Nye sjove madoplevelser
Jeg er i fuld sving med månedens kål-benspænd, og den første ret er blomkålspie. Så kunne jeg nemlig bruge de sidste røde peberfrugter, jeg havde købt i oktober. Jeg så en udgave i kogebogen ‘Det grønne landkøkken’, som jeg valgte at arbejde videre med, og …
Her i november vender jeg tilbage til et benspænd, jeg har haft før – nemlig kål! Tilbage i november 2010 havde jeg benspændet kål og rodfrugter, men jeg synes godt, at kål kan have sit helt eget benspænd, så det er lige, hvad det får nu.
Vi spiser ofte kål her i huset – faktisk oftere end kartofler, ris og pasta. Spidskål er en af mine yndlingsgrøntsager – gerne krammet blødt og vendt i yndlingspestoen – men mange af de andre kåltyper indgår også ofte i madlavningen.
Kål er på mange måder den ideelle grøntsag. De forskellige kåltyper indeholder masser af vitaminer og vigtige næringsstoffer, de mætter rigtig godt, de er billige, de kan holde sig længe, og betegnes de også som en klimavenlig madvare.
Der er dog to udfordringer ved kål. For det første er mange af kåltyperne ret ‘grove’ og kræver enten, at man snitter dem meget fint eller koger/steger/damper dem, inden de spises. Og en del mennesker har måske ikke tid/lyst til at sætte den ekstra tilberedningstid af. For det andet kan du – hvis du ikke plejer at spise kål – godt opleve oppustethed de første gange, du indtager større mængder kål. Fordi… ja… altså kål kan give øget gas i tarmene. For at sige det lige ud.
Men hvis dette ikke afskrækker dig, så er her lidt kål-inspiration fra tidligere indlæg:
Hvidkålspandekager
Gyldenkål
Broccolibøffer
Broccolisalat med æbler og valnødder
Rosenkålssalat med rød grape
Balsamico-glaserede rosenkål
Maskeret blomkål med æg og rejer
Spidskålstoast
Æggegratineret spidskål
Blomkålswraps
Kuku med blomkål
Sidste weekend bagte jeg en peberfrugtsrulle, for det var en glimrende undskyldning til at bruge de peberfrugter, jeg havde købt billigt, fordi de nærmede sig sidste salgsdato. Jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave et madbrød, der i bund og grund var en slags …
Jeg kendte ikke retten japchae, inden jeg begyndte at researche til mit koreanske benspænd, men da jeg så den, måtte jeg straks prøve den. I japchae bruger man nemlig kartoffelnudler, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men som man heldigvis kan finde hos en række …
Tidligere på måneden skulle vi i Det Ny Teater, men inden da smuttede vi forbi Sài Gòn for at spise aftensmad. Den vietnamesiske restaurant har et fint udvalg af retter samt en fireretters menu til 425 kr, hvilket vi endte med at vælge. Gemalen snuppede en øl til maden, mens jeg valgte en cocktail. Den var ganske glimrende men dog lidt dyr – mener den kostede 135 kr.
Første ret var en spændende kombination af stegt blæksprutte med porre, soyasauce og chips lavet på ris. Det var en overraskende stor portion i betragtning af, at det var en forret, så den lagde en god bund. Retten smagte udmærket, men jeg havde nok undladt soyaen for at give retten en friskere og knapt så dyb smag.
Den næste ret var pho suppe med oksekødsdumplings, forårsløg og krydderurter. Den sad til gengæld lige i skabet med en fin balance i smagsindtrykkene og dumplings med den helt rigtige konsistens.
Det var tid til hovedretten, og det viste sig at være en yderst kødfuld udgave. Vi var i hvert fald lidt overraskede over mængden af kød i den velvoksne portion, og jeg endte derfor med kun at spise lidt ris til allersidst, hvor jeg brugte det til at suge lidt af den sidste sauce op med. Hovedretten bestod af friterede svinekæber og svineskank kombineret med pak choi, friske urter og salater samt en kraftig ingefær-teriyakisauce.
Den ret var der virkelig gods i – både med hensyn til mængde og smag. En rigtig efterårsret, som passede fint til det lidt kedelige vejr.
Vi var ret mætte på dette tidspunkt, så det passede fint, at menuens søde punktum ikke var voldsom stort. Den bestod af bagt ananas med is til, og den var udmærket men også lidt anonym i forhold til de andre retter. Jeg er personligt ikke så meget til bagt eller stegt ananas, så den gjorde ikke det store for mig.
Servicen var høflig, opmærksom og lidt forsigtig, og tjenerne gjorde det ganske godt.
Vi havde en fin aften hos Brasserie Sài Gòn. Maden var god, og selvom jeg personligt nok havde ønsket mindre soyasauce i første ret og ikke havde desserten blandt mine favoritter, så var der intet galt med maden. Drikkevarerne var til gengæld lidt dyre.
Jeg ender på fire stjerner med pil op til Brasserie Sài Gòn.
Bibimbap var et af de forslag, jeg fik fra bloggens læsere, da jeg annoncerede månedens koreanske benspænd. Og hvad er bibimbap så? Jeg vil være så kæk at kalde det koreansk restemad, for det kan retten i princippet bruges til. Rettens navn er løst oversat …
Du skal prøve søde koreanske pandekager! De smager helt fantastisk, så det er ikke så overraskende, at det er en af de mest populære serveringer hos de koreanske gadekøkkener. Og alene det gør jo, at jeg er forpligtet til at lave dem i forbindelse med …
Da vi var i Aarhus i starten af måneden, nåede vi også forbi Andersen Winery i Knebel. Her har du nemlig mulighed for at kigge forbi for at se vineriet og høre om vinene – og smage dem! – inden du køber. Og vinproducenten adskiller sig en del fra de danske vingårde, jeg ellers har besøgt i år, for Andersen Winery laver nemlig ikke mousserende vin på druer – men på frugt og bær!
Den ene af ejerne begyndte tilbage i 2009 at eksperimentere med at lave vin på æbler fra egen have, og det havde han så megen succes med, at i 2015 blev sortimentet og produktionen udvidet til også at omfatte andre smagsgivere. Og det bliver efterhånden også til ret mange flasker mousserende vin, som Andersen Winery kan producere om året.
Vi kom på et tidspunkt, hvor der ikke var andre besøgende, så vi fik en lang snak med Sophie fra Andersen Winery, mens hun viste rundt i vineriet og på lageret. Det var virkelig spændende at høre om, hvordan produktionen er bygget op, og hvordan der eksperimenteres med de forskellige bær og frugter. De har selvfølgelig flere mousserende vine lavet på æbler, men Andersen Winery har også vine lavet på rabarber, solbær og stikkelsbær.
Alle frugter og bær købes fra danske gårde, så Andersen Winery slipper for besværet med at skulle passe markerne, sådan som de traditionelle vingårde gør. Til gengæld kræver det omvendt en del koordinering at købe ind i de mængder, de skal bruge, for de er oppe på at producere 110.000 flasker – om året! Det er heller ikke alle vine, der sælges i Danmark, for vinsalget har efterhånden også spredt sig til Norge, Sverige og Malta, og mon ikke der kommer flere lande på salgskortet de kommende år?
Der er mulighed for at smage på en række af vinene, inden man køber, og det sagde vi bestemt ikke nej til. Det var da også nogle virkelig interessante, nuancerede og ikke mindst velsmagende vine, vi prøvede, og jeg var virkelig imponeret. Det er helt bestemt vine, jeg kan finde på at købe fremover, for de var meget delikate.
Andersens Winerys åbningstider finder du på deres hjemmeside.
Jeg bliver nødt til at lave lidt mere Halloweenmad i denne måned, og det blev derfor til en portion spaghetti med øjne! Jeg så ideen hos Budget Delicious og kunne ikke stå for den simple servering. Jeg eksperimenterede lidt med forskellige kødbollestørrelser, og jeg er …
