Piskeriset på Eventyr

Det er sjovt, for nu tænker I: “Hun kan vel ikke blive ved med at fable om Bornholm – det var trods alt kun en tur på tre-fire dage”, men jo, det kan jeg godt!

Søndag formiddag var vi forbi Ekkodalen og teste, om det nu virker, og søreme om ikke vi fik et fint ekko tilbage, når vi råbte! Vi fik gået en lille tur i området, inden vi fortsatte til et røgeri, hvor vi også fik lov til at kigge ind og se, hvordan fiskene blev tilberedt. Vi stod der kun i et par minutter, men røglugten havde vi fornøjelse af flere timer efter! Jeg blev faktisk glad for, at der var lidt vind den dag, for det blev lidt for meget til sidst.

Efter lidt tid ved røgeriet og de par små boder, der var ved siden af, tog vi videre på vores rundtur til seværdigheder. Vi kom forbi Hammershus, hvor vi stod og nød udsigten på afstand, men vi var ikke oppe ved ruinerne.

Det var lidt pudsigt at se stedet igen, for jeg huskede ellers stedet som mere faldefærdigt fra dengang for 18 år siden, hvor jeg var der sidst.

Vi tog hen til et område, jeg ikke kendte til i forvejen, hvor vi først passerede Krystalsøen må små guld- og sortfarvede fisk. Det er et meget smukt og naturskønt område, hvor der også er større områder med rå klippevægge, og lidt længere fremme var der klippefremspring, hvor en masse måger holdt til. Klippefremspringet lå lige ved siden af Opalsøen, der levede fint op til sit navn i det strålende solskinsvejr. Vi brugte lang tid på blot at nyde udsigten og holde lidt øje med mågerne, der var i gang med at fodre deres unger.

Vi tog til Gudhjem for at finde et sted at spise. Der var mange norske børn og unge i byen, og i det hele taget var der mange, der brugte det gode vejr til at nyde lidt af den gode stemning i byen.

Vi endte med at spise på Café Klint, og efter lidt ventetid fik vi en ok frokost. Jeg fik en sandwich med serranoskinke og pesto samt lidt oliventapenade ved siden af, og det smagte fint, men jeg savnede nok lidt mere væde i sandwichen, ligesom jeg for 117. gang ærgrede mig over, at cafeer ofte begår den fejl at bruge standardbrød i sandwiches. Man kan score så billige points og meget bedre smagsoplevelse ved at bruge noget hjemmebagt brød i sandwiches (hvor brøddelen jo fylder en del) i stedet for noget købebrød. Men jeg synes nu heller ikke, at stedet forsøgte at oversælge produktet, så oplevelsen fortjener fire stjerner ud af seks.

Gudhjem er også en smuk by, og med de bakkede gader får den lidt ekstra charme. Selvom der var mange mennesker i byen, så oplevede vi det ikke så meget – der var fin mulighed for at gå uforstyrret rundt og nyde den hyggelige landsbyidyl og kigge på lidt butikker. Vi var blandt andet i Lilli’s Glasdesign, hvor der var mange flotte og livsglade glasfade og dekorationer. Sådan en fisk ville jeg da gerne have med mig hjem! Men men – det lykkedes at holde pengepungen i tasken i denne ombæring, og så må vi se, om der kan blive plads til et indkøb en anden gang…

Et andet sted, hvor der til gengæld blev shoppet lidt, var hos Bech Chokolade. Her var der mange fine sager, men et tilbud på seks spejderkugler (chokoladekugler med fyld af lakridskaramel og drysset med spejderhaglspulver) kunne jeg ikke stå for, så de blev købt – og suk, hvor var de gode! Smagen holdt i et godt stykke tid bagefter, og jeg blev helt salig, da jeg spiste en – det var det pureste guf for en som mig, der elsker kombinationen af chokolade og lakrids.

“Kom nu – første fix er næsten gratis…”