Grape-marineret laks

Grape-marineret laks

Syrlige citrusfrugter er gode at marinere fisk og skaldyr med, og jeg fik derfor lyst til at lave en omgang grape-marineret laks i anledning af månedens grape- og lime-benspænd. Ideen var inspireret af de citron- og limemarinerede kammuslinger, jeg tidligere har lavet, men jeg tænkte, at en grapefrugt kunne have samme virkning.

Jeg valgte at fryse laksen ned inden brug, men jeg ved ikke, om det er strengt nødvendigt.

Grape-marineret laks

forret til to personer

ca. 150 g fersk laks
1 rød grapefrugt
salt og peber
evt. lidt dild eller bronzefennikel

Skær laksen i tynde flager. Det er lettere, hvis fisken er letfrossen, men jeg fik tøet min for meget op til, at det gav en fordel. Pres grapefrugten og rør saften sammen med ca. tsk salt. Læg laksestykkerne på en tallerken og hæld marinaden over. Læg et stykke husholdningsfilm over og stil laksen i køleskabet i en time.

Anret laksen på et lille fad, drys salt og peber over og pynt den gerne med lidt bronzefennikel eller dild. Serveres retten om sommeren, vil den gå godt sammen med lidt grøn salat, mens den her om vinteren for eksempel kan serveres med lidt smørristet brød.

Note: Grape-marineret laks er en frisk og anderledes forret. Den syrlige marinade giver et godt modspil til den fede fisk, som dog også får en smule sødme, da en rød grapefrugt har en lidt sødere smag end en lys grapefrugt.



2 thoughts on “Grape-marineret laks”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *