Grillet lammekrone med tomatsalat

Grillet lammekrone med tomatsalat

Jeg har ikke tidligere forsøgt mig med grillet lammekrone, men da den lokale Irma for nylig havde frilands-lammekød til nedsat pris, benyttede vi os af muligheden for at købe noget lækkert lammekød til en god pris. Vi rullede den lukkede grill frem (på den flisebelagte terrasse, bare rolig) og smed lammekronen på, efter at den var gnedet grundigt med hvidløg, salt og peber. Resultatet blev en saftig og velsmagende lammeret.

Grillet lammekrone

ca. 3 personer

en lammekrone – ca. 600 g
3 fed hvidløg, pressede
salt og peber

Rids fedtsiden på lammekronen med en skarp kniv, så snittene når næsten ned til kødlaget. Gnid lammekronen med hvidløg, salt og peber og læg den derefter på grillen ved indirekte varme. Hvis du kan måle grilltemperaturen, så hold den på ca. 200 grader. Steg lammekronen i 25-30 minutter og tag den så af. Lad den hvile i 5-10 minutter, inden du skærer den ud.

OBS – har du ikke grill, kan du også tilberede lammekronen i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter. Svits den evt. først på en pande,

Jeg serverede grillet lammekrone sammen med en tomatsalat (lavet på tomater, feta, finthakket rødløg, kogte grønne linser samt olivenolie og lidt salt) og en dip lavet på basilikumpesto og græsk yoghurt.

Note: En skøn grillret og bestemt noget, vi skal have igen på et tidspunkt!



2 thoughts on “Grillet lammekrone med tomatsalat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *