Recent Posts

Kultur, marked og mad i Firenze

Kultur, marked og mad i Firenze

Om fredagen var der fantastisk solskinsvejr og ca. 25 grader. Vi spiste en ret kedelig morgenmad på vores hotel, Orcagna, som bortset fra det var et godt og billigt hotel. Vi gav 450 kr. per nat for et værelse, og det er jo noget nær …

Forår i Firenze

Forår i Firenze

Så er jeg i gang med at blogge igen efter en lille uges tid uden netadgang. Vi har nemlig været fem dage i Firenze for at fejre en af vennerne, der fyldte 30 år i mandags. Han og kæresten studerer i byen og havde i …

Æblemarmelade med kanel

Æblemarmelade med kanel

Jeg opdagede i dag, at jeg hellere måtte se at få brugt de par håndfulde æbler, der lå i frugtskålen, og da jeg på et tidspunkt havde set en opskrift på æblemarmelade med kanel  på Politiken.dk, så mente jeg, at den skulle stå sin prøve. Faktisk er der nævnt rosiner i den oprindelige opskrift – men kun i overskriften! Jeg overvejede at putte en håndfuld i min udgave af æblemarmelade men lod i sidste ende være. Til gengæld kom jeg mindre sukker i, da jeg brugte Royal Gala-æbler, der er ret søde i forvejen, og så kom der lidt mere kanel i. Jeg så også muligheden for at erstatte den hele vanijlestang med en halv, jeg havde liggende, og så supplerede jeg op med vaniljesukker. Det er så godt at få brugt rester!

Æblemarmelade med kanel

et stort glas

600 g æbler
270 g lys rørsukker
1 dl vand
3 tsk. stødt kanel
4 hele kanelstænger a 5 cm
½ vaniljestang
1 tsk vanijlesukker
12 grønne kardemommekapsler

Fjern æblernes kernehuse, og skær æblerne i både. Kom æblebådene i en gryde sammen med sukker og vand. Drys kanel i og tilsæt kanelstængerne. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og put både vaniljekorn og stang i gryden sammen med kardemommekapslerne. Lad æblerne koge ved middelvarme, indtil væsken er kogt godt ind og er blevet lidt karamelagtig og sej i det.

Skold et sylteglas og hæld din æblemarmelade. Sæt glasset i køleskabet.

Note: Denne æblemarmelade duftede så godt, at jeg blev nødt til at prøve det på en lille bolle, og nøj hvor var det guf! Jeg er ret pjattet med kombinationen af æbler og kanel, og selvom det måske er en anelse julet eller i hvert fald efterårsagtigt, så syntes jeg bestemt, at det lige passede ind i dag. Kan varmt anbefales!

Kiksekage – nyfortolkning

Kiksekage – nyfortolkning

Jeg har fået kiksekage på et tidspunkt, da jeg var barn, men ellers forbinder jeg faktisk mere kiksekage med mine teenageår, hvor det en overgang var et hit at smide sådan en på bordet, når vennerne kom på besøg. Der var noget fordækt ved den …

Høns i tarteletter, langtidsstegte lammekoteletter og ramsløgshummus

Høns i tarteletter, langtidsstegte lammekoteletter og ramsløgshummus

En af de retter, jeg har glædet mig mest til at lave under denne måneds benspænd, er høns i tarteletter. Jeg har kun fået det én gang, siden jeg flyttede hjemmefra, men jeg elskede høns i tarteletter som barn og syntes, at den version var …

Kalv i dild, rødgrød med fløde

Kalv i dild, rødgrød med fløde

Der skulle selvfølgelig dansk mad på bordet, da jeg havde besøg, for som bekendt er det månedens benspænd. Jeg havde valgt at lave kalv i dild, hvor jeg havde set på en opskrift i ‘Mormors mad’. Jeg ændrede lidt på blandingsforholdene, og så brugte jeg en rest kaffefløde i stedet for piskefløde. Desuden ændrede jeg på udvalget af friske krydderurter i min udgave af kalv i dild, da jeg ikke havde voldsomt mange af dem, der blev foreslået i bogen.

Til dessert stod den på Den Danske Nationaldessert over dem alle – rødgrød med fløde! Jeg tjekkede for nylig med min mor, og jo jeg har fået det som barn. Jeg kunne dog bedre huske rabarbergrød og jordbærgrød, så det var en god mulighed for lige at genopfriske, hvordan nationalretten smager. Der er et utal af måder at lave den på – især er der forskel på hvilken type bær, man skal bruge – og jeg endte med at bruge en opskrift fra divxit.dk, hvor jeg præciserede hvilke bær, jeg brugte.

Kalv i dild

3 personer

400 g oksebov
1 bundt dild
salt og peber
en håndfuld frisk persille
4 laurbærblade
1 dl fløde
1 tsk majsstivelse

Skær kødet ud i mindre stykker – jeg valgte at skære det i små skiver, men du kan også skære det i tern, hvis du foretrækker det. Hæld så meget vand i en gryde, at det vil kunne dække kødet, tilsæt lidt salt og lad det koge op. Tilsæt derefter kødet, peber, persille, laurbærblade og stænglerne fra dilden – dildbladene gemmer du til senere. Skum grundigt, skru ned til jævn varme, og lad det simre, til kødet er rigtig mørt – det kan tage mellem tre kvarter og 1½ time alt efter udskæringen. I mit tilfælde tog det 45 minutter. Tag kødet op og lad suppen koge godt ind. Hæld det gennem en si og op i en skål og tag derefter to dl af suppen, som du hælder tilbage i gryden. Rør majsstivelsen ud i fløden og pisk det i suppen. Lad det kogle nogle minutter.

Tilsæt atter kødet, så det varmes op i saucen. Smag det til med salt og peber og tilsæt hakket dild lige inden serveringen.

Note: Kalv i dild blev serveret med kartofler og kogte bønner, og det smagte ganske fint. Heldigvis var der lidt mere smag i dilden, end jeg frygtede, men igen – det er en ret, som er ret mild i smagen, så principielt set burde den ikke kunne skræmme så mange.

Rødgrød med fløde 

4 personer

3 dl hindbær
2 dl jordbær
2 dl ribs
5 dl vand
1 dl sukker
2½ spsk. kartoffelmel

Skær jordbærrene i mindre stykker, hvis du bruger friske bær – ellers put blot alle bær i en gryde sammen med vandet. Når det begynder at koge, tilsætter du sukkeret og rører godt rundt. Lad det koge ved svag til middelvarme, indtil de er møre – det tager fem til ti minutter. Rør kartoffelmelet ud i lidt koldt vand. Tag gryden fra varmen og tilsæt jævningen under omrøring. Grøden må ikke opvarmes, når først jævningen er kommet i. Kom grøden i en skål og sæt den i køleskabet, til den er kold.

Note: Nu har jeg intet problem med at gøre småblasfemiske ting, så jeg spiste grøden med letmælk til, mens de andre brugte fløde. Det er en god og let grød – dejlig frisk og sommerlig – så hvis du ikke har prøvet rødgrød før, så skal du bestemt unde dig selv det.

rødgrød med fløde, hindbær, jordbær, ribs, grød, frugtgrød, dessert, dessertgrød
Stuvet hvidkål med medister

Stuvet hvidkål med medister

Onsdag aften stod den på stuvet hvidkål, der blev serveret til kartofler samt medisterpølser fra Løgismose – denne gang med timian og æble-smag. Den var jeg til gengæld ikke så begejstret for, da de virkede federe end den udgave, jeg smagte første gang. Jeg surfede …

Hjerter i flødesauce, kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj

Hjerter i flødesauce, kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj

Lørdagens gæster blev udsat for en klassisk dansk ret i anledningen af månedens benspænd – og heldigvis var de ret tolerante, for det er ikke alle gæster, der sætter pris på indmad. Heldigvis er hjerter i flødesauce en af de mere uskadelige indmadsretter, man kan …

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Vi havde min rejsende onkel Mac og hendes kæreste på besøg i går aftes, og da vi nyder at spise ude sammen med dem, så var det også oplagt at kreere en større menu i dagens anledning. Vi får nemlig ikke spist ude med dem i hverken denne eller næste måned.

Forretten – stenbiderrogn med blomkålscreme – og hovedretten – ølbraisserede svinekæber – var rimelig små, for jeg havde valgt at dyrke dessertkonceptet noget mere denne gang, så den største ret var faktisk desserten. Osteanretningen blev også rimelig stor, men det var knapt så velovervejet. Heldigvis smagte den godt.

Forretten fandt jeg inspiration til på fri.dk, hvor jeg dog erstattede rygeost med flødeost naturel og ændrede lidt på mængderne, mens opskriften på tærterne er en videreudvikling af en, jeg så i ‘Økologisk køkken året rundt’. Jeg endte faktisk med at redefinere fyldet godt og grundigt, men det smagte fint. Osteretten så jeg i et blad hos frisøren, men jeg kan desværre ikke huske, om det var i et gammelt nummer af Boligliv eller Isabellas, og desserten så jeg på The Pioneer Woman Cooks, hvor du også kan se en mere udførlig vejledning i, hvordan desserten laves.

Blomkålscreme med dildolie og stenbiderrogn

4 personer 

Blomkålscreme:
½ blomkål
½ liter sødmælk
1 spsk flødeost naturel
salt
citronsaft

Dildolie:
nogle kviste frisk dild
½-1 dl vindruekerneolie
lillebitte smule salt

Topping:
150 g stenbiderrogn (Få evt. fiskehandleren til at rense den for dig)
2 skiver rugbrød, der skæres i små tern
vindruekerneolie samt evt. lidt sukker

Kog blomkålen mør i mælken. Blend blomkålen sammen med en dl af den varme sødmælk samt flødeosten til en glat og fin puré. Smag til med salt og lidt citronsaft. Pensl rugbrødet med olien og skær dem i små tern, der steges på en pande, til de er sprøde. Brug helst mørkt brød, men har du ikke det, kan du også bruge lyst rugbrød og så tilføje lidt sukker, så ternene karamelliserer. Smag stenbiderrognen til med salt. Bland dilden med olien.

Anret blomkålscremen i en dyb tallerken og dryp lidt dildolie over. Fordel stenbiderrogn og rugbrødstern ovenpå.

Note: Fin lille forret. Blomkålspureen får godt modspil af tilbehøret, så selvom det måske ikke lige er din yndlingsgrøntsag, så fungerer sammensætningen rigtig godt. Og så er det mængdemæssigt også en  lille forret.

Ølbraisserede svinekæber med løg og knoldselleri

4 personer 

300 g svinekæber
3-3½ dl påskebryg – jeg brugte en fra Rise
2 rødløg
150 g knoldselleri
salt og peber
nogle kviste frisk timian

Tænd ovnen på 200 grader. Svinekæberne brunes på en pande med lidt smør og en smule øl. Løgene skæres i tynde både og hældes på panden sammen med ca. halvdelen af øllen. Sæt taginen i ovnen. Lad kødretten simre lidt tid på panden, mens du skærer knoldsellerien i tern. Hæld ternene på panden og giv det et par minutter. Hæld resten af øllen på, giv retten lidt salt og peber. Tag taginen ud af ovnen og hæld kødretten over i den. Sæt den på den nederste rille i ovnen og skru ned til 150 grader. Læg en isterning i ‘dutten’ på toppen af taginen, og lad den hygge sig i ovnen i ca. 2½ time.

Note: Meget, meget mørt og lækkert! Ølbraisserede svinekæber smelter nærmest på tungen. Jeg vil nok vælge en lidt lysere øl næste gang, så retten bliver knapt så tung, men ellers er det en perfekt ret at tilberede i tagine.

Små tærter med forårsløg, ærter og hytteost

12 stk.

200 g hvedemeltærte, madtærte, hvedemel, smør, æg, hytteost, parmesan, emmenthaler, ost, æg, forårsløg, ærter, timian
lidt salt
125 g smør i tern
1 æg

Fyld:
200 g hytteost
60 g fintrevet parmesan
50 g fintrevet emmenthaler
1 æg
8 forårsløg, finthakkede
3 spsk ærter
1 tsk timian
salt og peber

Bland mel og salt og derefter smørret, der gnides godt ind i melet. Tilsæt ægget og ælt det sammen til en dej. Sæt den i køleskabet i en halv time. Tænd ovnen på 190 grader og smør en dyb muffinform med 12 huller med smør. Rul dejen ud til 3-4 cm tykkelse på et meldrysset bord og stik dejen ud i cirkler, så det passer med muffinformen. Jeg brugte en bred ramekin. Pres forsigtigt dejen ned i formens huller. Bag tærtebundene i ovnen i fire minutter. Egentlig skal man forbage dem, men jeg syntes, der var for meget pillearbejde over det. Til gengæld blev dejen lidt for blød af det, så jeg måtte glatte dem lidt ud med en ske, da de var begyndt at glide ned af siderne på formen.

Rør fyldet sammen og fordel det i tærterne. Bag dem i ovnen – i opskriften stod der 10 minutter, men mine skulle have 20 minutter. Serveres lune.

Note: Glimrende som tilbehør og lidt tungere i det, end jeg forventede. Jeg brugte fire i går og vil bruge resten til frokost i dag, hvor vi igen får gæster.

 

Friteret camenbert

friteret camembert, dessert, camembert, ost, hvedemel 2 æg, rasp, vindruekerneolie4 personer

1 camembert i otte stykker
1 dl  hvedemel
2 æg, piskede
4-5 dl rasp
½ l vindruekerneolie

Vend camembert i mel og derefter i æg og rasp – og derpå igen i æg og så i rasp. Fritér ostene i den kraftigt opvarmede olie i tre-fire minutter, til de er gyldne. Servér med blommesirup.

Note: Uforskammet god måde at få ost på! Selv de to osteskeptikere ved bordet syntes, at kombinationen med den friterede ost og blommesiruppen var en god idé. Det er dog en ret stor anretning, da ostestykkerne selvfølgelig bliver noget større af at blive indkapslet i raspdej og derpå friteret, så portionen burde måske have været mindre.

Blomsterpotte med is

4 personerblomsterpotte med is

4 urtepotter
En god mængde is
– jeg brugte blandt andet kaffeis med syltet appelsin
Kage – for eksempel chokoladekage eller sandkage
Oreos-kiks
Sugerør
Blomster

Tag fire nye urtepotter og vask dem grundigt. Skær noget kage til, så det passer med bunden af urtepotten og læg det ned i. Skær et sugerør til, så det er næsten lige så langt som potten – det må ikke stikke op over kanten af potten, for det skal kunne dækkes af ‘jord’. Stik sugerøret ned i kagen og fyld op med is omkring den. Knus Oreos-kiks i en blender, så det bliver helt findelt og ligner jord. Drys det oven på is, indtil det dækker. Stik en blomst i sugerøret – og tadaaaa – du har nu en dessert, der ligner en urtepotte!

Note: Gæsterne så ret overraskede ud, da de fik desserten serveret, og jeg fik det der ‘nu er du for mærkelig’-blik! Men efter at have kigget skeptisk på blomsterpotten og derpå lyttet til gemalens forsikringer om, at det var altså spiseligt (dog ikke selve blomsten og potten!), så gik de i gang. Jeg synes, det er en fantastisk gimmick, og man kan jo variere indholdet lige så meget, man lyster.
Et kig ned i potten under spisningen…

Müslibarer med kanel

Müslibarer med kanel

Jeg har længe tænkt på at lave müslibarer, og nu hvor jeg intensiverer min træning ved at prøve nye træningsformer, så kan jeg mærke, at det vil være godt at have noget at spise med i træningstasken, så mit blodsukker ikke falder alt for voldsomt. …