Tag: sirup

Cheddarboller

Cheddarboller

I går bagte jeg cheddarboller. Opskriften opstod, som den ofte gør, når jeg bager boller – nemlig ud fra devisen ‘alt godt fra køleskabet’. Bollebagning er faktisk et af de områder, hvor jeg oftest dyrker Stop Spild af Mad. Jeg bager nemlig tit i forbindelse 

Bacon-løgringe med sennepssauce

Bacon-løgringe med sennepssauce

Jeg kan ikke have et bacon-benspænd uden denne enkle og lækre snack, som jeg på et tidspunkt så hos Klidmoster – nemlig bacon-løgringe! Det er en ganske enkelt snack, som består af løgringe, der enten er krydret eller smurt med en sauce, inden der vikles 

Appelsinsorbet

Appelsinsorbet

I sidste uge lavede jeg flere retter, der krævede æggeblommer – blandt andet kokospanerede kyllingenuggets med karrymayonnaise. I den forbindelse fik jeg flere æggehvider til overs, og en af dem blev straks brugt i en appelsinsorbet – man går vel ind for Stop Spild af Mad.

Smagen af denne sorbet afhænger naturligvis meget af hvilken appelsinjuice, du bruger. Jeg vil som udgangspunkt anbefale den fra Valsølille, da den er friskpresset og har en god og tydelig appelsinsmag, men jeg valgte dog selv at eksperimentere med en økologisk appelsinjuice, jeg lige havde købt til weekend-morgenmaden.

Appelsinsorbet

3 dl god appelsinjuice – gerne Valsølille
1½ dl sukkersirup – se her hvordan du laver det
1 æggehvide
evt. fintrevet skal fra ½ øko-appelsin

Pisk appelsinjuice, sukkersirup, æggehvide og evt. appelsinskal grundigt sammen. Hæld det på en ismaskine og lad det køre, indtil massen er rørt til appelsinsorbet. Servér med det samme eller put det i fryseren.

Note: Frisk og mild appelsinsorbet med dejligt strejf af appelsinsorbet. Smagen er ikke så kraftig – hvis du vil have det, skal du putte noget revet appelsinskal i fra start eller måske lidt Cointreau/appelsinlikør, som Elsebeth foreslog i kommentarfeltet.

Hermits – engelske julekager

Hermits – engelske julekager

Det engelske køkken kan byde på en hel del interessante og dejlige julesmåkager. Udover gingerbread men, som også stammer fra England, så skulle hermits også stamme herfra. Nu kan man diskutere, om hermits er en julesmåkage – det ligner trods alt mere en form for 

Gingerbread men

Gingerbread men

Intet julesmåkage-benspænd uden de engelske gingerbread men! Sidste år lavede jeg en gingerbread cave – og det gjorde jeg såmænd også i år. Da jeg lavede årets gingerbread cave, lavede jeg en smule om på dejen og brugte resterne til at lave gingerbread men af. 

Klassiske brunkager

Klassiske brunkager

Det er nærmest umuligt at undgå brunkager i december måned, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har et lidt anstrengt forhold til denne julesmåkage. Måske har jeg bare smagt for mange dårlige købe-udgaver? Nu er jeg dog omvendt efter at have prøvet denne fremragende opskrift, som en af mine kolleger gav mig. Jeg skruede op for krydderierne, men undlod dog at putte ingefær og revet citronskal i, og jeg blev meget positivt overrasket. Disse brunkager er dejligt sprøde og fulde af smag. Mmm!

Klassiske brunkager

ca. 120 stk.

250 g smør
250 g mørk farin
125 g lys sirup
65 g smuttede mandler, hakkede
½ tsk stødte nelliker
1½ tsk kanel
1 tsk stødt allehånde
1 tsk potaske
en knivspids salt
ca. 500 g hvedemel

Smelt smørret ved lav varme i en gryde sammen med mørk farin og sirup. Når smørret er smeltet, tager du gryden af komfuret. Tilsæt alle krydderierne samt de hakkede mandler og rør godt rundt. Lad massen afkøle, indtil den er håndvarm. Rør derefter melet i. OBS – dejen skal være blød, du må endelig ikke putte mere mel i, end der står i ingredienslisten!

Ælt dejen og form den til tykke pølser (de skal være lige så brede, som du ønsker dine brunkager). Pak dem ind i bagepapir og læg dem i køleskabet i et par timer. Du kan også lægge dem i fryseren, hvis du først har tænkt dig at bage brunkagerne en anden dag. Så skal du blot huske at tage dejpølserne ud af fryseren et par timer inden bagningen.

Skær tynde skiver af dejpølserne og læg brunkagerne på bagepapirbeklædte bageplader. Bag brunkagerne i midten af ovnen ved 175 grader i 10-14 minutter. Lad dem køle af og spis dem derefter med stor fornøjelse!

Note: Disse brunkager er som sagt dejligt sprøde og smager skønt af de gode julekrydderier. Jeg er ret glad for, at jeg har julesmåkage-benspænd i denne måned, for ellers er jeg ikke sikker på, at jeg havde kastet mig ud i dette eksperiment – og det ville have været en skam! Det er ikke sidste gang, jeg bager disse brunkager.

Ymerboller med valnødder og rosiner

Ymerboller med valnødder og rosiner

Nødder er oplagte at putte i bagværk, så da jeg indså, at det var alt for længe siden, jeg havde eksperimenteret mig frem til en ny bolleopskrift, måtte jeg selvfølgelig inddrage nødder i bagningen. Det passer også godt ind i månedens nødde-benspænd. Jeg putter næsten 

Peanutsnack med karamel

Peanutsnack med karamel

Denne nøddesnack havde jeg oprindeligt planlagt at lave, da jeg havde mikroovns-benspænd, men da jeg nåede slutningen af måneden og i forvejen morede mig med at lave kopkager, så valgte jeg at udskyde det til denne måneds nødde-benspænd. Jeg fik inspiration til denne peanutsnack fra 

Boghvedegrød med kokos og hindbær

Boghvedegrød med kokos og hindbær

Morgenstund har grød i mund… ok, dårligt ordspil, jeg indrømmer det! Men altså – grød er en glimrende morgenmadsspise. Det er (desværre) primært noget, jeg husker at spise i vinterhalvåret, men i anledningen af månedens mikroovnsbenspænd ville jeg lige prøve, om mikroovnen egner sig til at tilberede boghvedegrød i.

Normalt ville jeg overhælde grynene med kogende vand og lade det trække i nogle minutter, inden jeg tilsatte resten af ingredienserne, men da jeg også ville bruge friske hindbær fra haven, var det oplagt at ty til mikroovnen. Så risikerede jeg ikke at mose hindbærrene, når de skulle røres i, men kunne putte bærrene i min boghvedegrød fra start, inden den skulle varmes op.

Boghvedegrød med kokos og hindbær

1 person

0,75 dl boghvedegryn
0,75 dl kokosmel
2 spsk chiafrø
½ tsk vaniljeekstrakt
1 dl friske hindbær
1 dl vand eller rismælk

Pynt: hindbærsirup eller blomsterhonning

Rør ingredienserne sammen i en skål, der kan tåle at komme i mikroovnen. Sæt din boghvedegrød i mikroovnen og sæt den på 600 W i ca. 1½ minut. Hæld lidt hindbærsirup eller honning ud over grøden og spis den med det samme.

Note: Denne version af boghvedegrød er ikke specielt sød, da jeg foretrækker at kunne justere sødmen til sidst med lidt hindbærsirup. Du kan dog vælge at røre lidt sukker i grynene, inden du varmer den op.

Texas BBQ Ribs

Texas BBQ Ribs

Intet Texas-benspænd uden ribs – masser af Texas BBQ Ribs! Og nej, jeg tænker ikke på de små røde bær men på saftige spareribs friske fra grillen! I Texas er grillen et højt skattet redskab i madlavningen, og texanerne er især glade for mad, der