Restaurant Sola er en restaurant i Paris, hvor det franske køkken møder det japanske. Det var et sted, jeg var meget spændt på at besøge, men jeg måtte desværre tage derhen alene denne aften, da gemalen havde fået madforgiftning aftenen forinden. Det føltes en lille smule akavet at sidde alene på en gourmetrestaurant, men det viste sig måske alligevel at være den bedste restaurant i den forbindelse.

Forklaring: Restaurant Sola har en tasting menu på 10 retter (til 150 euro), hvor konceptet er, at man bliver præsenteret for en række appetizers, hvor grundelementerne vil gå igen i de følgende retter. De øvrige retter bliver så serveret uden præsentation, og så skal gæsten selv smage sig frem til, hvad retten indeholder. Når man har spist retten, vender tjeneren tilbage, og så taler man om retten, og hvad den indeholdt. Så jeg havde en lille snak med en af tjenerne ved hver ret, og det var ganske hyggeligt!

En bakke med fem appetizers blev stillet foran mig. Nederst til venstre en porre sfære, som man skulle spise i én mundfuld, da midten var flydende. Øverste venstre hjørne var to tynde sesamfrø-kiks lagt sammen om lidt hestemakrel. I midten en yndig lille ‘napoleonshat’ lavet på tynde skiver af beder og med fyld af en hvid fisk. Nederst til højre var der syrlige asparges kombineret med parfumeret peber og øverst til højre var der røget lam kombineret med chokolade og kaffe.

Det var nogle ret spændende og lidt usædvanlige kombinationer, så nu var jeg meget spændt på de følgende retter!

Så kom første forret på bordet. Lyset i lokalet var ikke velegnet i forhold til at fotografere maden, så du må leve med det gyldne lys på de følgende billeder.

Retten bestod af syltet rødbede, et stykke hestemakrel marineret i øl, syltet citronskal, urter, en sauce lavet på bergamot samt fint bønnestøv.

Den næste servering var i en dyb træskål. Her skulle have været kammusling, men det havde jeg specifikt frabedt mig på grund af gemalens oplevelse aftenen før. I stedet havde køkkenet stegt burrata og lagt det i en sauce med små stykker porre og porreolie samt små nøddestykker marineret i miso.

Den tredje servering bestod af stegte østers, der nærmest virkede glaserede og derefter drysset med sesamfrø. De lå på en bund af skum og selleristrimler. Retten blev ‘omfavnet’ af tynde strimler af rodfrugt.

Vi blev i det ‘maritime tema’, da næste ret bestod af et stykke hvid fisk toppet med tynde skiver hvid asparges, der var pyntet med ristet boghvede og tang. I bunden lå en lækker aspargesskum.

Jeg nåede ikke at studse over tallerkenen til denne servering, før tjeneren fortalte, at det var kokken selv, der stod for en del af keramikken. Og at der var en række tallerkner, der desværre var blevet tabt, da de blev leveret til restauranten. Men i stedet for at smide dem ud havde de i bæredygtighedens navn valgt at beholde dem. Jeg kunne sagtens bare have tænkt, at det var en del af designet, for den virkede ikke som en tallerken med skår, men det gav et kækt udtryk til serveringen.

Selve retten var vegetarisk og bestod af østershatte og champignons, trøffelsauce samt en ‘bøf’ lavet på forskellige typer ris.

Nu kom selve hovedretten, som var denne lille fine anretning. Her var tre små udskæringer fra forskellige dele af et lam kombineret med små stykker enchive, asparges og lang hvidløg.

Menuen sluttede af med to små desserter. Den første bestod af små skiver frisk kiwi kombineret med kiwiis, tørret kiwi, appelsingelé, skumfidus samt lidt peber.

… og den anden dessert var en meget kreativ kombination af jordskokkecreme og små revne stykker syltet jordskok, hasselnøddeis samt tynde kakaoflager.

Jeg havde ikke brug for kaffe men fik alligevel to stykker petit fours. Små gode og ikke alt for søde hapsere som afslutning på en fantastisk menu.

Maden var spændende, nytænkende og velsmagende. De lidt usædvanlige kombinationer var bestemt inspirerende og gav mig lyst til at prøve nye smagssammensætninger i fremtiden.

Jeg savnede selvfølgelig at kunne opleve og diskutere maden sammen med gemalen, men Solas koncept med, at man talte om retterne med tjenerne gjorde, at jeg alligevel følte, at jeg delte oplevelsen med nogen.

Man kunne godt få vinmenu hos Sola, men det havde jeg ikke lige brug for. Jeg havde en fin lille dialog med sommerlien om, hvad jeg kunne lide, og hvad der ville passe til maden, så jeg nød to ret forskellige glas hvidvin til menuen.

Restaurant Sola var en virkelig god oplevelse og bestemt et sted, jeg kan anbefale. Man skal selvfølgelig være indstillet på, at man først får præsenteret maden, efter at man har spist den (de er selvfølgelig obs på allergier), men man ender med at have mere dialog med tjenerne end normalt.

Jeg ender på seks stjerner til Restaurant Sola.

Restaurant Procope er hyggelig frokost- og aftenrestaurant i Paris. Vi besøgte stedet på vores togferie i sidste uge, hvor vi havde fire overnatninger i byernes by. Vi sørgede selvfølgelig for at booke nogle gode aftenrestauranter, så de fleste frokostmåltider var lette løsninger. Vi måtte dog også prøve en frokostrestaurant i det gode vejr, og her fandt vi nogle siddepladser udenfor hos Restaurant Procope.

Restauranten er ikke meget turistet men er bestemt gearet til at have mange gæster. Man kunne få to frokostretter til 26 euro eller 3 til 30 euro, men så sultne var vi dog ikke, så vi valgte hver en salat.

Jeg fik også et glas Lillet Rosé, som jeg tilsatte lidt vand. Meget fransk.

Min salat bestod af tynde fennikelstrimler, grillet artiskok, tomater, agurker, salat og squash. En simpel og glimrende salat uden så mange dikkedarer. Den var dog rimelig dyr, da den kostede 19 euro.

Gemalens kyllingesalat med parmesan og romainesalat var nærmest dobbelt så stor som min salat og kostede 21 euro. Jeg endte med også at få lidt af den, da portionen var for stor til ham.

Gæsterne ved bordet ved siden af os fik nogle ret imponerende desserter (ikke mindst på grund af størrelsen), som virkede ret tillokkende. Gemalen foreslog, at vi delte en millefeuille med saltet karamel, og det viste sig at være en god idé. Den smagte dejligt men den var også virkelig mættende!

Jeg havde spurgt, om de kunne lave en iskaffe, og det mente de godt, at de kunne. Det var en noget alternativ udgave af iskaffe, jeg fik (den havde ikke set megen mælk!), men den milde letbitre drik gav et fint modspil til den søde dessert. Der fulgte automatisk en lille kage med (det gjorde der ved alle kaffe- og terelaterede drikkevarer), men den sprang jeg over.

Vi havde en meget organiseret og dygtig tjener og havde i det hele taget en ganske fin oplevelse hos restaurant Procope. Af en restaurant i den turistede ende af skalaen var den udmærket.

Fire stjerner herfra!