Piskeriset på Eventyr

I sidste måned var jeg på Restaurant Abigail i København sammen med gemalen, da vi havde købt et par rabatkuponer tidligere på året til restauranten. Restaurant Abigail serverer en tastingmenu (enten med kød/fisk/skaldyr eller i ren grøntsagsversion), der ellers plejer at koste 950 kr, men som vi fik 35-40% billigere. Jeg er ellers næsten gået bort fra at bruge kuponsider til restaurantbesøg, men jeg er ikke sikker på, at jeg ellers ville have besøgt Restaurant Abigail, da vi mest spiser ude på hverdagsaftener, og det syens jeg personligt, at kuvertprisen er for dyr til.

Vi lagde ud med tre hapsere, der bestod af kartoffel med rygeost og ørredrogn, taskekrabbe med yuzu og hibiscus samt tomater med hvidløg, oliven, anis og peber. Alle fine små serveringer, der var fint afstemt men ikke bød på de store overraskelser (og det behøver hapsere ikke at gøre, men det er dog det sted i menuen, hvor det er mest oplagt at være ekstra kreativ).

Den første ret bestod af ultratynde skiver af tun …

… som man smurte med en lille pensel fra paletten af saucer. Udvalget bestod af sesamsauce, ingefærsauce samt hoisinsauce, og så kunne man drysse bonitoflager over. En meget sjov gimmick men også noget lettere at styre hvor stærk og krydret, man ønskede serveringen.

Det er blevet in at servere brødet som en selvstændig ret gennem de seneste år, og selvom jeg på den ene side synes, at det er en uvane, så forstår jeg det egentlig godt. Mange restauranter serverer efterhånden kuvertbrød, der er så gennemtænkt og velsmagende, at det godt kan bære at have sit eget punkt på menuen, og dette surdejsbrød på ølandshvede og manitoba fortjente det bestemt også. Der kom økologisk smør samt pisket smør med knust stegt kyllingeskind til.  

Den næste ret fik jeg ikke skrevet ned, så jeg er lidt tvivl om, hvad appelsinen var kombineret med. Det var dog en meget delikat ret, hvor frugten ikke tog over men blot gav en mild sødme.

Den følgende ret havde næsten samme farvesammensætning men et noget andet indhold. Her lå et stykke helleflynder sammen med et stykke fennikel i en sauce lavet på blandt andet yuzu-kosho og shio-koji – to ingredienser jeg ikke selv har prøvet at arbejde med og kun er stødt på en eller to gange før. Igen-igen en fint afstemt ret, hvor den meget milde fisk ikke ‘druknede’ i smag fra saucen men stadig kunne fornemmes, når man kombinerede elementerne.

Nu gik vi fra de helt store skåle og til de små. Den næste servering bestod nemlig af små stykker blæksprutte i en muslingesauce med blandt andet miso og koriander. Jeg er stødt på denne type ret (fisk eller skaldyr i muslingesauce/skaldyrsskum) flere gange de senere år, og jeg synes, at det er en meget fin måde at lave en simpel og elegant fiske-/skaldyrsservering, som er let at anrette.

Hovedretten var en lille men fyldig servering lavet på braisserede oksekæber med karamelliserede løg og fermenterede bær og marv. En god og kraftig servering, hvor portionsstørrelsen passede fint, da det var en ganske mættende ret.

Vi havde bestilt osteservering som tillægsret og skulle egentlig have haft den på dette tidspunkt – men der var lidt kaos i køkkenet denne aften, så de havde ganske enkelt glemt os! Vi fik derfor den første af de to desserter nu, og det var en ret funky kombination af tonkabønne-is med miso, fåremælks-yoghurt og brombær, der var dekoreret med havesyre. Ikke en voldsom sød dessert (hvilket passer mig fint), men nu har jeg flere gange prøvet at få desserter med tonkabønne, og jeg synes bestemt, at det er en spændende ingrediens til desserter, når man som jeg ikke ønsker hvinende søde serveringer.  

Tjeneren kom nu med osten – en Brillat Savarin med trøffel – der blev serveret med kvædekompot og små stykker knækbrød. Det er ikke en ost, jeg normalt støder på, så det var hyggeligt at kunne snacke lidt ost (selvom jeg mæthedsmæssigt ikke behøvede det. Men hey, jeg elsker ost!).

Aftenens anden dessert – og den sidste servering i det hele taget – var også en utraditionel servering bestående af pistacieis med med olivenolie, knuste pistacienødder samt kaviar. Det salte element gik fint sammen med nødderne og den fyldig is, og den satte samtidig et ganske fint punktum for en dejlig menu.

Vi nød et par gode glas vin til maden (du kan dog købe en vinglasmenu på fire glas til 450 kr eller en på seks glas til 650 kr), og så måtte jeg også prøve deres hjemmelavede kombucha. Til min egen store overraskelse kunne jeg dog ikke lide den. Jeg syntes desværre, at den var ret skarp i smagen og nippede kun ganske lidt til den. Det var først dagen efter, at jeg kom til at tænke på, at den måske var blevet dårlig, men det fik jeg desværre ikke restauranten til at tjekke. Måske skulle den bare smage markant anderledes end de kombuchaer, jeg ellers har prøvet gennem tiden.

Som tidligere nævnt var der lidt logistik-problemer den aften. Vi havde en ret charmerende tjener, som gjorde sit bedste for at skabe en god stemning og ikke mindst følge op de par gange, hvor der var lidt slinger i valsen.

Maden hos Restaurant Abigail er vellavet og viser en bred palette af råvarer. Der var måske ikke så meget spræl i anretning og sammensætning, men det gjorde ikke noget, når nu maden var gennemtænkt og smagte godt.

Man får mange retter hos Restaurant Abigail, men jeg synes dog også, at prisen er i den høje ende, selv ud fra de stigende restaurantpriser de senere år. Skal det afspejle sig i vurderingen (i forhold til restaurantens normalpris på menuen), så ender jeg på fire stjerner.