Æggeskyer

Æggeskyer

Jeg kunne ikke stå for disse æggeskyer, som jeg i sin tid på bloggen Dalsgaard i Skivholme og nu fandt frem fra gemmerne. Det er en festlig og simpel æggeservering, som du kan bruge som forret eller som en del af morgenmaden.

I den oprindelige udgave var der også purløg og bacon i. Det undlod jeg men brugte til gengæld mere ost.

Æggeskyer

2 stk.

2 æg
3 spsk fintreven hård ost – jeg brugte Vesterhavsost
salt og peber
lidt olie

Varm ovnen op til 225 grader.

Del æggeblommer og æggehvider, så æggehviderne hældes i en skål og blommerne står tilbage i æggeskallerne. Pisk æggehviderne helt stive og vend forsigtigt ost, salt og peber i.

Smør lidt olie på et stykke bagepapir og læg det på en bageplade. Form to skyer af æggehvidemassen oven på bagepapiret og lav en fordybning i hver.

Sæt bagepladen ind og bag dine æggeskyer i tre minutter. Tag pladen ud og hæld en æggeblomme i hver fordybning. Bag æggeskyerne yderligere tre minutter.

Servér æggene med det samme – gerne med en salat og friskbagt brød til.

Note: Jeg synes, det er en sjov og anderledes måde at servere æg på. De kan selvfølgelig varieres ved at tilsætte forskellige krydderier eller bacon i æggehviderne. Det er helt op til dig.



2 thoughts on “Æggeskyer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *