Nye sjove madoplevelser
Jeg har bagt småbrød med krydderurter, så vi har noget lidt grovere småbrød i fryseren, som vi kan bruge som tilbehør til frokost- og middagsretter. Jeg brugte rosmarin, men du kan også bruge andre krydderurter, hvis du hellere vil det. Vi har en stor rosmarin …
Restaurant Aldehyde var den første aftenrestaurant, som vi besøgte på ferien til Paris. Restauranten er meget populær, da den unge tunesiske kok, der står bag, har imponeret den franske madscene ved at lave komplekse retter, hvor det franske og det tunesiske køkken mødes. Aldehyde har i skrivende stund også én Michelinstjerne.
Man kan vælge mellem en fem retters menu til 110 euro og en syv retters menu til 135 euro. Vi snuppede den sidste og tog også den vinmenu til 80 euro, som fulgte med. Den bestod af 6 små glas (det havde vi fået oplyst), så reelt var der knapt fire glas/genstande.
Der var intet menukort, og da præsentationen foregik i rask tempo og med meget fransk accent, så er det ret begrænset, hvad jeg nåede at få fat på! Så beskrivelserne er lidt sparsomme i denne anmeldelse.
Der kom flere typer kuvertbrød undervejs. Den første type var lavet på semulje og var desværre ret kedeligt, mens det næste var på surdej. Det var noget bedre, men vi havde ikke det store behov for at spise kuvertbrød til.
Vi fik denne lille fine servering med blomkålsris vendt med anisfrø og toppet med to forskellige cremer. En fin, mild forret, som smeltede på tungen men dog ikke markerede sig så skarpt smagsmæssigt.
Så var der mere smag i de små hapsere, som vi delte. Dem i midten var med karamelliserede løg, som havde en skøn sødmefuld dybde, mens de lysegrønne blandt andet var lavet på lyse beder. Friske og lette i smagen.
Næste servering var nok aftenens yndigste. I bunden var en sauce lavet på rosenblade, og selve retten var pyntet med syltede rosenblade og en anden form for spiselig blomst. Vi tror, at selve retten var lavet på en mild form for radise, men det var en anelse svært at smage, da rosesmagen var dominerende. Det blev dog heldigvis ikke for parfumeret.
Denne sprudlende servering bestod af krabbekød formet til små kugler og lagt på en bund af en kraftig grøntsagsbouillon. Den var toppet med blandt andet friterede hvidløgstoppe. En ret med en ret dyb smag på grund af bouillonen, hvilket de friterede toppe også understøttede.
Nu kom vi over til en rigtig forårsret, for selvfølgelig skulle der asparges på bordet! Under den lille skive gemte der sig et stykke fisk (jeg kan ikke huske navnet, men det var ikke en, jeg genkendte), hvide asparges og to saucer – en beurre blanc samt ajo blanco. Virkelig lækker ret, som selvom den havde en rimelig mild smag stadig havde mange nuancer i sig.
Det var nu tid til det, der bedst kunne beskrives som hovedretten. Her var store stykker pasta kombineret med kylling, der var dryppet i en sauce lavet på kyllingefond samt krydderurter. En spændende anretning til en forholdsvis simpel pastaret, som smagte skønt.
Vi vidste, at der ville komme to desserter, men der kom søreme også en fordessert! En skøn lille mundfuld (ok, to mundfulde), der bestod af en luftig citroncreme smagt til med rosenvand og lagt oven på en lille sød kiks. Den forsvandt hurtigt!
Den første dessert bestod nærmest af et tårn af forskellige elementer! En sort sesamcreme i bunden og derefter fulgte en kiksebund, blød citroncreme og en sprød skål øverst. Det var en anelse svært at få lidt af alle elementer med i en mundfuld, men det var en sjov ret at gå på opdagelse i, og den kraftige sesamcreme gav bestemt noget ekstra til desserten.
Aftenens sidste dessert var en grøn tagetes is (lidt svær at se på billedet), der lå i en sprød kiksekål og som var toppet med en meget blød chokolademousse. Skøn dessert, hvor isen gav et frisk citrusagtigt pift til den lækre chokoladecreme.
Vi takkede nej til kaffe men fik alligevel petit fours, som bestod af frugtflæsk tilsat lidt peber samt nogle meget simple sandkager i miniudgave.
Der var en fin og ret entusiastisk betjening undervejs. Vi forstod som sagt langt fra alt fra de komplicerede beskrivelser, men nød at spise de spændende retter.
Vinmenuen hos Aldehyde var til gengæld ikke synderlig interessant. Flere af vinene var så milde, at de nærmest forsvandt på tungen, og jeg synes desværre ikke, at vinmenuen var prisen værd.
Jeg ender derfor på fem stjerner til Restaurant Aldehyde, som bestemt var besøget værd.
Restaurant Procope er hyggelig frokost- og aftenrestaurant i Paris. Vi besøgte stedet på vores togferie i sidste uge, hvor vi havde fire overnatninger i byernes by. Vi sørgede selvfølgelig for at booke nogle gode aftenrestauranter, så de fleste frokostmåltider var lette løsninger. Vi måtte dog …
I april bliver fokus ikke nye retter men nye restauranter! Altså nye for mig. Jeg har nemlig indset, at der ikke bliver megen tid til at lave mad i denne måned, da der er en del rejseaktivitet, udflugter og vennebesøg. Så månedens benspænd bliver madanmeldelser, …
Denne fisketærte er den absolut sidste ret fra mit marts-benspænd, for nu er det snart tid til at annoncere denne måneds benspænd. Det bliver i øvrigt lidt anderledes … men mere om det senere på ugen.
Jeg har tidligere haft fisk som benspænd i marts måned, så jeg kiggede på flere fiskeopskrifter, indtil jeg faldt for en engelsk fisketærte fra Nigella Lawson. Jeg må hellere præcisere og fortælle, at det ikke er en klassisk tærte med en bagt tærtebund men en engelsk pie, hvor der er lavet et låg af kartoffelmos. Det betyder, at den er lidt mere cremet og flydende og ikke kan serveres i skarptskårne stykker.
Jeg har justeret på flere af målene og brugt lidt forskellige fisk i retten. Jeg vil også anbefale dig at holde igen med saucen (jeg har også nedjusteret mængden i opskriften), da den ellers risikerer at blive meget flydende.
8-10 personer
1200 g fersk fisk – jeg brugte laks, torsk og mørksej (alle uden ben)
8 dl letmælk
2 laurbærblade
1 tsk hele peberkorn
80 g smør + ekstra til at smøre fadet i
1 dl hvedemel
1 dl friskhakket bredbladet persille
1 kg kartofler
Start med at skrælle kartoflerne og koge dem helt møre i usaltet vand.
Læg fiskestykkerne i en stor gryde sammen med laurbærblade og peberkorn. Hæld mælken i gryden og varm den langsomt op. Lad den koge i ca. fem minutter og tag så forsigtigt fiskestykkerne op med en hulske.
Hæld mælken gennem en si, så du fanger de hele krydderier. Gem den varme mælk.
Fjern skindet fra fiskene og del fiskene i mindre stykker som du fordeler i et smørsmuldt ildfast fad.
Smelt smør i en gryde og pisk melet i. Tilsæt lidt af mælken, pisk grundigt og fortsæt sådan, indtil al mælken er rørt i gryden. Lad det simre i nogle minutter, mens du fortsat pisker i saucen.
Tag gryden af farmen og smag til med salt og peber. Lad den køle af i nogle minutter, inden du fordeler den ud over fisken i fadet. Hold gerne lidt igen – du skal kun lige dække fiskestykkerne. De behøver ikke at svømme (!) i sauce. Drys den hakkede persille over.
Lav kartoffelmos ud af de kogte kartofler. Du kan evt. bruge lidt af den varme mælk, hvis du har mere til overs. Fordel kartoffelmosen ud i fadet. Skal det være ekstra flot, så kan du hælde kartoffelmosen i en sprøjtepose og lave små toppe af mos oven på fiskene.
Bag din fisketærte ved 200 grader i ca. 20 minutter, indtil overfladen er gylden. Servér den varm og gerne med en salat til.
Note: Denne fisketærte har en mild smag og blev taget godt imod af både børn og voksne. Den mætter godt og kan derfor strække langt – især når den som her blev serveret som en del af en større frokost.
Små citronlinser er en fin lille dessert til påskebordet, så det havde jeg selvfølgelig med til familiefrokosten i går. De små og letsyrlige kager er nemlig værdsatte i svigerfamilien, for en god citronkage skal man aldrig sige nej til! Det var samtidig også en fin …
Jeg fik pandekage med kylling i forgårs, da jeg ikke kunne stå for en kyllingewrap, som jeg så hos Jalalsamfit. Jeg ville dog hellere bruge det lækre kyllingefyld i nogle hjemmebagte pandekager, så jeg legede mig frem til denne variant. Pandekage med kylling 4-6 personer …
En svensk kyllingeret med banan og peanuts lyder lidt som en joke, men den er skam god nok. Den svenske ret ‘flyvende Jakob’ har en ret utraditionel sammensætning af råvarer, og da jeg prøvede den tilbage i 90’erne hos en svensk ven, var jeg ret skeptisk. Men det smager ganske fint og er i det hele taget en ret børnevenlig ret.
Jeg lavede for retten for nylig som en del af månedens benspænd, hvor jeg genbesøger benspænd fra tidligere års marts-benspænd, og tilbage i 2021 havde jeg et svensk benspænd.
Man serverer typisk ‘flyvende Jakob’ sammen med kogte ris. Jeg tilføjede dog også lidt fintsnittet spidskål ved siden af, da jeg ellers syntes, at retten blev lige lovlig tung.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra den svenske hjemmeside Recepten, men justerede på målene, og så har jeg generelt skruet ned for portionsstørrelsen.
ca. 3 personer
300 g fersk kyllingekød, skåret i mundrette stykker
70-80 g bacon i små stykker
smør eller olie til stegning
2 mellemstore bananer, skåret i skiver
1 dl sød chilisauce
2 dl fløde
½-1 dl vand
½-1 dl saltede peanuts
Tilsæt fedtstof til en stor pande og steg baconen, til den bliver let sprød. Læg det til side og steg derefter kyllingestykkerne i nogle minutter, indtil de er brunet.
Fordel kyllingestykker og bacon i et smurt ildfast fad. Spred bananskiverne ud over dem. Rør chilisauce, fløde og vand sammen og hæld det ud i fadet. Drys til sidst peanuts ud over retten.
Bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Servér den sammen med kogte ris og de grøntsager, du har lyst til.
Note: En svensk kyllingeret med banan lyder som sagt ret alternativt, men den salte og søde smag passer overraskende godt sammen. Det er ikke nødvendigvis en ret, jeg ville sætte på bordet en lørdag aften, men hvis jeg fik en børnefamilie på besøg, kunne den være sjov at servere.
Prøv disse gedeostekugler som appetizer eller som del af et tapasbord. Du kan vende dem i lige den blanding af knuste frø, kerner og krydderier, som du har lyst til, men jeg har et forslag herunder, som jeg selv kan lide. Jeg synes nemlig, at …
