Tag: smør

Rugbrødsmüsli i bedste Stop Spild af Mad-stil

Rugbrødsmüsli i bedste Stop Spild af Mad-stil

I går besluttede jeg mig for at rydde lidt ud i resterne, og det blev blandt andet til denne rugbrødsmüsli, som jeg nød på yoghurten i morges. Det er ikke så tit, jeg spiser müsli, for jeg foretrækker normalt at drysse frisk frugt over, men 

Buttered beer og brietærte

Buttered beer og brietærte

Da jeg havde besøg i lørdags, fik vi lidt at spise om eftermiddagen. Jeg havde fundet frem til en brietærte i ‘Middelaldermad’, og jeg fik lyst til at servere noget varmt at drikke til. Jeg er flere gange stødt på buttered beer, og vi fik 

Svinekødstærte med kylling

Svinekødstærte med kylling

Der var ca. 200 g kyllingekød tilbage, da vi havde spist kylling med peberrodscreme i weekenden, og det gemte jeg i køleskabet til næste dag. Her bladrede jeg videre i ‘Middelaldermad’ og faldt – meget pudsigt – over en svinekødstærte, hvor man også skal bruge 200 g kyllingekød! Selvom det ærlig talt lød som en pudsig kombination, så afskrækkede det mig ikke.

Jeg brugte lidt mindre svinekød i denne svinekødstærte (af den simple grund at økologisk hakket svinekød sælges i 400 g pakker og ikke i 500 g pakker). I den originale opskrift står der, at man skal bruge en gul, hård ost, og her brugte jeg altså en gouda, som ikke er speciel hård, men gul er den da – og så er den rimelig mild i smagen. Mørdejen blev denne gang lavet på ølandshvede, og det var et rigtig godt valg, for det gjorde dejen langt mere velsmagende end ved almindeligt hvedemel.

Svinekødstærte med kylling

4-6 personer

Mørdej:
170 g ølandshvede
140 g iskoldt smør
0.25-0.5 dl vand

Fyld:
400 g økologisk hakket svinekød
2 hårdkogte æg, hakkede
100 g friskrevet ost – jeg brugte som sagt Gouda
1 spsk rørsukker
½ g safran
½ tsk tørret koriander
½ tsk kanel
½ tsk kardemomme
½ tsk revet muskatnød
1 tsk salt
200 g hakket kyllingekød (kogt eller stegt)

Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord. Put den i et dybt fad (sørg for at gemme lidt af dejen til at lægge oven på tærten). Rør fyldet sammen og put det i fadet, inden du dækker det helt med det sidste dej. Sørg for at dejen slutter tæt, inden du bager tærten ved 220 grader i 40-50 minutter.

Servér sammen med fintsnittet spidskål.

Note: Svinekødstærte er en spøjs opfindelse. Kombinationen af ingredienser er lidt uvant, men de fungerede faktisk fint sammen, omend jeg lige skulle vænne mig til den lettere parfumerede smag, som krydderierne gav. Ligesom ved kyllinge-peberrodsretten var spidskålstilbehøret mit eget påfund – jeg elsker simpelthen at bruge spidskål som tilbehør, og så forbinder jeg altså kål med middelalderen 🙂

Kylling med peberrodscreme

Kylling med peberrodscreme

En af udfordringerne ved at lave middelaldermad er – ikke overraskende – adgangen til de rigtige/mest autentiske råvarer. I denne opskrift burde jeg for eksempel bruge en høne, men da det primært er kyllinger, vi kan købe i dag, så måtte jeg ty til en 

Løgtærte med ost

Løgtærte med ost

I dag var vi til årets sidste julefrokost, hvor vi medbragte denne enkle løgtærte, som blev brugt som tilbehør til kødretterne. Inspirationen kommer fra Arla, hvor jeg på et tidspunkt faldt over en løgtærte med ost, men jeg valgte at lave en anden bund – 

Pastinak-blomkålssuppe med hvidløgsknuder

Pastinak-blomkålssuppe med hvidløgsknuder

I lørdags havde jeg gæster, og da Vegetarvennen var en af dem, bestod menuen naturligvis af vegetarmad – i dette tilfælde pastinak-blomkålssuppe samt hvidløgsknuder. Jeg lod mig inspirere af en pastinak-kartoffelsuppe, som jeg lavede tidligere på året, men lavede en række ændringer såsom at bruge blomkål i stedet for kartofler, undlade bouillon og erstatte skyr med riscreme. En af gæsterne tåler nemlig ikke mælkeprodukter så godt i øjeblikket.

Pastinak-blomkålssuppe

3-4 personer

1 kg pastinakker, der skrælles og skæres i tern
et kvart blomkålshoved, skåret i små buketter
lidt olie
½ løg i tern
1 l vand
2 tsk timian
½ tsk rosmarin
½-1 dl riscreme
salt og peber
evt. citronsaft

Varm olie i en gryde og svits pastinakker, løg og blomkål i et par minutter. Tilsæt vand og krydderier og lad det simre, indtil grøntsagerne er helt møre. Tilsæt riscreme og blend det til en cremet suppe med en stavblender. Smag til med salt, peber og evt. citronsaft.

Pynt evt. din blåmkålssuppe med lidt frisk timian eller estragon inden servering.

Note: Denne pastinak-blomkålssuppe er en ret mild og cremet suppe, som du sagtens kan gøre stærkere. Jeg valgte dog at lave denne milde udgave, så hvidløgsknuderne i stedet kunne få lov til at dominere til måltidet.

hvidløgsknuder, hvidløgsbrød, boller, hvidløgsboller, gær, hvid hvede, hvedemel, smør, hvidløg, timian

Hvidløgsknuder

ca. 8 stk.

25 gram gær
4 dl vand
2 tsk salt
2 dl hvid hvede
hvedemel for resten

Hvidløgstopping:
30-40 g blødt smør
3-4 fed hvidløg, pressede
1 tsk timian

Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt salt. Rør først hvid hvede i vandet og tilsæt derefter hvedemel – kun så meget, at dejen bliver smidig og god at ælte – den må ikke virker tør eller meget kompakt.

Dæk den til med et fugtigt viskestykke og lad den hæve på køkkenbordet, indtil den er blevet dobbelt så stor. Del dejen i otte lige store stykker og rul dem ud som 30 cm lange pølser på et meldrysset bord. Bind en knude på hver pølse og læg dem på en bradepande med bagepapir. Læg viskestykket over og lad dem hæve en halv times tid.

Rør hvidløgstoppingen sammen og sæt en klat på hver ‘knude’. Bag dine hvidløgsknuder ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Note: Jeg fik lavet dejpølserne en anelse korte, så knuderne blev ikke så tydelige, men smagen fejlede ikke noget. Det er hermed noteret som noget, jeg skal eksperimentere videre med en anden god gang.

Julemuffins og kirsebær-chokoladekage

Julemuffins og kirsebær-chokoladekage

Sidste søndag var gemalen og jeg inviteret til julehygge hos Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og de havde lokket mig til at medbringe lidt forskellige kager. Udover resterne af julekagen fra dagen før medbragte jeg også julemuffins og kirsebær-chokoladekage. Sidstnævnte havde jeg fundet inspiration 

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Da vi var til julefrokost i lørdags, hvor jeg blandt andet medbragte fasansalat, havde jeg også bagt to slags julekage til eftermiddagskaffen. Jeg bagte selvfølgelig en klassisk julekage med tørrede frugter. Jeg fandt inspirationen i min ‘Jul’-kogebog, men jeg endte med at lave så meget 

Valnødde-karameltærte

Valnødde-karameltærte

Mens I lige må vente et par dage mere, før jeg afslører december-benspændet, kan I i stedet nyde synet af denne afsindig syndige valnødde-karameltærte, som jeg bagte til dagens gæster. Den ser måske ikke ud af meget på billedet, men det er en heftig sag fyldt med karamelmasse og nødder, så det er samtidig også en kage, du spiser meget små stykker af.

Inspirationen fandt jeg hos en af mine yndlingsjulebøger, nemlig ‘Jul’ af Camilla Plum. Her var denne valnødde-karameltærte dog lavet som minikager i stedet for en hel tærte, men da jeg ikke havde så mange små forme, var det lettere at bage én stor karameltærte, og derfor blev opskriften også justeret til dette. Det betød blandt andet, at jeg skar ned på dejmængden. Desuden valgte jeg at erstatte en tredjedel af valnødderne med pekannødder.

Valnødde-karameltærte

14-16 personer

Tærtedej:
200 g iskoldt smør
ca. 5 dl hvedemel
2 æg
40 g flormelis

Karamelfyld:
3½ dl rørsukker
1 dåse kondenseret mælk
75 g smør
½ dl vand
1 dl fløde
50 g ahornsukker
200 g valnødder
100 g pekannødder
en halv tsk bagepulver

evt. flormelis til pynt

Hæld melet i en skål og skær smørret i mindre stykker, som du gnider ud i melet. Vend flormelis i det og tilsæt æggene. Ælt forsigtigt ingredienserne til en dej – den skal kun lige binde sammen – og dæk dejen til, inden du sætter den i køleskabet en halv times tid.

Lav imens karamelfyldet ved at hælde alle ingredienser (undtagen nødderne og bagepulveret) i en gryde og varm det langsomt op. Rør ofte i gryden og hold godt øje med den. Når karamelmassen tykner og begynder at boble en smule, tager du gryden af varmen. Bland nødderne sammen med bagepulveret i en anden skål, inden de hældes i karamelmassen. Rør rundt og lad den køle af, indtil massen er lunken.

Tag dejen ud og del den i to lige store halvdele. Rul dejen tyndt ud på et bord – dejen skal kun være et par mm tyk. Det er vigtigt, at du kun bruger en lille smule mel, når du drysser køkkenbordet inden udrulningen, for dejen kan let få for meget. Beklæd et stort tærtefad (ca. 28 cm) med den ene halvdel af dejen – også siderne på tærtefadet – og hæld dernæst karamelmassen i. Læg forsigtigt den anden halvdel af dejen ovenpå og pres den ned over tærtefadet. Sørg for at klemme låget godt fast i siderne, så dejen fra låget og dejen fra kanterne binder sammen. Prik tærtelåget grundigt med en gaffel og sæt fadet i ovnen ved 165 grader. Bag din karameltærte i ca. 20-25 minutter, indtil tærten er gylden.

Lad din karameltærte køle af – helst i køleskab – inden du skærer i den. Pynt evt. med flormelis inden servering.

Note: Denne valnødde-karameltærte er en rigtig konfektkage – tung, sukkersød og vanedannende. Det er dog også heftige sager, så det kan hurtigt blive for sødt og klistret, hvis du tager et stort stykke. Men i små mængder er den virkelig god!

Sammen med kagen fik vi en skøn kirsebærgløgg fra Selleberg. Jeg købte den for nylig i Torvehallerne, og den er alkoholfri, men du kan selvfølgelig vælge at hælde lidt vodka i (og det kan i øvrigt anbefales). En dejlig intens kirsebærsag – mmm!

Intens citrontærte

Intens citrontærte

Er du ligesom jeg til intense og nærmest hvinende syrlige citronkager, så er denne tærte noget for dig! I min alenlange liste over opskrifter, jeg gerne vil prøve en dag, fandt jeg en citrontærte fra Kitchen Wench, som så rasende lækker ud. Der benyttes blandt