Recent Posts

Acapulcokylling og asparges-rissalat

Acapulcokylling og asparges-rissalat

Nu gør jeg noget lidt uvant – at poste opskriften på forhånd på denne Acapulcokylling, som vi skal have til aftensmad! I går aftes forberedte jeg nemlig aftensmaden til i dag, hvor svigerforældrene kommer hjem fra ferie, og da jeg har lang arbejdsdag, var det …

Blommemarmelade med valnødder

Blommemarmelade med valnødder

Denne blommemarmelade er inspireret af en opskrift, jeg så i Boligliv, da jeg var hos frisøren. Ja, jeg er faktisk en af dem, der kigger dameblade, når jeg får klippet hår 🙂 Mens blommerne kogte, satte jeg også en gryde med æbler over, så jeg …

Panang karry med tilbehør

Panang karry med tilbehør

Jeg elsker thaimad, og i dag prøvede jeg kræfter med panang karry. Inspirationen til dagens retter blev fundet i henholdsvis ‘Mit thaikøkken’ og ‘Flere suveræne salater og brillante buffeter’, men jeg justerede lidt på sammensætningen.

Panang karry

2 personer

200 g hakket oksekød
1 tsk panang karrypasta
1 tsk finthakket hvidløg
2-3 kaffir limeblade
1 løg skåret i smalle både
½ dåse kokosmælk og lidt vand
1 tsk grov peanutbutter
1 spsk fiskesauce
evt. lidt rørsukker
smør

Oksekødet formes til små kødboller med en teske og gennemsteges i smør. Stilles derefter til side. Steg karrypasta, hvidløg og limeblade i fedtstoffet fra kødbollerne og tilsæt løgbådene.

Kom kokosmælken i og derefter peanutbutter under omrøring. Smag retten til med fiskesovs og sukker. Fortynd evt. sovsen med lidt vand – den må ikke være for tyk. Opvarm kødbollerne i sovsen og servér retten.

Note: Panang karry er meget let og hurtig mad. Gemalen blev meget lykkelig, da han smagte på den, og jeg blev lige forfremmet til at kunne arbejde i hans arbejdskantine… (det synes jeg dog ikke var et særlig stort kompliment efter at have hørt ham omtale den før, men lad det ligge). Hvis kødbollerne steges på forhånd, kan denne ret nok laves på ca. 15 minutter – perfekt til en hverdagsaften!

Agurk og mango med ristet parmaskinke

2 personer

350 g agurk
125 g mango (eller frisk ananas eller melon)
50 g rødløg
35 g parmaskinke i skiver
½ spsk hvid balsamicoeddike
salt og peber

Skræl agurkerne, flæk dem på langs og udkern dem med en teske. Skær dem i smalle skiver. Skær mangoen i kvarte ind mod stenen, kassér denne, fjern skrællen og hak kødet groft. Skær løget i meget tynde skiver. Steg skinken på en pande ved høj varme i nogle minutter, til den er gylden og sprød. Afdryp på køkkenrulle og hak dem groft. Bland alle ingredienser og smag til.

Note: Fin og anderledes salat. Jeg brugte mørk balsamicoeddike, da jeg ikke havde hvid. Eneste minus ved salaten var, at den mangofrugt, vi havde liggende, ikke var så imponerende i smagen, men salaten passede fint til karryretten.

Find flere thairetter i min thai-kategori.

Verdens bedste pesto – basilikumpesto

Verdens bedste pesto – basilikumpesto

For nogle uger siden var vi til et familiearrangement, hvor jeg smagte en helt formidabel basilikumpesto! Jeg tror nok, jeg kom til at spise riiiigeligt af den, for den var stærkt vanedannende. Til sidst måtte jeg spørge værtsparret om opskriften, for den skulle helt sikkert …

Syndige chokolademuffins med kaffecreme

Syndige chokolademuffins med kaffecreme

En sjælden gang sker det, at jeg må smide håndklædet i ringen og sige – ok, det når jeg ikke! Også selvom det irriterer mig grænseløst. Sådan en dag havde jeg i går, hvor jeg ville lave fødselsdagskage til svogeren. Weekenden har som bekendt været …

Kokkeriet

Kokkeriet

Som jeg har fablet om tidligere, så havde vi fået fat i billetter til et af Copenhagen Cookings største arrangementer – gourmetmiddage hos et udvalg af de bedste restauranter – og til den nette pris af 395 kr per person. Vi havde fået et firemandsbord onsdag den 26. august hos Kokkeriet, og vi havde lokket svigerforældrene med.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi blev budt velkommen, og så snart vi havde bestilt drikkevarer, blev en række appetizers serveret. Da de første retter var noget, som ikke normalt indgår i restaurantens udvalg af retter, skyndte vi os at tage et par noter om, hvad vi spiste, men vi fik ikke alle detaljer med. Derfor – tag præsentationerne af de første ting med et gran salt – høhø 😉

Den ene appetizer var nogle crispy hirsepops – muligvis vendt i noget parmesanost? De var fine og sprøde.
Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseTil appetizers og til samtlige retter indtil desserterne fik vi serveret noget syndigt lækkert brød. Nogle små, fine maltbrødsmuffins samt noget speltbrød med olie og havsalt. Sidstnævnte var måske en anelse (for) salt, hvilket blot gjorde det endnu mere vanedannende!

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med brødet kom der også to flade skåle med smørelse. Den første var en friskost med purløg:

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

 

 

 

 

… og den anden var oppisket smør med havsalt.

 

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden appetizer var endnu mere spændende! Det var små butterdejsstykker med en klat torskecreme og et par blomsterblade. Ved siden af var der cherrytomater, som var udhulet og havde fået en klat dressing af en slags samt et lille stykke fisk – reje måske? Meget lækkert.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste appetizer var endnu mere avanceret. Her var det grillet salat med mayonnaise, rå løg og sprødt grillet kyllingeskind! Meget funky og spændende – og langt fra hvad jeg selv kunne finde på at lave, hvilket blot gør det endnu mere interessant!

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFørste forret fra den sædvanlige syvretters menu var krebs og dild med avokado, radiser og bouillon. Jeg syntes, det var superflot anrettet, og det smagte aldeles glimrende – også selvom der var radiser i, hvilket ellers ikke er min hofret.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste forret vare også ret pudsig, hvor den blandede traditionelle ting på en helt ny måde. Her var det små kartofler med æggeblomme, karse og gruyere – pyntet med ristede løg! Sjov kombination, som både var traditionel og anderledes på samme tid.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste forret var saltet makrel med stikkelsbærdressing, ærter – både friske og som ærtedip – og spirer. Fisken var lige lovlig havagtig til mig – dog mest i lugten, for smagen fejlede ikke noget. Stikkelsbærdippen passede rigtig godt til retten, og den var meget frisk i smagen.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFørste hovedret var et stykke røget grisetunge i BBQ sauce og med jomfruhummer og små fine gulerødder. Kødet var meget lækkert og mørt, og røgsmagen var helt perfekt. Jeg har ikke helt forstået pointen med surf’n’turf, men denne kombination smagte fint. Jeg syntes dog ikke rigtig, at jomfruhummeren gjorde meget for oplevelsen af retten.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste hovedret var farseret vagtel med drueagurker, kantareller og sky – kombineret med hvide bønner og vagtelfedt (?) i sneform! Sidstnævnte er noget, som de importerer fra udlandet. På det her tidspunkt var det efterhånden blevet så mørkt udenfor, at det gjorde fotograferingen noget mere besværlig, for lyssætningen i restauranten tog ikke hensyn til amatør-anmeldere og deres blogprojekter 😉

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen første dessert (alene det at skrive ‘den første’ får mig til at smile – det er jo fantastisk at få flere desserter samme aften!) var en cremet is lavet af majs og med friske majsstykker og popcorn. Over retten var der drysset en pulverblanding af saltkaramel og anis. Jeg var ret fascineret af en dessert med majs – og tilmed både i cremet form samt som friske stykker og som popcorn! Meget nytænkende – og lækkert! Helt sikkert en af de mest spændende desserter, jeg har fået de seneste år!

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste dessert var en luftig grød med en sauce af hyldebær og hyldeblomst og med en skefuld creme double til. Syndigt og velsmagende.

Kokkeriet, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSvigerforældrene bestilte kaffe, og derfor fik vi også et par tallerkner med petit fours. Der var et par fine jordbærmazarintærter, bittesmå flødeboller samt hvide chokoladestykker med rice crispies.

Under hele restaurantbesøget blev vi vartet op af en tjenerstab, der var opmærksomme og meget professionelle. De sørgede hele tiden for, at vi havde nok vand og brød, og der var intet tidspunkt, hvor vi syntes, at retterne blev serveret for langsomt eller for hurtigt. Nu er der sikkert nogen, der vil hævde, at det bør man også forvente et sted med det prisleje, men nu følger pris og kvalitet desværre ikke hinanden. Det har gemalen og jeg både prøvet på Skodsborg Kurhotel og Hotel Skt. Petri, så dette var en behagelig overraskelse. Jeg tror kun, at jeg har fået lige så god behandling ét sted før – nemlig på yndlingsrestauranten Restaurant Mumm i Roskilde.

Samlet set var det en helt forrygende aften. Både mad og service var i top, og retterne var mere eksperimenterende og anderledes, end jeg havde forventet efter at have skimmet menukortet på forhånd. Jeg tror faktisk, at jeg vil strække mig til at give restauranten seks ud af seks stjerner og samtidig erklære, at det indtil nu har været årets restaurantoplevelse 🙂

Koldhævede rugboller

Koldhævede rugboller

I går morges fik jeg prøvet en ny opskrift på boller – denne gang fra ‘Suverænt sundt’ (ja, jeg får rigtig hygget mig med den bog for tiden), så de sidste to dage har jeg fået dem til både morgenmad, ligesom de også udgør et …

Marineret flanksteak, romainesalat med appelsin-dijondressing og kartoffelsalat

Marineret flanksteak, romainesalat med appelsin-dijondressing og kartoffelsalat

Aftensmaden bestod af marineret flanksteak, kartoffelsalat og romainesalat med appelsin-dijondressing. Sidstnævnte er fra ‘Suverænt sundt’. Maden blev nydt sammen den flaske cider, Green Goblin, som min kollega havde hjembragt til mig efter sin sommerferie i England. Den smagte rigtig godt – en spændende blanding af …

Asiatisk avokadocreme

Asiatisk avokadocreme

asiatisk avokadocreme, avokado, tomater, cherrytomater, citrongræs, græsk yoghurt, lime, hvidløg, cayennepeber, ingefærJeg havde egentlig troet, at jeg skulle være alene hjemme her til aften, men gemalen var for sløj til at tage til rollespil, så nu er han her også. Jeg har truet ham med, at han ikke skal have nogen former for dyreinfluenza eller det, der ligner, så det krydser jeg fingre for, at han retter sig efter det. I det hele taget må han godt undgå at blive syg, indtil min arbejdsplads indfører ægtefælles første sygedag. Det er vel ikke for meget at forlange, når nu man både kan holde barnets første og anden sygedag?

De ændrede aftenplaner betød også, at jeg skulle være lidt ekstra kreativ med madlavningen, eftersom jeg blot havde tænkt mig at spise rester, og da der var lige lovlig få af dem, fandt jeg en løsning ved at riste en fintskivet squash på en pande sammen med kogte ris og lidt chilipulver. Desuden lunede jeg de sidste squash-kødboller, og så lavede jeg en avokadocreme, som jeg havde set i ‘Suverænt sundt’.

Avokadocreme
4 portioner

500 g avokado
250 g søde tomater eller cherrytomater
1 stængel frisk citrongræs
2 spsk græsk yoghurt
4 tsk friskpresset limesaft
1 fed hvidløg
½ tsk cayennepeber
1 spsk frisk, revet ingefær
salt

Fjern det de yderste hårde lag blade af citrongræsset og skær roden af, del stænglen på langs og snit den meget fint. Skær tomaterne i små terninger, brug også tomatsaften. Skræl og udsten avokadoen, mos den og bland den sammen med de øvrige ingredienser. Smag avokadocremen til.

Note: Ganske interessant – den minder lidt om guacamole, men citrongræsset og den manglende chili gør den ganske rigtig mere asiatisk i smagen. Den fungerede også godt med de andre ting på tallerkenen.

asiatisk avokadocreme, avokado, tomater, cherrytomater, citrongræs, græsk yoghurt, lime, hvidløg, cayennepeber, ingefærRester behøver ikke at være kedelige… 🙂
And med mangodressing samt blåbærsorbet

And med mangodressing samt blåbærsorbet

Denne mangodressing var egentlig en nødløsning, men det viste sig at være held i uheld! Jeg ville nemlig lave en krydret anderet med agurkesalat til – men opdagede for sent, at vi var udgået for agurker! Heldigvis havde jeg noter til en mangodressing liggende, som …