Tag: benspænd 11-2022

Varmende blomkålscurry

Varmende blomkålscurry

Jeg lavede denne krydrede blomkålscurry til min gæst i mandags – altså selvsamme gæst, der også blev udsat for spidskålsvaflen. Det er en dejlig vegetarret, der er så krydret og velsmagende, at du helt glemmer, at der ikke er kød i. Jeg tog udgangspunkt i 

Spidskålsvafler

Spidskålsvafler

I går serverede jeg spidskålsvafler til forret, da jeg havde besøg. Hver gang, jeg laver vafler, så kommer jeg til at tænke på alle Klidmosters sjove vaffelforsøg, og jeg er sikker på, at hun også har lavet en version på kål. Her tog jeg dog 

Palmekålstærte

Palmekålstærte

Jeg fik lyst til at lave en palmekålstærte tidligere på ugen, da jeg fik en ven på besøg og selvfølgelig ville bruge anledningen til at lave en spændende ret baseret på månedens kålbenspænd.

Palmekål er en smuk men nok lidt overset kåltype, og jeg har en mistanke om, at mange ikke rigtig ved, hvordan de skal bruge den i madlavningen. Du kan selvfølgelig skære den i tynde strimler og bruge den i salater, men jeg syntes, det kunne være spændende at bruge de hele blade. Kålen har dog en lidt grov struktur, så jeg valgte at koge bladene i nogle minutter, inden jeg brugte dem i tærten. Så var jeg også sikker på, at de kunne skæres over 🙂

Palmekålstærte

4-6 personer

1 lang rulle butterdej (ca. 275 g)
lidt smør til formen
8 mellemlange palmekålsblade (130-150 g)
1 bøtte ricotta
2 æg
salt og peber

Start med at gnide tærteformen med smør. Læg butterdejen i tærteformen – der vil være lidt dej til overs, så du kan med fordel placere dejen, så du kan skære den ene ende af dejen af og bruge til noget andet – for eksempel tre svampetarteletter, som jeg serverede til forret denne aften.

Skyl kålbladene og kog dem i letsaltet vand i nogle minutter, indtil de er næsten møre. Lad bladene dryppe af.

Smør halvdelen af ricottaen ud over tærtebunden. Pisk resten af ricottaen sammen med æg, salt og peber og fordel dette løst ud over kålbladene. Sæt din palmekålstærte i ovnen ved 180 grader og giv den ca. 20 minutter. Husk at kigge til den lidt tid inden – når butterdejen er dejlig gylden, er tærten klar.

Tag tærten ud af ovnen og lad den køle lidt af, inden du forsigtigt tager den ud af formen. Servér den lun.

Note: Denne palmekålstærte har – udover en skøn, sprød kant – også en dejlig mild smag, hvor kålen og ricottaen går godt i spænd. Jeg overvejede at putte ekstra krydderier i, men da jeg serverede tærten som tilbehør til lidt lammekød med bønner og hvidløgscreme, så tænkte jeg, at det var helt fint med den enkle tærte. Du er dog velkommen til at eksperimentere med at tilsætte forskellige krydderier.

Stegte rosenkål med citron

Stegte rosenkål med citron

Hvad siger du til stegte rosenkål? Lyder det lidt suspekt? Og det er ikke kun fordi, at rosenkål har et lidt dårligt ry? Frygt ikke – når de er stegt i smør og smagt til med citron, så er de altså ret lækre! Jeg har 

Romanescosalat med feta

Romanescosalat med feta

Jeg synes, at romanesco er den smukkeste kåltype, så jeg har naturligvis lavet en romanescosalat. Så passede det også til månedens kål-benspænd. Her blev den kombineret med feta og soltørrede tomater, så den fik et lidt sommerligt skær. Den skulle nemlig serveres sammen med lidt 

Stegt kinakål

Stegt kinakål

Jeg besluttede mig for at eksperimentere med stegt kinakål, da jeg havde købt et kålhoved i forbindelse med det koreanske benspænd… men ikke rigtig fik brugt det, fordi jeg endte med at spise mindre kimchi end ventet i sidste måned. Og hvad gør man så, når man ikke vil leve af 80’er-inspirerede salater i en uge? Man finder andre måder at tilberede kinakålen på, og jeg valgte at stege det! Så kunne jeg samtidig bruge det til som lunt tilbehør til en hovedret.

Stegt kinakål

tilbehør til to personer

6-7 store blade kinakål
ca. 40 g smør
salt og peber

Skyl bladene og snit dem i tynde strimler. Smelt halvdelen af smørret på en stor pande og hæld de afdryppede kålstrimler på. Lad dem stege ved lav til mediumvarme og vend dem jævnligt. Tilsæt mere smør undervejs. Når kålen er blevet blød, smager du den til med salt og peber.

Stegt kinakål kan serveres som tilbehør til både kødretter og vegetarretter.

Note: Stegt kinakål fungerede faktisk ganske glimrende. Kålen skrumper under tilberedningen, så selvom det er en god idé at bruge en stor pande fra start, så fylder retten ikke så meget til sidst. Overvej evt. at bruge et par blade mere, hvis du ikke serverer andre former for tilbehør til dit måltid.

Blomkålspie

Blomkålspie

Jeg er i fuld sving med månedens kål-benspænd, og den første ret er blomkålspie. Så kunne jeg nemlig bruge de sidste røde peberfrugter, jeg havde købt i oktober. Jeg så en udgave i kogebogen ‘Det grønne landkøkken’, som jeg valgte at arbejde videre med, og