Lasagne uden pastaplader? Ja, det har jeg faktisk lavet før, for da jeg havde lasagne-benspænd, sluttede jeg af med at lave en LCHF-lasagne med hvidkålsblade i stedet for pastaplader. Nu er det siden blevet sommer, og jeg havde derfor lyst til at lave en LCHF-lasagne …
Brød er bandlyst, hvis du følger LCHF-principperne, men som dansker er det svært at undvære rugbrød. Bare tænk på alle de dejlige stykker smørrebrød, du går glip af, hvor besværlige jule- og påskefrokoster vil være, samt de udfordringer det giver på madpakkefronten. Løsningen er selvfølgelig …
Blomkålspizza er den LCHF-opskrift, jeg oftest er stødt på, når jeg har surfet på nettet efter LCHF-inspiration, og det er såmænd ikke så underligt. De fleste mennesker kan godt lide pizza, så selvfølgelig har man ikke lyst til at undvære det, selvom man lever efter LCHF-principperne, hvor brød er bandlyst.
Men kan man lave pizza uden mel? Ja, det kan man godt, så længe man ikke forventer en nøjagtig kopi af den traditionelle pizza. Denne blomkålspizza er i hvert fald et frisk bud.
Jeg har set ret forskellige udgaver af blomkålspizza, og jeg endte med at tage udgangspunkt i Gane & Gaffels udgave – dog med enkelte ændringer.
Blomkålspizza
ca. 3 personer
ca. 300 g finthakket blomkål 3 dl friskrevet emmenthaler 2 æg timian, salt og peber
Fyld: Tomatsauce bestående af 1 dåse tomater, 1 hakket løg, et par fed hvidløg, oregano og timian 4-5 stykker lufttørret skinke Mild blåskimmelost – jeg brugte Blue Dream
Bland den finthakkede blomkål med æg, ost og krydderier og fordel massen på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag bunden i ca. 12-15 minutter ved 200 grader, indtil bunden er let gylden.
Kog imens tomatsaucen og skær osten i skiver. Tag bagepladen ud af ovnen og fordel tomatsaucen ud over den. Læg derefter skinke og ost på og stil din blomkålspizza i ovnen igen, hvor den skal have yderligere 10-15 minutter.
Spis pizzaen sammen med en grøn salat.
Note: Denne blomkålspizza er et udmærket bud på en pizza uden mel. Blomkålsbunden fungerer overraskende godt, men jeg savnede lidt mere struktur i den, så en anden gang vil jeg nok tilsætte lidt fiberhusk.
Den slår ikke en rigtig pizza – i hvert fald ikke en pizza bagt på grillen – men jeg synes, det er et sjovt eksperiment, og vil du gerne undgå hvidt mel, så prøve denne version.
LCHF-principperne ser ud til at have en vis forkærlighed for æg. Jeg er i hvert fald stødt på en del opskrifter, hvor æg indgår i rigt mål, og det lader til, at blandt andet omelet og æggekage er ret populær. Det er også en dejlig …
Vi fik grillet kylling sidste weekend, da vi havde gæster. Til frokost fik de linsesuppe med grøntsagstopping, og om eftermiddagen var der chokolade-kakaokage med kokostopping, så aftensmaden, dvs. grillet kylling, blev serveret halvsent. Grillen drillede lidt, eftersom den friske vind slukkede grillstarteren flere gange, men …
Fyldte squash er en af mine yndlingsretter, når det drejer sig om hurtig og sund hverdagsmad. Her kan du principielt helt droppe tilbehør eller skære det ned til friske tomater og tzatziki. Jeg overførte konceptet til auberginer, da jeg skulle lave LCHF-mad den anden dag, og det blev til disse saftige fyldte auberginer.
Fyldte auberginer
2 personer
et løg, hakket smør 200-250 g hakket oksekød 1 stor aubergine 1 dåse tomatkoncentrat 1-2 dl vand krydderier – gerne oregano og timian samt salt og peber
Desuden: friskrevet emmenthaler salat som tilbehør
Svits løg på en pande sammen med en klat smør og tilsæt derefter det hakkede oksekød. Brun kødet og tilsæt så tomatkoncentrat, lidt vand samt krydderier. Pas på at kødsaucen ikke bliver alt for flydende og vent med at putte salt og peber i. Lad det simre i 10 minutter, inden du smager til med salt og peber.
Flæk auberginerne på langs og skrab en god del af kødet ud, så skallen er max 1 cm tyk. Fordel kødsaucen i de to auberginehalvdele. Gem eventuel rest af kødsaucen i køleskabet. Læg de fyldte auberginer i et ildfast fad og drys revet ost udover dem. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter.
Servér de fyldte auberginer sammen med en enkel salat.
Note: Det er en superenkel og velsmagende aftensmad, der kan varieres temmelig meget.
Nu er det ret begrænset, hvad jeg kommer til at blogge af søde sager i denne måned, når nu benspændet er LCHF, men jeg fik da sneget en lille chokolade-kakaokage ind i programmet i søndags, da vi havde gæster. Inspirationen fandt jeg hos Madbanditten, men …
I weekenden lavede jeg to forskellige frokostretter, linsesuppe og spidskålssalat – begge selvfølgelig LCHF-style. Jeg lavede en salat bestående af fintsnittet spidskål, der blev krammet med verdens bedste basilikumpesto, inden den blev vendt med fintsnittet hjertesalat, avokadotern og solsikkekerner. Ost er som bekendt på listen …
I lørdags startede gemalen og jeg på månedens benspænd – 24 dage hvor vi spiser efter LCHF-principperne. Første udfordring blev morgenmaden, for hvad kan man egentlig spise til morgenmad, når nu brød og havregryn er bandlyst, og man skal holde igen med at spise frugt?
Jeg plejer ofte at spise yoghurt naturel eller A38, som bliver toppet med frisk frugt, men sidstnævnte skal man også holde lidt igen med (pga. sukkeret). Bær må man godt spise, men det havde jeg ikke. Gemalen plejer til gengæld altid at bruge müsli, så han besluttede hurtigt, at så måtte vi (dvs. han) lave noget granola i bedste LCHF-style! Han fandt en opskrift på granola på Swedish Diet, hvor flax seeds blev udeladt (fordi vi først troede, det var et specialprodukt – det viser sig så at være hørfrø :)). Kokosolien blev erstattet med rapsolie.
Granola i LCHF-version
200 g hasselnødder 5 spsk solsikkekerner 1 dl kokosmel 4-5 tsk rapsolie 1 tsk vaniljepulver (ikke sukker!) ½ tsk kardemomme ½ tsk kanel
Bland alle ingredienserne i en skål. Læg bagepapir på en bageplade og fordel din granola på pladen. Sæt den i ovnen ved 150 grader i 15-20 minutter og lad din granola køle helt af, inden du bruger den som topping på yoghurt.
Note: Denne granola er et glimrende alternativ til müsli. Du kan godt bruge lidt mindre olie, og personligt ville jeg nok skrue lidt mere op for kardemomme og kanel, men ellers en rigtig god morgenmadsløsning. Jeg havde i øvrigt rørt en blanding af græsk yoghurt og yoghurt naturel. Begge versioner var ikke de fedeste udgaver (som LCHF ellers opfordrer til, at man bruger), men eftersom jeg ikke er vant til så meget fedt i min kost, så tænkte jeg, at det var bedst at starte lidt forsigtigt ud.
Månedens benspænd er et lidt mere gennemgribende eksperiment end ellers. I modsætning til dengang, hvor jeg havde tema om henholdsvis veganermad og vegetarmad, så er denne måneds benspænd noget, jeg vil følge hele døgnet frem til og med den 24. juni. Den sidste uge af …