Restaurant Aldehyde
Restaurant Aldehyde var den første aftenrestaurant, som vi besøgte på ferien til Paris. Restauranten er meget populær, da den unge tunesiske kok, der står bag, har imponeret den franske madscene ved at lave komplekse retter, hvor det franske og det tunesiske køkken mødes. Aldehyde har i skrivende stund også én Michelinstjerne.
Man kan vælge mellem en fem retters menu til 110 euro og en syv retters menu til 135 euro. Vi snuppede den sidste og tog også den vinmenu til 80 euro, som fulgte med. Den bestod af 6 små glas (det havde vi fået oplyst), så reelt var der knapt fire glas/genstande.
Der var intet menukort, og da præsentationen foregik i rask tempo og med meget fransk accent, så er det ret begrænset, hvad jeg nåede at få fat på! Så beskrivelserne er lidt sparsomme i denne anmeldelse.
Der kom flere typer kuvertbrød undervejs. Den første type var lavet på semulje og var desværre ret kedeligt, mens det næste var på surdej. Det var noget bedre, men vi havde ikke det store behov for at spise kuvertbrød til.
Vi fik denne lille fine servering med blomkålsris vendt med anisfrø og toppet med to forskellige cremer. En fin, mild forret, som smeltede på tungen men dog ikke markerede sig så skarpt smagsmæssigt.
Så var der mere smag i de små hapsere, som vi delte. Dem i midten var med karamelliserede løg, som havde en skøn sødmefuld dybde, mens de lysegrønne blandt andet var lavet på lyse beder. Friske og lette i smagen.
Næste servering var nok aftenens yndigste. I bunden var en sauce lavet på rosenblade, og selve retten var pyntet med syltede rosenblade og en anden form for spiselig blomst. Vi tror, at selve retten var lavet på en mild form for radise, men det var en anelse svært at smage, da rosesmagen var dominerende. Det blev dog heldigvis ikke for parfumeret.
Denne sprudlende servering bestod af krabbekød formet til små kugler og lagt på en bund af en kraftig grøntsagsbouillon. Den var toppet med blandt andet friterede hvidløgstoppe. En ret med en ret dyb smag på grund af bouillonen, hvilket de friterede toppe også understøttede.
Nu kom vi over til en rigtig forårsret, for selvfølgelig skulle der asparges på bordet! Under den lille skive gemte der sig et stykke fisk (jeg kan ikke huske navnet, men det var ikke en, jeg genkendte), hvide asparges og to saucer – en beurre blanc samt ajo blanco. Virkelig lækker ret, som selvom den havde en rimelig mild smag stadig havde mange nuancer i sig.
Det var nu tid til det, der bedst kunne beskrives som hovedretten. Her var store stykker pasta kombineret med kylling, der var dryppet i en sauce lavet på kyllingefond samt krydderurter. En spændende anretning til en forholdsvis simpel pastaret, som smagte skønt.
Vi vidste, at der ville komme to desserter, men der kom søreme også en fordessert! En skøn lille mundfuld (ok, to mundfulde), der bestod af en luftig citroncreme smagt til med rosenvand og lagt oven på en lille sød kiks. Den forsvandt hurtigt!
Den første dessert bestod nærmest af et tårn af forskellige elementer! En sort sesamcreme i bunden og derefter fulgte en kiksebund, blød citroncreme og en sprød skål øverst. Det var en anelse svært at få lidt af alle elementer med i en mundfuld, men det var en sjov ret at gå på opdagelse i, og den kraftige sesamcreme gav bestemt noget ekstra til desserten.
Aftenens sidste dessert var en grøn tagetes is (lidt svær at se på billedet), der lå i en sprød kiksekål og som var toppet med en meget blød chokolademousse. Skøn dessert, hvor isen gav et frisk citrusagtigt pift til den lækre chokoladecreme.
Vi takkede nej til kaffe men fik alligevel petit fours, som bestod af frugtflæsk tilsat lidt peber samt nogle meget simple sandkager i miniudgave.
Der var en fin og ret entusiastisk betjening undervejs. Vi forstod som sagt langt fra alt fra de komplicerede beskrivelser, men nød at spise de spændende retter.
Vinmenuen hos Aldehyde var til gengæld ikke synderlig interessant. Flere af vinene var så milde, at de nærmest forsvandt på tungen, og jeg synes desværre ikke, at vinmenuen var prisen værd.
Jeg ender derfor på fem stjerner til Restaurant Aldehyde, som bestemt var besøget værd.
