Tag: smør

Grovbirkes

Grovbirkes

Disse grovbirkes har stået på min to-do-liste i laaang tid, men nu fik jeg endelig tid til at bage dem. Og de var heldigvis værd at vente på! Jeg så dem oprindeligt hos Tante Sød, men jeg justerede lidt på sammensætningen og brugte fuldkornshvedemel i 

Ostekage med hindbær

Ostekage med hindbær

Jeg serverede denne ostekage med hindbær for mine brætspilsgæster i dag, og den faldt i god jord. Den har en frisk og syrlig smag fra hindbærrene, for der bruges ikke særlig meget sukker i denne dessert. Men den milde flødeostecreme sørger dog for at give 

Stikkelsbærkage med marcipan

Stikkelsbærkage med marcipan

Denne stikkelsbærkage med marcipan kom på bordet sidste weekend, hvor vi havde gæster på besøg. Det er jo snart sæson for friske stikkelsbær igen, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få brugt de sidste i fryseren. Jeg havde grønne stikkelsbær på lager, men kan du skaffe røde stikkelsbær, så gør endelig det – kagen er endnu smukkere med røde bær.

Jeg havde en opskrift på stikkelsbærtærte liggende fra et gammelt Hjemmet-blad, hvor der indgik makroner. Dem er jeg ikke fan af – men jeg havde til gengæld noget marcipan, jeg gerne ville have brugt. Så hvorfor ikke lege videre med opskriften og lave en stikkelsbærkage med marcipan?

Jeg tog desuden udgangspunkt i den tærtedejsopskrift, jeg plejer at bruge til jordbærtærter.

Stikkelsbærkage med marcipan

8-10 personer

Tærtedej:
3 dl hvedemel
½ dl rørsukker
80 g koldt smør
1 æg
evt. 1-2 spsk vand

Bærfyld:
700 g optøede stikkelsbær
½ øko-citron
1 dl rørsukker
2 spsk majsstivelse
½ dl vand
1 tsk vaniljesukker

100 g revet marcipan

Marengs:
3 æggehvider
1½ dl fint sukker
1 tsk citronsaft

Rør hvedemel og rørsukker ud i en stor skål. Del det kolde smør i små tern og gnid dem ud i melblandingen. Tilsæt æg og ælt dejen. Har den svært ved at samle sig, så tilsæt 1-2 spsk vand. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Smør et tærtefad (26-28 cm i diameter) med smør og bred dejen ud i fadet. Prik bunden flere steder med en gaffel. Sæt tærtefadet i køleskabet en halv times tid.

Mens fadet er i køleskabet, kan du meget passende lave bærfyldet. Hæld stikkelsbær, rørsukker og vaniljesukker i en gryde sammen med revet skal og saft fra en halv øko-citron og varm det op. Når det småkoge i 4-5 minutter. Rør derefter majsstivelsen ud i en kop sammen med vandet og hæld blandingen i gryden. Rør godt rundt og varm det igennem, indtil bærblandingen tykner. Tag det af varmen.

Varm ovnen op til 180 grader. Tag fadet ud af køleskabet og læg et stykke bagepapir over dejen. Fordel en håndfuld tørrede kikærter eller bønner (de skal ikke ligge i en stor klump på bunden) ud over tærtebunden. Bag den derefter i 15 minutter. Tag den ud af ovnen og fordel først den revne marcipan ud over bunden. Hæld derefter forsigtigt bærkompotten ud over marcipanen og sørg for, at den er ligeligt fordelt. Bag derefter din stikkelsbærkage med marcipan i ca. 25 minutter.

Lad kagen køle af.

Til sidst skal der marengs på. Hæld æggehviderne i en stor skål og pisk dem, indtil æggemassen begynder at blive fast. Tilsæt lidt af sukkeret og pisk grundigt, så det er optaget i æggemassen, inden du tilsætter lidt mere sukker. Pisk igen og fortsæt denne proces, indtil du har tilsat al sukkeret. Slut af med lidt citronsaft i marengsmassen. Hæld den stive masse over i en sprøjtepose og dekorér din stikkelsbærkage. Slut af med at ‘brænde’ marengsen med en gasbrænder eller på grillprogram i ovnen.

Note: Denne stikkelsbærkage har en skøn letsyrlig smag fra bærrene og en god sødme fra marcipan og marengs. Det er en saftig kage, men den bliver lidt mere fast i det af et par timer i køleskabet, inden du putter marengs på.

Vil du have flere opskrifter på kager med stikkelsbær? Så prøv smuldrekage med stikkelsbær, stikkelsbærtærte med marengs, stikkelsbær-kokoskage og en simpel stikkelsbærtærte.

Indisk toast

Indisk toast

Jeg kendte ikke til indisk toast, før jeg begyndte at researche til månedens indiske benspænd. Men den krydrede toast er en populær street food i Indien og derfor naturligvis en ret, jeg skal prøve i denne måned. Retten går i øvrigt ofte under navnet Bombay 

Krydret kartoffelpuré

Krydret kartoffelpuré

Denne kartoffelpuré kan du bruge som vegetarpålæg, som creme i en sandwich eller burger eller som tilbehør til en lun ret. Det er egentlig en ret, jeg normalt ville forbinde med efterår og vinter, men nu havde jeg lige et par søde kartofler, der lå 

Italienske påskesmåkager

Italienske påskesmåkager

Der skal påske på bordet, så hvorfor ikke prøve disse søde italienske påskesmåkager? Jeg faldt over dem, da jeg kiggede efter inspiration til påskefrokosten den kommende weekend og fik lyst til at bage dem med det samme.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Allrecipes, men justerede målene lidt og brugte mandellikør i stedet for mandelessens.

Italienske påskesmåkager

24 stk.

40 g blødt smør
1½ dl rørsukker
1 æg
½ dl mælk
½ dl rapsolie
300 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 tsk mandelessens eller mandellikør
et knips salt

Pisk smør og rørsukker til en cremet masse. Pisk ægget i og derefter mælk og rapsolie. Tilsæt hvedemel, bagepulver, vaniljesukker, mandelekstrakt samt salt. Pisk det til en ensartet dej. Drys hvedemel på køkkenbordet og del dejen i 24 lige store kugler. Tril dem hver især til en smal pølse. Tag hver dejpølse og bind den forsigtigt til en lille knude. Læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade.

Bag dine påskesmåkager i ovnen ved 175 grader i 5 minutter i midten af ovnen og derefter 5 minutter i øverst i ovnen. Lad dem køle af.

flettede småkager, flettede kager, påskesmåkager

Glasur:
4 dl flormelis
1 spsk mandelessens eller mandellikør
lidt frugtfarve
1-2 tsk smeltet smør

Når kagerne er kølet helt af, er det tid til at pynte dem. Rør en sej og meget tyk glasur – lav eventuelt flere små portioner i forskellige farver. Så ser det ekstra festligt ud, når du serverer de italienske påskesmåkager i forskellige farver. Smør glasur på hver kage og lad den stivne inden servering.

Note: Det er nogle søde, milde italienske påskesmåkager! Hvis du ikke synes, at glasuren er nok, så kan du også drysse lidt kagekrymmel på. Helt sikkert et hit hos ungerne.

Grøn risotto

Grøn risotto

Det spirende forårsvejr gav mig lyst til en grøn risotto i dag! Det er stadig lidt for tidligt til friske krydderurter fra haven, men der var kommet lidt purløg og ramsløg frem, som røg i denne risotto. Og så masser af ærter fra fryseren. Laver 

Påskeboller – Easter Hot Cross Buns

Påskeboller – Easter Hot Cross Buns

Påsken nærmer sig, så jeg har bagt påskeboller – også kendt som Easter Hot Cross Buns. Det er nogle skønne hvedeboller med rosiner og kanel, som spises langfredag i blandt andet England, Australien, New Zealand og USA. De minder faktisk lidt om de danske fødselsdagsboller, 

Buffalo Chicken Bites

Buffalo Chicken Bites

Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug for på én gang.

Jeg skulle naturligvis bruge disse Buffalo Chicken Bites som en del af mit chili-benspænd, så jeg havde noget, jeg kunne spise sammen med de chilisaucer, jeg bruger til at øge min chili-tolerance.

Denne alternative løsning havde jeg i øvrigt set hos Southern Living, men jeg valgte at ændre lidt på sammensætningen af dejen, som kyllingestykkerne bliver dyppet i.

Husk i øvrigt, at friterede retter mætter ret meget, så selvom kødmængden måske ikke lyder så stor til to personer, så skulle der være rigeligt til to her.

Buffalo Chicken Bites

2 personer

Et stort over- og underlår fra kylling
2½ dl kærnemælk

Dej:
2 æg
1 spsk semistærk chilisauce
2-2½ dl hvedemel
1 dl friskrevet hård ost – for eksempel parmesan eller Vesterhavsost
1 tsk løgpulver eller hvidløgspulver
1 tsk sød paprika
Salt og peber
½ tsk bagepulver

Derudover:
7 dl rapsolie til friturestegning

Sauce:
50 g smør
½-1 dl semistærk chilisauce
hvidvinseddike
salt

Skær kyllingen i mundrette stykker og læg dem i en skål. Vend dem i kærnemælk og 1 spsk af chilisaucen og dæk skålen til. Stil den i køleskabet i mindst en halv time – og gerne natten over.

Pisk æggene sammen i en skål. Tag en anden skål og rør resten af ingredienserne til dejen sammen.

Lad kyllingestykkerne dryppe af, inden du først vender dem i de tørre ingredienser, så i æggemassen og så i de tørre ingredienser igen. Læg dem klar på et stykke bagepapir.

Hæld olien i en lille kasserolle og varm det op. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det syder omkring træet. Læg 3-4 stykker kylling i olien og lad dem stege i 5-6 minutter, inden de er ret gyldne. Husk at vende dem undervejs. Læg dem på et par stykker køkkenrulle og steg resten af kyllingestykkerne.

Mens kyllingestykkerne steger, kan du hurtig lave saucen. Smelt smør en anden kasserolle og rør så meget chilisauce i, som du tør. Mængden og chilistyrken er helt op til dig. Der kan være behov for at smage til med salt og/eller hvidvinseddike.

Note: Jeg synes, at det her er en ret god løsning, når nu jeg ikke kastede mig ud i storindkøb af hele kyllinger. Du får stadig nogle saftige og sprøde kyllingestykker, som du kan vende i chilisauce, og så er alt jo godt. 

Aloo masala

Aloo masala

Til den indiske lammekølle fik vi indiske kartofler – eller aloo masala i dette tilfælde. Jeg kunne også have serveret aloo palak, men jeg tænkte, at den lidt mere enkle aloo masala passede bedre til gæsternes smag. Jeg så hos My Food Story, at denne