Piskeriset på Eventyr

For et par uger siden var gemalen og jeg på Restaurant Theo i København. Det er et sted, der har stået på min ‘ønskeseddel’ lige siden, at den åbnede, for den har fået mange pæne ord med på vejen.

Restaurant Theo tilbyder en syvretters menu til 425 kr, hvilket er meget rimeligt med den prisudvikling, der har været det sidste års tid. Der er nogle tilvalg, man kan købe sig til, og så er der en vinmenu på fire glas til 325 kr, som passer til maden. Og så er der naturligvis a la carte kort.

Vi valgte de syv retter – dog med den ændring, at gemalen valgte at tilkøbe oksekød som hovedret (100 kr ekstra) i stedet for den fiskeret, der var en del af selve menuen. Jeg tog til gengæld vinmenuen.

De fire første retter var deleretter, og det der med at dele mad er vi heldigvis ret gode til. Her var en lille skål med kammusling, æbler og jordskokker, og det var en dejlig frisk, sprød og saftig servering.

Vi er begge ret glade for tatar, så Theos signatur-tatar blev selvfølgelig nydt. Her var det næsten cremede kød kombineret med en persille- og purløgscreme samt nødder.

Der er dog en forret, som slår alt (i mine øjne), og det er burrata! Jeg var derfor yderst glad for, at der var stracciatella (den cremede midte af en burrata), der var kombineret med radicchioblade. Mmm! Det kunne jeg sagtens have spist mere af.

Sidst men ikke mindst et ølandshvedebrød med en god krumme, sprød overflade samt hvidløg og timian. Det spiste vi sammen med de tre andre retter.

Derefter var det tid til en lille ret inden selve hovedretten. Jeg kæmpede med lyset (eller manglen på samme), der drillede mit kamera flere gange i løbet af aftenen. Her ses en dyb skål, der indeholdt en glimrende suppe lavet på strandkrabber og miso og derefter toppet med blåmuslinger og grønt. Slet ikke så tosset – men den måtte godt have været lidt større, så det var lettere at danne sig et indtryk af retten.

Jeg havde som sagt valgt den fiskeret, der fulgte med menuen. Og den var både smuk og velduftende – men også en anelse lille. Den bestod af stegt kuller serveret sammen med karamelliserede løg, kartofler og sauce lavet på kylling. Jeg savnede lidt mere grønt eller noget til at suge saucen op med. Smagsmæssigt spillede elementerne dog godt sammen.

Til sammenligning ses her gemalens oksekødsservering, der var noget større – ikke mindst på grund af de hele fire stykker oksekød! Den portion var til gengæld lige i overkanten (ikke mindst på grund af kødet), og det kom til at virke lidt klodset, for serveringen virkede overlæsset.

Menuens sidste indslag var naturligvis desserten, der bestod af æblekage i ny fortolkning. Og den fine lille servering var en god afrunding. Her var der æblekage kombineret med æblesorbet og creme lavet på mælkechokolade, samt en nysselig ‘bladkiks’.

Maden var generelt velsmagende og nuanceret. Der måtte godt have været en ret eller to med lidt mere kant / spræl i (udover den lille kammuslingeservering), men ellers var det største kritikpunkt forskellen i portionsstørrelserne for hovedretterne. Jeg fik som sagt vinmenuen, og her blev der til gengæld taget nogle modige valg! Den første vin, jeg fik, var meget sød, men den gik overraskende godt til de første retter. Der var til gengæld en af de andre vine, der gik helt skævt i forhold til maden.

Vi fik en glimrende service, og den venlige tjener var heldigvis frisk på at tale lidt om vinene.

Restaurant Theo var en god oplevelse. Ikke helt så overvældende, som jeg havde håbet, men en solid præstation. Jeg ender derfor på fire stjerner med pil op.