Marv & Ben

Gemalen og jeg var her til aften ude for et overraskende godt restaurantbesøg af den slags, hvor man går derfra med et smil på læben og en mave, der både er mæt på mad og oplevelser.

Vi spiste på Marv & Ben – en restaurant jeg først hørte om, da jeg fik mulighed for at spise der til halv pris via et nyhedsbrev, jeg er tilmeldt. Det er efterhånden et stykke tid siden, at gemalen og jeg har været på kærestetur til en restaurant, så det var en god mulighed for at spise et nyt sted til en billig pris. Havde jeg ikke fået det tilbud, er jeg faktisk ikke sikker på, at jeg selv havde fået ideen med at spise der, for alene navnet på stedet har en lidt afskrækkende virkning på mig – det signalerer ikke et sted, jeg normalt ville spise, men set i bagklogskabens lys er jeg glad for, at vi opdagede stedet. Restauranten præsenterer sig som “et gastronomisk værtshus” på deres hjemmeside, og det lyder ikke særlig tiltrækkende i mine ører. Jeg var da også lidt bekymret for, om maden ville være alt for voldsom og fedtet, selvom menuen på hjemmesiden lød ganske interessant.

Marv & Ben, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Vi fik et godt bord på første sal ved vinduet, og vi valgte en fireretters menu med vand samt rosévin til. Vinene er ret dyre på stedet, og da ingen af os ved særlig meget om vin, så virkede det en anelse omsonst at give så mange penge for det, og det lod ikke til, at man kunne købe vinen glasvis.

Meget hurtigt fik vi den første appetizer serveret på brosten! Fed detalje. Det var nogle chips smurt med noget fedstof og drysset med lidt lakrids samt en puré af blendet kogt æg, purløg og mayonnaise. Chipsene var en anelse for fedtede til mig, men det var ikke noget problem, når der var to til hver – så blev det ikke for voldsomt.

Hæng mig ikke helt op på detaljerne i appetizerne – den ene tjener var svensk, så jeg fik muligvis ikke alle detaljer med.

Marv & Ben, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSå snart vi havde spist det, dukkede den næste appetizer op – stegt rugbrød med et stykke røget marv samt syltede hyldebær. Tanken om at spise marv tiltaler mig ikke rigtig, men det var jo oplagt at servere til et spisested med dette navn, og i den mængde blev det ikke kvalmt eller mærkeligt. Fin detalje med de små bær – det er jeg ikke før stødt på.

Marv & Ben, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Min første forret var strandsalat med hummer, strandurter og smag af lakrids. Meget smukt anrettet og virkelig, virkelig lækkert. Det lysegrønne var en estragon-emulsion, som var skøn i sig selv, men sammen med de tynde fennikelskiver en solstråle af smag. Der var også lidt knust ristet rugbrød over retten (jeg gætter i hvert fald på, at det var rugbrød). Dette var den eneste ret, hvor vi havde valgt det samme, men vi sad begge og brummede tilfreds, mens vi spiste – en meget lovende start på måltidet.

Marv & Ben, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Min anden forret var en terrin af svinekæber, ultratyndt rugbrød, peberrodscreme og urter fra haven. Den lille friterede ting til højre var friteret svineøre! Sidstnævnte var lidt grænseoverskridende at spise, men det smagte glimrende. Jeg følte mig lidt provokeret af at få det serveret, men på en god måde.

Rugbrødet var med til at give sprødhed, og det gik igen i flere af vores retter, hvilket vi begge var ret begejstrede for. Det var igen en skøn blanding af friskhed, fedme, sprødhed og forskellige smagsnuancer. Udover den pudsige detalje med griseøret så mener vi, at de aflange ‘frø’ var marinerede grannåle af en slags, men her er jeg ikke helt sikker – det lød på tjeneren, som om det var det.

Marv & Ben, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten var forårslam med ramsløg, knoldselleri og nye løg. Selleristykkerne havde utrolig meget smag, og de lå på en meget blød og lækker sellericreme, som komplimenterede den tunge sauce godt. Retten var smagsmæssigt mere noget, jeg ville have serveret en efterårsdag, men med en portion i denne størrelse kunne det godt gå an, og jeg kunne sidde og veksle lidt mellem sauce og creme afhængig af, hvor mild eller kraftfuld en mundfuld, jeg ville have.

Marv & Ben, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Til dessert fik jeg citronfromage med vanille, fløde og citronmelisse. Det er helt sikkert den smukkeste citronfromage, jeg nogensinde har fået, og hvor var det dog en spændende og forførende anretning i det hele taget!

Frisk, blød, sødmefuld og delikat – en rigtig elegant sommerdessert.

Restauranten overraskede som sagt ved at have et niveau, der var langt højere, end vi forventede. Portionerne er ikke store, men det behøvede vi heller ikke – dels på grund af varmen, som lige tager toppen af den værste sult, og dels på grund af de mange smagsindtryk i maden, der mættede både mave og sjæl. Normalt vil en fireretters menu, som vi fik, koste 320 kr, og det er et fund for de penge. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste restaurant, hvor man kan spise så godt til samme pris. Hvis jeg endelig skal kritisere noget, så må det være brødet, der blev serveret i starten og som man kunne spise til retterne. Det var ret sødt og tungt – næsten som at spise kage – og jeg tør ikke tænke på, hvor mange kalorier der var i det brød. Det ville måske gå an en frostkold vinterdag, men på en sommeraften virkede det meget overvældende.

Betjeningen var høflig, hyggelig og sjov, og for en restaurant i den prisklasse og med den samlede oplevelse i mente, så må jeg op med topkarakter og give seks stjerner. Det var en fantastisk oplevelse på sådan en helt almindelig hverdagsaften, og jeg elsker at blive overrumplet på en så positiv måde.

17 thoughts on “Marv & Ben

  1. Hvor lyder det interessant!
    Spændende retter, jeg ville heller ikke have forbundet den menu med navnet.
    Skønt, at I fik muligheden for at prøve noget helt nyt og overraskende på en helt almindelig dag!
    Knus
    Vibeke

  2. Uhmmm…hvor lyder det lækkert,og ikke mindst ser det vildt lækkert ud, det er jo et sted man burde prøve.
    Knus Irene
    Ps. spændende læsning dit indlæg.

  3. Det ser rigtig flot ud.. Menjeg var løbet skrigende bort – Har en eller anden forbi over for mand jeg ikke lige kan regne ud…

    Går desværre nok glip af rigtig meget god mad på den konto !

    Fedt at I nu har fundet et nyt godt madsted !

    Hyggehygge
    Marianne

  4. Sikke dog noget smukt udseende mad og hvor dejligt at få sådan en oplevelse på en helt almindelig tirsdag aften!
    Spændende kombinationer og smukke anretninger – er det betænkelig ved det marv – ved seriøst ikke om jeg ville kunne spise det 🙂

    Sikke en citronfromage, der er ikke meget “mormor” over det……

    Mange hilsner
    Birthe

  5. Det var meget spændende at læse, Piskeris – og sjældent har jeg set så smukke anretninger. En brosten … – sikke en sjov og skør idé 🙂

  6. Vibeke – jeg synes også, det var en oplevelse ud over det sædvanlige, og det var skønt at prøve det en hverdagsaften – det gav lige sommerhumøret et par takker op 🙂

  7. Jule Mig – det er ærgerligt, for som du siger, så kan det forhindre gode madoplevelser. Jeg har det til gengæld helt omvendt – hvis det bliver alt for simpelt og gennemskueligt, så gider jeg ikke at spise der 🙂

  8. NYBH – hæhæ, jeg lurede også lidt på det, men det var ikke så fedt og mærkeligt, som jeg frygtede. Den røgede smag var tydelig, men ellers var der ikke så meget smag i det. Og jeg er VILD med den citronfromage, men jeg er også en værre citronelsker i forvejen 😉

  9. Pingback: Året der gik 2010 - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *