citrusmarmelade, citronmarmelade, appelsinmarmelade, marmelade, citroner, appelsin, rørsukkerI går bloggede jeg om en lækker citrusdrik, og i dag fortæller jeg om, hvordan jeg bruger resterne fra den opskrift til at lave denne letbitre citrusmarmelade. Se, det er et rigtigt Stop-spild-af-mad-projekt!

Til denne citrusmarmelade skal du bruge de kogte skaller samt den blendede pulp fra citrusdrikken. Derudover skal du bruge 2½ dl rørsukker og 2 dl vand.

Hak de kogte citrusskaller fint og hæld dem i en gryde sammen med den blendede pulp, rørsukker og vand. Bring det i kog og lad det småsimre under låg i ca. 45 minutter. Husk at røre i det et par gange undervejs. Hvis det er ved at koge tør, tilsætter du blot lidt mere vand.

Hæld din citrusmarmelade på skoldede glas og vupti – så har du en dejlig marmelade til næste ostemad (eller hvad du nu vil bruge den til).

Note: En god og forholdsvis intens citrusmarmelade med letbitter smag. Bitterheden kan variere – det kommer an på hvor meget af den hvide hinde fra citrusfrugterne, som du vælger at bruge.