Tag: solsikkekerner

Fire ordentlige brød

Fire ordentlige brød

I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, 

Rugbrød med abrikoser

Rugbrød med abrikoser

Jeg trængte efterhånden til at få bagt rugbrød igen, så jeg fik blandet en surdej i sidste uge og rørte rugbrødsdejen torsdag aften, så den kunne stå og modne til fredag aften, hvor den skulle bages. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra sidste gang, men 

Hørfrøboller

Hørfrøboller

Disse hørfrøboller blev bagt i søndags, da jeg manglede noget brød til frokost.  Jeg ville godt have nogle fiberrige boller, uden at de blev for tunge, og disse her var dejligt velsmagende og luftige – men også med lidt bid på grund af frøene.

Hørfrøboller

16 stk.

50 g gær
6 dl lunkent vand
2 dl havregryn
2 spsk avokadoolie (eller rapsolie)
½ tsk salt
1 tsk sukker
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl grahamsmel
hvedemel for resten

avokadoolie til pensling

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt alle øvrige ingredienser undtagen hvedemel, som tilsættes til sidst lidt efter lidt, indtil du har en smidig dej.

Dæk den til med et fugtigt viskestykke og lad det hæve til dobbelt størrelse. Form boller af dejen og lad dem atter hæve under et fugtigt viskestykke. Bag ved 220 grader i ca. 12-15 minutter.

Note: Luftige og alligevel med lidt bid – glimrende som frokostboller eller evt. til morgenmad med en skive ost oven på – mmm!

Kikærteburger

Kikærteburger

I lørdags blev der lavet lidt af hvert i køkkenet. Udover banankagen med rom skulle jeg også lave aftensmad, og jeg havde for længe siden forelsket mig i en opskrift på kikærtebøffer, som jeg så i ‘Den store vegetarbog’. Jeg fordoblede dog mængden af flere 

Surdejspizza med asparges og gedeost samt grøn salat med skvalderkål

Surdejspizza med asparges og gedeost samt grøn salat med skvalderkål

Her til aften fik vi surdejspizza for første gang. I løbet af ugen har jeg flere gange tænkt på at lave en pizza med asparges på, og samtidig har jeg også en surdej, der trænger til at blive brugt. Jeg havde et øjeblik overvejet at 

Grove hvedeknopper

Grove hvedeknopper

I lørdags fik vi grove hvedeknopper om eftermiddagen. Vi tog jo til Firenze den dag, hvor man normalt spiser hvedeknopper, så da jeg så en opskrift på fuldkornshveder i Amos ‘Den Store Bagebog 2’, måtte jeg lige eksperimentere med det. Jeg erstattede den ene meltype med en anden, da jeg ikke havde den originale på lager, og så brugte jeg lidt mere af solsikkekernerne og den stødte kardemomme. Det blev til disse dejlige, fiberrige hvedeknopper.

Grove hvedeknopper

12 stk.

25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
100 g blødt smør
1 æg
70 g solsikkekerner
80 g fuldkornsrugmel
ca. 500 g hvedemel

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen igennem, til den er ensartet, og lad den hæve til dobbelt størrelse – det tager ca. en halv time. Form dejen til 12 boller, som du sætter tæt på en bageplade. Lad dem efterhæve tildækket i en halv time. Pensl dem med lidt vand og bag dem ved 220 grader i ca. 20 minutter.

Note: Disse hvedeknopper er lækre og luftige – og mere mættende end de normale hveder. Jeg vil nok ikke bruge denne version i stedet for den originale, for de skal jo være syndige, men disse hvedeknopper er et godt alternativ, som også kan spises uden for højtiden.

Forberedelser til påskefrokost

Forberedelser til påskefrokost

Lørdag stod i madlavningens tegn, hvor jeg blandt andet fik bagt leverpostej og rugbrød. Påske er ligesom jul præget af danske madtraditioner, og jeg vil da gerne indrømme, at det var en af hovedgrundene til, at jeg valgte dette tema for april. Det gør det 

Verdens letteste knækbrød

Verdens letteste knækbrød

Her til aften fik jeg tid til at bage en omgang knækbrød – eller mere præcist: Verdens letteste knækbrød! Jeg har set opskriften i forskellige varianter på nettet, så jeg besluttede mig for at lave min egen blanding, og den blev ganske god – sådan 

Forslag til en sund julefrokost

Forslag til en sund julefrokost

I går holdt jeg julefrokost sammen tre andre hunkønsvæsner. Gemalen og hans rollespilsgruppe havde arrangeret julefrokost uden bedre halvdele (det må selvfølgelig have været en forglemmelse), så vi arrangerede straks, at vi også holdt julefrokost hjemme hos mig, og så partycrashede vi drengenes julefrokost efter spisning!

Jeg kan vældig godt lide julemad, men da jeg er vant til at spise mange grøntsager og knapt så tung mad, så bliver jeg desværre hurtigt træt af de traditionelle retter. Jeg tænkte derfor, det kunne være interessant at lave en mere sund julefrokost, og jeg blev straks interesseret, da jeg så nogle alternative retter i nr. 6/2009 af magasinet Mad!. Dem brugte jeg som inspiration til at sammensætte et udvalg af retter til bordet. Jeg syntes også, der skulle være en dessert med ris i, og jeg fandt en i ‘Den store dessertbog’, som tilmed pralede af at være light! Jeg lavede den dog knapt så kalorielet…

Rødbeder med peberrod og dild

4-5 personer

600 g rødbeder
2 spsk finthakket peberrod
5 spsk creme fraiche 9%
1½-2 spsk finthakket dild
1 tsk fint salt
lidt dild til pynt

Rødbederne koges møre, og skrællen smuttes af. Rødbederne skæres i stave – ca. 5 cm lange. Creme fraiche, salt, dild og peberrod blandes, og rødbederne vendes i det. Den kan med fordel trække en ½-1 time før servering, hvor du pynter den med lidt dild.

Note: Peberroden smager ikke så tydeligt igennem, men den giver lige et snert af smag og bid, som giver et godt modspil til de andre retter. Denne ret fungerer i øvrigt også fint som tilbehør til en traditionel julefrokost og ikke kun til en sund julefrokost.

Kanelmarineret andebryst

4 personer

2 andebryster
2 tsk kanel
1 spsk rapsolie
2 spsk flydende honning
lidt salt

Bland kanel, rapsolie,honning og salt. Rids skindet på andebrysterne med en skarp kniv og smør dem ind i kanelblandingen. Lad dem i køleskabet i to timer. Steg dem på en pande med lidt olie – vend dem ofte, så de ikke brænder på.

frikadeller, hvidløg, løg, hakket svinekød, hakket kalvekød, oksekød, æg, hvedemel, solsikkekerner, havregryn, svinekød

Frikadeller med solsikkekerner og havregryn

2 fed hvidløg
2 løg
1 kg hakket kalv og flæsk 3-7%
salt
4 æg
6-8 spsk hvedemel
6 spsk solsikkekerner
en god portion havregryn
olie og smør til stegning

Hvidløg og løg rives på et rivejern og blandes med det hakkede kød. Salt og æg røres i, og mel samt solsikkekerner tilsættes. Form farsen til frikadeller og vend dem i havregrynene. Steg frikadellerne på en pande i en blanding af olie og smør. Det er lidt svært at se, om de har fået nok (pga. havregrynene), men du kan evt. banke lidt oven på en frikadelle for at høre, om den er færdig.

Note: Gode, solide frikadeller. Jeg fik rigtig mange ud af portionen, og da jeg brugte fedtfattigt kød, så er der til flere dage. Tror jeg fryser nogle af dem ned. De mætter godt!

jordskokkesalat, jordskokker, salat, pærer, spinat, valnødder

Jordskokkesalat med pære og valnødder

4 personer

150 g jordskokker
1 pære
50 g babyspinatblade
12-15 valnødder

Marinade:
saft og skal fra ½ citron
2 spsk olivenolie
salt

Rør marinaden sammen. Skyl og skrub jordskokkerne og snit dem i tynde skiver. Vend dem med det samme i marinaden, så de ikke bliver misfarvede. Fjern kernehuset fra pæren, og skær pæren i mindre stykker. Bland salaten af babyspinatbladene, jordskokker, pærestykker og valnødder (som du knuser lidt i hånden), og hæld resten af marinaden over.

Note: Frisk og lækker salat, der knaser godt.

risdessert, dessert, grødris, ris, sødmælk, rørsukker, appelsiner, citroner, vaniljesukker, hasselnødder, nødder, farin

Cremet risdessert

4 personer

110 g grødris
1 l sødmælk
60 g sukker
1 tsk revet appelsinskal
1 tsk revet citronskal
1 tsk vanillesukker
30 hasselnødder
3 spsk mørk farin

Skyl risene i koldt vand, indtil vandet er klart. Lad dem dryppe af. Kom mælk og sukker i en gryde og varm det op, mens du rører i gryden. Når sukkeret er opløst, kommer du ris samt citron- og appelsinskal i. Bring blandingen i kog og skru ned på laveste blus. Læg låg på, og lad det koge i en time, indtil det er tykt og cremet, og risen er mør. Sørg for at røre i det ind imellem. Drys vanillesukkeret over, og vend det godt rundt i risen.

Rist hasselnødderne på en tør pande, og gnid de varme nødder i et rent viskestykke for at fjerne så meget af de brune hinder som muligt. Lad dem afkøle og hak dem groft. Bland dem med den brune farin. Sæt ovnen på grill ved høj varme. Kom risen i fire små ovnfaste forme og drys nødde-farin blandingen over risen. Sæt formene i ovnen, indtil sukkeret er smeltet, og nødderne er let brunede. Servér straks.

Note: Jeg kan ikke lide risengrød, men denne dessert er jeg lige blevet fan af! Den mætter godt, men den er meget lækker og har både sødme og crunch – mmm! Måske en anelse syndig til en sund julefrokost, men bestemt et godt bud en anderledes juledessert.

Powergrød med rosiner, kokos og nødder

Powergrød med rosiner, kokos og nødder

Det er ikke så tid, jeg får grød til morgenmad, men nu blev jeg nødt til at prøve en rigtig powergrød. Ooog den kunne jeg godt blive lidt afhængig af! Powergrød med rosiner, kokos og nødder 3 personer 2½ dl havregryn 1 spsk hørfrø 1