Tomatmarmelade

Lige nu forsyner vores tomatplanter os med lækre tomater, der er sprængfyldt med sommersmag, og mange af dem spiser vi direkte fra planterne. Jeg lagde dog nogle fra den anden dag, da jeg ville eksperimentere med at lave en tomatmarmelade.
En tomatmarmelade kan bruges som almindelig marmelade, men jeg har primært lavet den for at bruge den som tilbehør til oste-serveringer. Jeg bruger mindre sukker i denne marmelade end til bær-marmelader, da jeg ikke ville risikere, at marmeladen blev hvinende sød. Solmodne tomater er nemlig ret søde i sig selv. Det lavere sukkerindhold i marmeladen betyder dog også, at holdbarheden er kortere end almindelige bærmarmelader, hvor du ofte bruger mere sukker.
Tomatmarmelade
400 g cherry- eller cocktailtomater
150 g lys rørsukker
en lille smule salt
Skyl tomaterne og skær dem i mindre stykker. Put tomaterne i en kasserolle sammen med sukker og lad det simre ved svag varme, indtil sukkeret er opløst, og tomaterne er kogt møre. Marmeladen må gerne koge godt ind, så den bliver meget kompakt. Smag til med salt, inden du tager kasserollen af komfuret. Hæld tomatmarmeladen på små, skoldede glas.
Apropos tomater – tjek også min opskrift på semi-tørrede tomater.

Oij, det lyder lækkert! Her er det jo herren i huset, der laver sådan noget, og nu vil jeg fortælle ham om din opskrift 🙂
Det er en ret fiks ordning, I har 🙂
Mmm, det ser skønt ud. I efteråret smed jeg et par tomater i et glas romlage, som jeg havde i overskud. Dem havde jeg da glemt alt om, indtil jeg læste dit indlæg, og nu må jeg da hellere få undersøgt om resultatet blev som ønsket.
Det lyder spændende! Hvad vil du bruge dem til?
Dine egne labels? Hvor kan jeg få sådan nogle? Want-want-want…
Laber marmelade også 😉
Jeg bestilte dem hos Vistaprint – blev træt af at skrive på små, hvide labels 🙂
Den ser lækker ud, lavet over min favorit læst.. Simplicity.
Mon ikke jeg skal prøve den af i år, nu er jeg nemlig ikke længere den eneste ostespiser her i huset – manden er blevet omvendt 🙂
Tillykke med omvendelsen! Det har både sine fordele og ulemper – det er altid hyggeligt at have en at dele sine osteoplevelser med, og det legitimerer større indkøb af ost – men pludselig står man også og skal DELE sine oste med nogen 😀
Korrekt. Men det betyder også at jeg ksn have flere forskellige på lager uden at være bange for at de ikke bliver spist. 🙂