Nye sjove madoplevelser
I lørdags holdt vi julefrokost, og da det var ret begrænset, hvor meget jeg var hjemme i dagene op til arrangementet, købte jeg de fleste af fiskeretterne og koncentrerede mig i stedet om de varme retter samt desserterne (!). Nu er danskerne ikke alene om …
Til julefrokosten i søndags havde jeg – udover luciaboller – også medbragt honningkagehjerter. Det er en af de få julekager, som jeg altid skal smage mindst én af hver jul – julesmåkagerne siger mig til gengæld ikke rigtig noget. Honningkagehjerter interesserede mig ellers ikke synderligt …
Den 13. december er det Luciadag, og selvom det også fejres i Danmark, så er det en tradition, der er langt mere udbredt i Sverige. Det er også svenskerne, der begyndte at bage luciaboller/lusseboller/lussekatte tilbage i 1600-1700-tallet, men dengang var bollerne ikke knyttet til Lucia-traditionen, som først dukkede op i Sverige i 1920’erne. I 1600-1700-tallet var tiden stadig præget af folketroen, og her blev den 13. december betragtet som den mørkeste nat, hvor selveste Djævlen kom sammen med sin sorte kat. Lussekattenes snoede form skal minde om en kattehale, og ‘lusse’ er sandsynligvis en afledning af Lucifer (dvs. Djævlen).
Jeg har snydt lidt og bagte luciaboller allerede her i weekenden, så jeg kunne blogge om dem her til aften. Jeg tog udgangspunkt i en udgave på luciaboller, som Camilla Plum har vist i en af sine tv-programmer, men brugte lidt mere æg og lidt mere gær. Jeg har dog skruet lidt ned for gæren i den viste opskrift herunder, da jeg syntes, at bollerne hævede ret meget, selv da de var kommet i ovnen (ingen morsomme kommentarer fra evt. svenske læsere, som synes, at disse luciaboller ser lige lovlig buttede ud!).
9 stk.
15 g gær
2 dl lunken letmælk
50 g smeltet smør
1 æg
ca. 350-400 g hvedemel
½ dl rørsukker
½ tsk salt
½ tsk hel safran
æg til pensling
rosiner/korender
Rør gæren ud i den håndvarme mælk og tilsæt resten af ingredienserne – dog melet til sidst og lidt ad gangen, så du kan føle dig frem til, om dejen har fået nok. Dejen skal være lidt klistret og fugtig, så pas på, du ikke bruger for meget mel.
Sæt dejen til hævning med et fugtigt klæde over og vent, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Form snoede luciaboller af dem og lav gerne bollerne lidt små, da dejen hæver meget. Pensl bollerne med sammenpisket æg og tryk en rosin i hver ‘ende’ af bollen. Lad dem hæve i 15-30 minutter og bag dine luciaboller i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.
Flækkes og spises med lidt smør.
Note: Dejlige luftige luciaboller, som havde en flot gylden farve. Hvis du ikke har safran og ikke kan skaffe det, så kan du snyde og bruge gurkemeje i stedet (men sig det ikke til svensken, tystys!).
Og hos os har vi jo sorte katte hver dag, men djævelske er de nu ikke… selvom Luna da ser en anelse bims ud på det her billede…
Når jeg planlægger benspænd, er der næsten altid en eller flere opskrifter, som jeg har tænkt mig at prøve men ikke når i løbet af måneden. I sidste måned nåede jeg for eksempel ikke at lave ølkarameller, men det har jeg så nået her i …
Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?! En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam …
Månedens benspænd starter i Italien, hvor en af de mest berømte julekager er panettone – den kokkehueformede brødkage, som findes i temmelig mange udgaver, men som plejer at indeholde rosiner og en eller anden form for kandiserede frugter. Nu er italienernes forhold til jul ellers noget mere afslappet end danskernes, men på den søde front har de flere lækre kager, som også har vundet indpas i Danmark.
Panettone er som sagt en brødkage, og denne version indeholder ikke så mange rosiner og kandiserede frugter, da jeg bor sammen med et væsen, der hader rosiner (suk!). Der knytter sig flere sjove historier til kagen – både at den blev opfundet, da en bager kom til at bruge for megen gær i brødet, og at panettone blev opfundet, da en bager kom til at hælde rosiner i en brøddej. Om der er noget om snakken ved jeg ikke, men jeg går bestemt ind for eksperimenter i køkkenet – især når det fører til sådan en fin og enkel kage som denne.
Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift på panettone, jeg så i ‘Gyldendals bagebog’, menjeg brugte lyse rosiner (og øgede mængden trods rosinskeptikeren i huset), og så brugte jeg almindelig kandiseret appelsinskal frem for pomerans.
4 dl letmælk
75 g smør
50 g gær
75 g rosiner – jeg brugte lyse
50 g finthakket kandiseret appelsinskal
125 g flormelis
revet skal af en øko-citron
lidt salt
2 spsk rørsukker
6 æggeblommer
800 g hvedemel
25 g koldt smør
Varm mælk og smør op, så smørret smelter, og væsken er lun, og hæld det over i en stor skål. Når væsken er håndvarm, røres gæren ud i. Hæld resten af ingredienserne i skålen – undtagen det kolde smør – og rør dejen grundigt igennem. Lav en 6 cm bred ‘krave’ af stanniol, som du sætter uden på en springform – jeg brugte en form på ca. 24 cm. Kraven skal sørge for, at kagen kan hæve ud over kanterne, uden at kagen ender i bunden af ovnen. Pensl formen og stanniolkraven med smeltet smør og hæld så dejen i formen. Lad kagen hæve et lunt sted – helst forsigtigt overdækket med et viskestykke – i 1½-2 timer.
Pensl forsigtigt kagen med sammenpisket æg og skær et kryds oven på kagen med en skarp kniv. Skær smørret i skiver og stik dem ned i korset. Sæt kagen i en forvarmet ovn på 200 grader på den nederste rille i ovnen og lad den bage i ca. 40-45 minutter.
Note: Panettone er som sagt en ret simpel brødkage, som ikke desto mindre smager ganske godt. Smørret oven på kagen snød mig lidt, så den kunne godt have tålt mere end de 40 minutter, jeg gav den, så hold øje med, om området lige ved smørret er bagt nok. Ellers kan du være hurtig og lige give kagen et par minutter mere.
I Italien spises panettone flere steder sammen med en mascarponecreme, men jeg havde desværre ikke mascarpone i køleskabet, så det fik vi ikke afprøvet. Den smager nu også fint uden creme og kan holde sig frisk og blød i flere dage.
Inden jeg kaster mig over de udenlandske juleretter, så vil jeg lige fortælle om den nye version af æbleskiver, som jeg afprøvede i weekenden. Jeg er ellers ikke så meget til de klassiske danske julekager, men æbleskiver skal vi dog have hvert år – og …
Denne julemarmelade opstod, da jeg indså, at der var temmelig mange sommerbær gemt i vores fryser. ‘Nogen’ har brugt sommeren og efteråret på at fylde fryseren med hjemmedyrkede frugter og bær og har ikke taget højde for, at vores blender døde i sommers og derfor …
I denne søde juletid, hvor sneen stille daler hvid... eller… det gør den så ikke i år… endnu… December er jul, jul og jul. For nogen starter julen allerede i oktober, men jeg forsøger at vente til første advent eller 1. december – hvad der nu falder først det pågældende år. Pt. er de første julegaver købt og givet videre – selvfølgelig med ordre om, at de først må åbnes juleaften – det første julepynt er begyndt at krybe frem af gemmerne, og de første julenumre har for længst klinget over højttalerne. Den første julemad er også allerede fremtryllet i køkkenet, for danskerne har mange juletraditioner hvad angår mad. Ganske mange hvis du sammenligner med en række andre europæiske lande.
Jeg startede research-arbejdet på månedens benspænd i vennekredsen, hvor vi både har venner fra andre lande samt venner, der pt. bor udenlands, og det var sjovt at opdage, at det primært er søde sager, som mange andre lande dyrker i julen – der er ikke altid den samme fokus på, at menuen skal indeholde bestemte retter juleaften. Her i Danmark er du nærmest unormal, hvis du ikke får enten and eller flæskesteg den 24. december, men den slags traditioner er der ikke nødvendigvis i alle (kristne) lande.
Jeg synes nu, det kunne være sjovt at udforske julemaden i andre lande, og derfor vil jeg denne måned forsøge at lave flere af de retter, som du kan forvente at støde på ved juletid, hvis du bevæger dig ud over landets grænser. Der vil være en overvægt af søde sager, men jeg vil forsøge også at bringe en række hovedretter, så det ikke kun bliver kageopskrifter.
Kender du nogen spændende udenlandske juleretter?
Se de juleretter fra andre lande, som jeg lavede i denne måned
Afslutningen på strømmen af ølindlæg nærmer sig. Derfor laver jeg en opsamling i dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om de øl, som vi fik smagt sammen med den hverdagsmad, jeg ikke bloggede om. Men først flasher jeg lige denne ribbenstegssandwich, som vi fik sidste …