Recent Posts

Rugklapper

Rugklapper

Jeg droppede al træning i dag og gik hjem en halv time senere – trængte til at komme hjem og hvile ørerne lidt, for i morgen venter en tretten timers arbejdsdag. Måske jeg skal lokke min kollega til, at vi køber noget sushi sidst på …

Sprødstegte fennikelfritter med kryddermayo

Sprødstegte fennikelfritter med kryddermayo

Jeg har en indrømmelse. Jeg købte en kogebog for to uger siden uden at fortælle om det. … undskyld. Og det var altså ikke med vilje, at jeg købte den! Jeg ledte efter noget at læse i, mens jeg shoppede lidt i Føtex, for jeg …

Græsk farsbrød og aubergine-squashfad

Græsk farsbrød og aubergine-squashfad

Lørdag var en helt og aldeles fremragende dag! Om formiddagen nåede jeg både at bage sandwichboller samt være til release på det nye BodyCombat-program, hvilket altid er underholdende. Gemalen var så venlig at hente mig lige bagefter, så vi kunne suse hjem og ordne de sidste forberedelser, inden vores gæster dukkede op til frokost.

Efter maden stod den ellers på brætspil og hygge resten af dagen – kun afbrudt af kagespisning om eftermiddagen (vi havde fået rester med hjem fra fodboldkagen) samt aftensmad, der havde græsk tema denne gang.

Græsk farsbrød

6-8 personer

1 kg hakket kalv- og svinekød
½ glas feta i krydderolie
1 lille glas sorte oliven
2 tsk oregano
2 tsk basilikum
2 tsk timian
salt
3-4 spsk sød chilisauce
bacon
lidt olie

Oliven hakkes og blandes i det hakkede kød sammen med feta, krydderierne og den søde chilisauce. Kødet formes til et ‘brød’ og dækkes af bacon. Det pensles med lidt olie og drysses med lidt salt, inden ‘brødet lægges i et fad og sættes i ovnen i en time ved 200 grader.

Note: Det er første gang, jeg laver græsk farsbrød, men bestemt ikke sidste gang! Selvom det var ren improvisation, så blev resultatet overraskende godt. Angivelserne af krydderimængden er lidt på slump.

Aubergine-squashfad
4-6 personeraubergine-squashfad, squash, aubergine, tomater, dåsetomater, parmesan, oregano, timian

1 squash
1 aubergine
1 dåse hakkede tomater
50 g friskrevet parmesan
1 tsk oregano
1 tsk timian
lidt salt

Squash og aubergine skæres i skiver. Læg først et lag squash i et lille fad og dernæst et lag aubergine. Hæld halvdelen af dåsens indhold ud over grøntsagerne. Læg derpå endnu et lag af squash og derefter aubergine og slut af med resten af de hakkede tomater. Drys krydderier ud over og slut af med parmesanosten.

Put i ovnen ved 200 grader og giv det ca. en halv time.

græsk farsbrød, farsbrød, græsk, hakket kalvekød, hakket svinekød, svinekød, feta, oliven, oregano, basilikum, timian, chilisauce, bacon
Fodboldkage

Fodboldkage

Ha! Haha! Min fodboldkage lykkedes – altså sådan da. Jeg burde nok have placeret de sorte markeringer lidt mere korrekt, men man kan hurtig se, hvad det skal forestille. Da jeg for adskillelige måneder siden faldt over en beskrivelse af, hvordan man laver runde kager …

Linsesuppe med kokos

Linsesuppe med kokos

Jeg er ikke særlig god til at spise suppe. Det skrev jeg også hos MissMuffin i går, da hun spurgte efter gode suppeopskrifter. Bagefter gik jeg ud og lavede denne linsesuppe, som jeg vil tage med til frokost på arbejde i dag. Jeps – det …

Majsboller

Majsboller

En and kommer ind i en lille købmandsbutik og spørger frisk og frejdig: “Har I majs?”.

Købmanden svarer: “Nej, desværre”.

Dagen efter kommer anden igen ind i butikken og spørger: “Har I majs?”.

Købmanden bliver lidt irriteret og svarer: “Nej. Det havde jeg ikke i går og selvfølgelig heller ikke i dag!”

Den tredje dag kommer anden atter ind i butikken og spørger glad: “Har I majs?”

Købmanden, der nu er godt sur, råber: “NEJ! Det havde jeg ikke i går, heller ikke i forgårs og jeg har det heller ikke i dag. Kommer du igen og spørger, om jeg har majs, så sømmer jeg dine grimme andefødder fast til gulvet med syvtommersøm!”

Anden skynder sig væk.

Fjerde dag kommer anden meget forsigtigt ind i butikken. Den lister op til disken og hvisker: “Har I søm?”

Købmanden ryster på hovedet og svarer: “Nej, det har vi ikke.”

Anden spørger da: “Har I så majs?”
…
..
.
Jeg ved det. Det er en herredårlig vits, men jeg holder stadig meget af den – især når fortælleren giver anden en skinger stemme i vitsen. Herligt herligt!

Nå, men apropos majs, så har jeg lige bagt majsboller. Opskriften er fra ‘Varm på brød og lun på boller’, og den er ganske udmærket.

Majsboller

10-15 stk.

300 g hvedemel
200 g durummel
4 dl vand
½ tsk gurkemeje
2 tsk salt
10 g gær
75 g majskorn
100 g majsmel
25 g smeltet smør

Pynt: majsflager

Lunkent vand blandes med gurkemeje, salt og gær. Tilsæt de resterende ingredienser og ælt, indtil dejen slipper skålen. Stil dejen i en plastpose så koldt som muligt natten over. Næste morgen hældes dejen ud på bordet og formes til to brød eller 12-15 boller. Rul evt. bollerne i majsflager. Bag bollerne ved 225 grader i 15 minutter.

Note: Kan også laves som brød – så skal det bage ved 200 grader i 25 minutter.

Pærechutney med sennepsfrø og peberrod

Pærechutney med sennepsfrø og peberrod

Jeg købte en pose pærer på tilbud den anden dag, og de blev hurtigere modne, end jeg havde forventet, så pludselig blev der behov for at lave en portion pærechutney. Efter en hurtig søgning på nettet fald jeg over en opskrift på pærechutney på DR’s …

Cannelloni med spinat og ricotta

Cannelloni med spinat og ricotta

Har du prøvet cannelloni med spinat og ricotta? De fyldte pastarør smager skønt, og selvom det tager lidt ekstra tid at tilberede dem, så er det det hele værd! Cannelloni med spinat og ricotta 4 personer 8 pastarør ½ pose frossen spinatsalt, friskkværnet peberrevet muskatnødgrøntsagsbouillon250 …

Langtidssimret svampestuvning

Langtidssimret svampestuvning

I går havde vi forberedt en femretters menu. Nu plejer det at være mig, der laver mad, når vi får gæster, men efter en fantastisk restaurantoplevelse sidste weekend, var gemalen blevet så inspireret af svampesuppen, at han måtte prøve at lave noget spændende med samme type råvarer. Jeg syntes, det lød ret interessant, og man stopper jo ikke folk, når de har fået en god idé til en ret, så han stod for mellemretten i går. Jeg har efterfølgende udspurgt ham om indhold og fremgangsmåde og har forsøgt at rekonstruere opskriften.

Resten af opskrifterne kommer fra ‘Genial grill’ (drinken), Netto-kogebogen ‘Forretter, forretter, forretter’ (forretten – sjovt nok ;-)), NYBH (cannelloni-retten), mig selv (svinemørbraden) og ‘Heibergs chokolade’ (desserten).

Langtidssimret svampestuvning

4 personer

1 pakke bacon i tern
3 finthakkede skalotteløg
4 små finthakkede jordskokker
200 g grofthakkede champignons
200 g grofthakkede kantareller
1 dl oksekødsbouillon
revet muskatnød
salt og peber

et skvæt piskefløde
et skvæt hvidvin

Tilbehør:
tørrede tranebær
valnødder
Tynde skiver af jordskokker, stegt på panden
½ skalotteløg, langtidsbagt på panden
svampe ristet på panden i smør
skiver af svinekødspølse fra Hanegal

Baconternene steges i en gryde, og jordskokker og skalotteløg tilsættes. Det koger ved lav varme i tyve minutter. Svampene puttes i sammen med oksekødsbouillon, muskatnød, salt og peber. Det koger ved lav varme i to timer og sættes i køleskab natten over.

Lige inden servering varmes det op igen, og piskefløde og hvidvin tilsættes.

Den anrettes sammen med tilbehøret.

Note: Det var virkelig kræs! Nu har gemalen fået at vide, at han da meget gerne må få et par faste maddage, når han sådan disker op! 😀

Lækker let æblekage

Lækker let æblekage

Her får du opskriften på en let æblekage, du sagtens kan flikke sammen på en travl hverdagsaften. Og det var der plads til i dag, hvor aftensmaden bestod af en frisk og lækker salat. Så må man godt få lidt dessert, ikk’? Denne æblekage fandt …