Nye sjove madoplevelser
Jeg har længe pønset på at købe jomfruhummere fra Aarstiderne, og i sidste uge kunne jeg ikke længere stå imod og bestilte en portion, da jeg alligevel havde planer om at købe en grøntsagskasse. Jomfruhummere og tilberedning Vi fik leveret 10 stk jomfruhummere, og seks …
Her følger så anden del af den fire-retters menu, som vi serverede for vores madvenner i sidste uge. Som jeg før har nævnt, så er det ikke alle i det selskab, som er glade for ost, men jeg forsøger alligevel at lave lidt anderledes osteserveringer, …
I sidste uge havde vi min onkel rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og jeg valgte at lave braiserede kalvehaler. Vi plejer nemlig at lave flere-retters menu og sjove madeksperimenter, når de kigger forbi. Her kommer første del af den fire-retters menu, som de blev udsat for.
Vi havde ikke en egentlig forret men nød lidt forskellige snacks som opvarmning. Til hovedret havde jeg som sagt valgt at lave kalvehaler. Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over dem i supermarkedet ugen før, men så snart jeg så pakkerne, vidste jeg, at dem skulle jeg eksperimentere med.
4 personer
1 kg kalvehaler
1 dl hvedemel
smør
1 rødløg i både
3 gulerødder i skiver
2 dl brown ale
5 dl vand
3-4 kviste timian
3 laurbærblade
1 tsk hvide peberkorn
salt og evt. lidt mørk sirup
Vend kalvehalerne i melet og brun dem i en gryde med en klat smør – steg dem i mindre portioner, så de ikke ryger i gryden på én gang. Tag kalvehalerne op og svits løg og gulerødder i gryden. Hæld kalvehalerne tilbage i gryden og tilsæt øl, vand og krydderier. Læg på på gryden og lad indholdet simre i 2-2½ time. Smag til med salt og evt. lidt mørk sirup til sidst.
Note: Hvis jeg vidste, hvor lækre braiserede kalvehaler var, så havde jeg lavet det for længst! Kødet blev så mørt, at det nærmest drattede af knoglerne, når vi kiggede på det, og det var utrolig lækkert.
Tilbehøret bestod af en varm salat – lavet på hokkaido-græskartern stegt i smør sammen med strimler af savoykål og krydret med lidt salt – samt en kartoffel-sellerimos, hvor jeg tilsatte frisk timian og små stykker af en ret stærk ost, vi havde liggende. Det gav en meget kraftigt smagende mos, som supplerede kødretten godt. Navnet på osten har jeg desværre ikke, men en gorgonzola kan også bruges i dette tilfælde.
Vi fik selvfølgelig også øl til maden, og det var den samme, som indgik i kalvehale-retten – en økologisk brown ale fra Braunstein. Ganske fin ale, selvom den nu ikke helt kommer op på siden af den brown ale, jeg brugte til ølkagen i går.
Hovedretten mættede godt, så vi tog en god pause, inden vi nåede til osteanretningen og desserten. Dem blogger jeg om i morgen.
I dag har jeg haft gæster, og det er – som jeg før har nævnt – en rigtig god anledning til at bage kage. Med månedens øl-benspænd og vinteren, der står udenfor og banker på, var det helt naturligt at bage en ølkage. Der er …
Nu bruger jeg altid øl i rugbrød, så selvfølgelig skal jeg også bage rugbrød, når jeg har et benspænd med øl. Den anden dag fandt jeg derfor den store røremaskine frem, og så skulle der ellers eksperimenteres. For et stykke tid siden købte jeg en …
I løbet af de seneste år har jeg flere gange været heldig at få fat i friske kvæder via en af gemalens kolleger, og nu var det på tide at lave en portion kvædemarmelade!
Der er noget mystisk og gammeldags over kvæder, som jeg slet ikke kan stå for, og jeg har tidligere eksperimenteret med både syltede kvæder, kvædebrød og senest lammegryde med kvæder. Jeg tænkte, at det også måtte være muligt at bruge dem i marmelade, men pudsigt nok stødte jeg primært på opskrifter med kvædegelé, da jeg googlede efter inspiration, og så endte jeg med at freestyle.
3 glas i mellemstørrelse
450 g kvæder skåret i mindre tern
400 g lyst rørsukker
evt. lidt mørk rom
Kvæderne skal skylles, skæres i smalle både (husk at fjerne kernehus) og derefter skæres i mindre tern. De hældes i en gryde sammen med sukker og så meget vand, at det lige dækker. Lad det koge op og derefter småsimre i ca. 1½ time uden låg. Blend forsigtigt grydens indhold med en stavblender og hæld marmeladen på skoldede varme glas.
Note: Denne kvædemarmelade får en dyb, intens og nærmest parfumeret smag, som passer rigtig godt til vinterhalvåret. Jeg eksperimenterede med at putte en sjat rom i ét af glassene, og det var en ualmindelig fræk og indtagende smagskombination. Det trick skal jeg bestemt gentage i næste portion, jeg sætter over!
Jeg meldte mig for nylig til en mad-stafet hos Kunster på Køkkenbordet, hvor en anden deltager vælger fem ingredienser, som du skal bruge i maden. Der er ikke noget krav om, at de alle skal indgå i samme ret – men det synes jeg nu …
November byder på en lidt anden vinkel end ved de tidligere benspænd. I denne måned er der nemlig ekstra fokus på drikkevarerne til maden! November kommer til at stå i øllets tegn, og der bliver både indlæg om mad med øl – og øl til …
Sidste ret i oktober måneds benspænd var denne lammegryde med kvæder, som jeg fandt inspirationen til hos Alletiders Kogebog. Der indgår kvæder i opskriften, og derfor vakte den straks min interesse, for også i år har vi fået en håndfuld kvæder af en af gemalens kolleger. Det er en ret spændende frugt, som dufter skønt, men er stenhård! Nu har disse dog ligget så lang tid og modnet på et af vores fade, at det faktisk er muligt at skære i dem uden at komme til skade – og så det er på tide, at de bliver brugt.
Jeg undlod syltet ingefær, sennepspulver og kanel men brugte til gengæld mere hvidvin.
2-3 personer
350 g lammekød i tern
1 løg, hakket
1 fed presset hvidløg
½ øko-citron
lidt olie
2½ dl hvidvin
150 g kvæder
1 dl fløde
salt og cayennepeber
Riv citronen og pres den bagefter. Gem både citronskal og saft. Brun kødet i en gryde med lidt olie. Hæld citronskal og -saft over sammen med løg og hvidløg og lad det simre et par minutter, indtil løgene bliver møre. Tilsæt hvidvin og lad det simre en times tid under låg.
Skræl kvæden, fjern kernehuset og skær det i mindre stykker. Pas på – kvæder kan være ret hårde at skære i. Put kvædestykkerne i gryden og det simre videre en halv time. Tilsæt fløden og smag til med salt og cayennepeber. Lad det simre et par minutter, inden du serverer det sammen med ris og en salat.
Note: Det er måske ikke en køn ret, men den har en dejlig frisk og delikat smag. Jeg blev overrasket over, hvor meget citronen smagte igennem. Gemalen påpegede også, at fløden jo også gjorde sit til at gøre retten lækker, men for mit vedkommende var det den friske citron, der virkelig løftede denne ret.
I weekenden var jeg så snedig at lave en irakisk simreret, som jeg brugte til aftensmad de følgende hverdagsaftener, hvor der ikke var tid til at lave simremad. Retten er inspireret af en opskrift, som jeg så i ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis …