle benspænd gennem tiden i menuen ‘Månedens benspænd’.

Og her finder du de benspændsretter, jeg har lavet denne måned.

Valnøddesmåkager med chokolade

Valnøddesmåkager med chokolade

Disse valnøddesmåkager kom med i en værtindegavekurv, som jeg pakkede i går. Det pudsige er, at jeg egentlig tog udgangspunkt i en opskrift på pekannøddesmåkager med nougat, hvor jeg blot ville udskifte pekannødder med valnødder, men … så viste det sig, at vi ikke havde 

Pasta med spinat og ricotta

Pasta med spinat og ricotta

Prøv pasta med spinat og ricotta næste gang, at du vil have en let og hurtig vegetarret. Det er en god, mættende ret, hvor du får masser af sund spinat. Hvis du ikke kan skaffe ricotta (eller bare ikke har det på lager, når du 

Tomatsauce med ansjoser

Tomatsauce med ansjoser

Tomatsauce med ansjoser er en skøn udgave af den klassiske tomatsauce, hvor ansjoserne giver en mere dyb og salt smag. Der skal kun et par ansjosfileter til, og så har du en smagfuld tomatsauce, som du kan bruge til mange forskellige retter.

Jeg fik selvfølgelig ideen, da jeg bagte ansjospizza og for alvor fik øjnene op for, hvor fantastisk kombinationen af tomater og ansjoser er.

Når du laver tomatsauce med ansjoser, så gælder det naturligvis ligesom med alt anden sauce; husk at smage den til i slutningen af tilberedningen! Ansjoserne giver noget salt til retten, så det er ikke sikkert, at du behøver at tilføje mere. Til gengæld kan det være, at du bør tilføje lidt sukker, hvis tomaterne ikke er så søde.

Tomatsauce med ansjoser

hvad der svarer til en lille kasserollefuld

1 mellemstort løg, finthakket
2-3 fed hvidløg, finthakket
olie til stegning
2 store ansjosfileter fra glas, finthakkede (nok til 1½ spsk)
3 mellemstore gulerødder, vaskede og fintrevne
½-1 spsk oregano
2-3 dl kraftig rødvin
2 dåser gode tomater, for eksempel fra Mutti
evt. lidt salt og sukker
peber

Hæld lidt olie i en bredbundet gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt ansjoser, gulerødder og oregano og steg det yderligere i nogle minutter. Rør tomater og rødvin i og læg låg på gryden. Lad det simre i 1½-2 timer ved lav varme. Tjek til gryden undervejs og vær opmærksom på, at det ikke koger tørt (hvis låget ikke slutter helt tæt). Du kan tilføje lidt vand eller vin.

Smag din tomatsauce med ansjoser til med peber – og måske også salt og sukker. Hvis du ønsker en helt lind og glat tomatsauce, så kan du vælge at blende den.

Tomatsaucen kan bruges til pizzaer, pastaretter eller lige, hvad du har lyst til.

Note: Det er en skøn tomatsauce med anjoser, som jeg både har brugt til en pastaret samt da jeg for nylig ville lave en hurtig omgang tortillas med fyld. Du kan selvfølgelig lave adskillelige varianter af den og tilføjer blot flere krydderier (for eksempel chili eller timian) eller grøntsager.

Kaffemarengs

Kaffemarengs

Disse kaffemarengs er små sprøde marengs, som du kan servere som et sødt indslag til eftermiddagskaffen eller bruge som pynt på kager og desserter. Eller varm kakao som du kan se på billedet. Jeg havde oprindeligt tænkt på at lave en chokoladecreme og bruge som