Nye sjove madoplevelser
Efter gårsdagen første indmadsret må jeg hellere forsøde bloggen med en saftig chokoladekage med syltede Amarena-kirsebær. Jeg kan fornemme, at jeg har valgt et lidt kontroversielt benspænd denne måned, og det glæder mig! Denne solide kage serverede jeg et par timer efter, at vi havde …
Januars benspænd lægger ud med hjertelasagne. Det er en ‘snyderet’ med svinehjerter – altså sådan en ret, du serverer for børn og kræsne voksne, som i dette tilfælde ikke ved, at der er svinehjerter i maden. Snydemad er, når du forklæder en ret/ingredienser, så folk …
Jeg fortsætter stilen, så 2012 byder også på månedlige benspænd. Januar har jo ry for at være slankemåned – både fysisk og økonomisk – og efter decembers mad- og kalorieorgier så er det fristende at tænke i andre baner. Derfor har jeg valgt et tema, som både er både sundt og billigt.
Januar byder på retter med indmad, og nu er der sikkert en del, der vil rynke på næsen, for sandt at sige har indmad ikke et godt ry. I gamle dage blev alt kød udnyttet, når dyrene blev slagtet, men når du køber ind i supermarkedet i dag, kan du få præcis den udskæring, du vil have, og så er det de færreste, der vælger indmad. Både fordi kødet har en kraftig og ret markant smag, som en del ikke kan lide, men også fordi mange ikke ved, hvordan de skal tilberede kødet. Det er jo ikke ligefrem fordi, at indmad er et populært emne i de hundredvis af kogebøger, som udgives hvert år i Danmark.
Men hvad dækker indmad egentlig over? Ifølge Gyldendals åbne encyklopædi dækker indmad over “de spiselige dele af indvoldene i en slagtekrop (okse, kalv, lam, svin, vildt og fjerkræ); omfatter lever, nyre, tunge, blod, brissel, kallun og hjerte. Til indmad henregnes også bl.a. hoved og hjerne, der ikke er egentlige indvolde.”
Bortset fra brisler er alle ovenstående råvarer temmelig billige, og da indmad samtidig er magert og rigt på vitaminer, så burde vi alle spise langt mere indmad. Det ville også være god Stop Spild af Mad-stil.
Jeg er ikke selv for god til at spise indmad, og faktisk kan jeg ikke fordrage stegt lever. Jeg er ellers ikke særlig kræsen, men den ret har jeg aldrig lært at spise. Det forhindrer mig dog ikke i at sætte lever på bordet i denne måned, men det kan godt være, at det bliver i en kæk udgave af leverpostej, for det er jeg til gengæld ret vild med. I det hele taget vil jeg forsøge at finde måder at bruge indmad på, som er lidt anderledes og forhåbentlig lidt mere interessant, end hvad folk normalt forbinder med retter, der indeholder indmad.
Hvis du har set en del amerikanske tv-serier og film, så er du helt sikkert stødt på amerikansk julemad. Og jeg kan jo ikke have et benspænd med juleretter fra andre lande uden at servere en amerikansk julemad – i dette tilfælde julekalkun. De amerikanske …
Lige om lidt er det nytår, og derfor føles det lidt sært stadig at skrive om julemad, men jeg mangler stadig at fortælle om denne æble-peberrodskompot, som jeg medbragte til en julefrokost for et par dage siden. Jeg har også et par madeksperimenter i forbindelse …
I månedens benspænd kan jeg naturligvis ikke ignorere et af gastronomiens store lande, Frankrig. Igen er det de søde sager, som dominerer, for jeg blev selvfølgelig nødt til at lave den franske juleklassiker, Bûche de Nöel. Efter sigende indtager franskmændene julemåltidet lige efter midnatsmessen, og her er kagen det søde punktum. Bûche de Nöel formes som en træstamme og pyntes gerne med bær og/eller blade eller kviste. Jeg glemte desværre at lave riller i chokoladeovertrækket.
Jeg blev inspireret af en opskrift på Bûche de Nöel fra Alletiders Kogebog, hvor jeg tilføjede kirsebærlikør, skar ned på mængden af rom og brugte lidt mindre chokolade. Samtidig ændrede jeg visse arbejdsprocesser undervejs, da det gjorde arbejdet lettere og hurtigere. Og så blev jeg selvfølgelig nødt til at gribe fat i Valrhona-chokoladen, når nu kagen er fransk.
12-15 personer
Dej:
4 æg
125 g sukker
2 spsk kakao
100 g hvedemel
Sirup:
3 spsk rørsukker
½ dl vand
2 spsk kirsebærlikør
1 spsk mørk rom
Nougatcreme:
2½ dl fløde
200 g blød nougat
50 g mandler
Overtræk:
140 g Valrhona Caraïbe 66% chokolade
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk rom
1 dl fløde
Creme: Rist mandlerne på en varm, tør pande og hak dem, når de er kølet lidt af. Hæld fløde og nougat i en gryde og varm det forsigtigt op. Lad det småsimre i ca. 10 minutter, mens du rører ofte i gryden. Hæld de hakkede mandler i og sæt cremen til afkøling i køleskabet.
Dej: Pisk æg og sukker længe, så det bliver til en hvid og tyk masse. Rør forsigtigt hvedemel og kakao i æggemassen og bred derefter dejen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade. Bag det ved 200 grader i 8-10 minutter midt i ovnen. Når den har kølet af et par minutter, kan du trække bagepapiret af den bagte bund. Læg bunden på det rene køkkenbord, hvor du evt. har drysset lidt sukker inden.
Sirup: Hæld ingredienserne i en gryde og lad det koge op. Det skal simre nogle minutter, inden du tager gryden af komfuret.
Glasur: Hak chokoladen fint og smelt den i en skål over et vandbad. Rør æggeblommer og rom i. Pisk fløden til skum og rør den forsigtigt i den afkølede chokolademasse.
Nu er du klar til at samle din Bûche de Nöel. Smør bunden med sirup og fordel dernæst fyldet ud over bunden. Sørg for, at du smører næsten helt ud til kanterne. Rul forsigtigt kagen sammen – ligesom med en roulade – og skær enderne til, så ‘ringene’ i ‘træstammen’ er synlige. Læg kagen på et fad og smør derpå chokoladeglasuren på. Pynt med syltede kirsebær og blade fra kristtjørn.
Note: Hold da op for en kage! Bûche de Nöel er en af de slags kager, hvor man bliver nødt til at tage flere smagsprøver undervejs, for den er stærkt vanedannende! Denne franske forførende kage må jeg lave igen en anden gang, for den fik jeg slet ikke spist nok af, og den vakte da også glæde til den julefrokost, hvor vi medbragte den. Hvis du ikke kan skaffe Valrhona chokolade, så sørg for at få fat i en anden god chokolade på max 66% – både du og kagen fortjener, at du bruger en god chokolade i denne opskrift.
Decembers benspænd skal selvfølgelig også byde på juleindslag fra Tyskland, og i dette tilfælde blev det til tysk glühwein, som jeg lavede for nylig. Jeg har prøvet glühwein, da vi var på julemarked i Berlin for et par år siden, og jeg må indrømme, at …
Som jeg nævnte for nylig medbragte jeg en del hjemmelavede julegaver, da vi fejrede juleaften sammen med svigerfamilien. En af gaverne var glas med syltet butternut squash, som jeg fandt inspirationen til i ‘Spis Bedre nr. 12/2011’. Her skruede jeg lidt op for krydderierne samt …
Ingen jul uden konfekt, og selvom behovet ikke har været så stort i år – jeg havde trods alt benspænd med konfekt sidste jul – så skulle der alligevel laves lidt konfekt til juleaften. Her kunne jeg meget passende lave en portion panforte – en af Italiens mest berømte søde sager – samt en portion karamelguf. Panforte er en slags norditaliensk konfektbrød med masser af nødder og kandiserede frugter. Opskriften på panforte fik jeg fra gemalen med ordene “det er den bedste panforte, jeg nogensinde har smagt!”, og så måtte jeg jo prøve den. Han har den fra en af sine kolleger.
50 g dadler
50 g rosiner
50 g syltet appelsinskal
350 g blandede nødder (jeg brugte mandler, hasselnødder samt usaltede pistacienødder)
1 tsk kardemomme
1½ tsk kanel
¼ tsk hvid eller sort peber
2 store spsk kakao
100 g finthakket mørk chokolade 70%
Saft fra en øko-appelsin
200 g hvedemel
225 g honning
175 g rørsukker
Flormelis til pynt
Rist nødderne på en pande. Hak dadlerne og bland dem med de øvrige ingredienser undtagen honning og sukker. Smelt honning og sukker i en gryde og lad det koge i tre minutter. Hæld det hurtigt i mel- og krydderblandingen og rør massen godt sammen. Fordel den i en springform på ca. 25 cm, der er beklædt med bagepapir i bunden og
smurt med smør på siderne. Bag din panforte ved 180 grader i 25-30 min. Vær opmærksom på, at kagen ikke bliver mørk på toppen.
Kagen kan sagtens bages et par dage før spisning. Husk at drysse den med lidt flormelis inden serveringen og skær den i meget tynde skiver eller små firkanter.
Note: Panforte er en rigtig god og forholdsvis kraftig sag, som mætter godt – det er som sagt vigtigt at skære små stykker af den! Jeg sammenlignede den med det lille stykke panforte, som vores venner medbragte fra Italien tidligere på måneden, og denne opskrift kan snildt konkurrere med den importerede fra Italien. Denne udgave er en smule kraftigere i smagen, hvilket jeg synes er ret lækkert. Jeg glemte i øvrigt at putte revet appelsinskal i kagen – det stod der nemlig i den opskrift, jeg fik – men den fungerede nu fint uden.
1 dåse kondenseret mælk
100 g rørsukker
20 g ølsirup eller mørk sirup
100 g smør
100 g mørk chokolade, 70% og gerne med lidt bitterhed
2-3 håndfulde hakkede hasselnødder
kanel
Den kondenserede mælk, rørsukker, sirup og smør smeltes i en gryde – sørg for at røre godt rundt, da siruppen gerne vil brænde fast, hvis den får mulighed for det. Lad det koge i 10-15 minutter under jævnlig omrøring, indtil karamelmassen begynder at sætte sig. Test massen af ved at dryppe en dråbe i en kop koldt vand. Kan dråben formes til en lille blød kugle uden at splatte ud, er massen klar.
Hæld karamelmassen i et dybt fad foret med bagepapir og stil det til afkøling i køleskabet i mindst fire timer. Smelt chokoladen og smør det på overfladen af karamellen og drys de hakkede nødder samt kanel over. Skær karamelmassen i tern, når chokoladen er størknet.
Note: Jeg fik tage karamelmassen af komfuret lidt for tidligt, så jeg havde lidt problemer med, at den klistrede sig fast på bagepapiret, og bunden af karamelstykkerne fik derfor et ekstra drys finthakkede nødder. Men smagen – uha, smagen er syndig god, og det er svært at holde fingrene fra denne konfekt, som er irriterende vanedannende – så er du advaret!
Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede …