Tag: rødbeder

Rødbederelish med peberrod og æbler

Rødbederelish med peberrod og æbler

Sidste weekend var vi atter til julefrokost, og her skulle vi blandt andet medbringe små frikadeller. Jeg tænkte, det også ville være rart med lidt tilbehør til, så jeg lavede denne rødbederelish med peberrod og æbler. Jeg havde dog lige glemt, hvor stærk peberrod er, 

Rødbedesalat med grønkål og gedeost

Rødbedesalat med grønkål og gedeost

Da jeg havde gæster i weekenden, blev de blandt andet udsat for squash-gulerodstærten samt ovenstående rødbedesalat. Ja, det er bare om at få skruet godt op for farverne i madlavningen den kommende tid. Efteråret og vinteren byder på mange dejlige simreretter, men kønne er de 

Chokolade-kakaokage med kokostopping – LCHF-style

Chokolade-kakaokage med kokostopping – LCHF-style

Nu er det ret begrænset, hvad jeg kommer til at blogge af søde sager i denne måned, når nu benspændet er LCHF, men jeg fik da sneget en lille chokolade-kakaokage ind i programmet i søndags, da vi havde gæster. Inspirationen fandt jeg hos Madbanditten, men jeg lavede enkelte justeringer – blandt andet i forhold til sukrin, der bruges som sødemiddel i den oprindelige opskrift. Jeg havde stevia på lager, så det brugte jeg som sødemiddel i stedet. Det kan være lidt svært at dosere, men jeg var umiddelbart godt tilfreds med den mængde, jeg brugte. Derudover skruede jeg lidt op for mængden af topping.

Chokolade-kakaokage med kokostopping

12-16 personer

4 øko-æg
100 g tørrede abrikoser
150 g meget blødt smør
200 g rødbeder
100 g hasselnødder
100 g mørk 85% chokolade
6 spsk kakaopulver
2 tsk stevia
1 dl kokosmel
2 tsk vaniljepulver (ikke sukker!)
1 tsk bagepulver
½ dl fløde
3 spsk meget stærk kaffe

Kokostopping:
125 g smør
2½ dl kokosmel
2 tsk stevia
40-45 g kakaopulver
2 spsk meget stærk kaffe
et lille knips salt

Læg abrikoserne i en dyb skål og hæld kogende vand over dem. Lad dem trække i 10 minutter. Vask rødbederne grundigt og riv dem på et rivejern. Mal hasselnødderne til mel i en blender eller foodprocessor. Smelt chokolade og smør i et vandbad, og hæld det i blenderen sammen med de udblødte abrikoser, hasselnøddemelet og de revne rødbeder. Blend ingredienserne til du får en ensartet masse. Tilsæt de sidste ingredienser og blend massen godt. Smag dejen til, men pas på at den ikke bliver alt for sød – der skal jo også topping på.

Hæld dejen over i en lille smørsmurt bageform og bag din chokolade-kakaokage midt i ovnen ved 170 grader i 30-40 minutter. Lad kagen køle af.

Toppingen laver du ved at smelte smørret ved lav varme og derefter tilsætte stevia, kokos, kakao og stærk kaffe. Rør massen til den er ensartet og smør den derefter ud over din chokolade-kakaokage.

Note: Den smager ikke som almindelige chokoladekager – men denne chokolade-kakaokage er nu et ret godt bud på et sundt alternativ til de traditionelle kager. Du kan servere kagen uden topping, men det ville være synd, for det er især toppingen, der gør kagen interessant.

Kagen mætter ret meget smagsmæssigt, så husk at skære den i små stykker.

chokoladekage, kakaokage, kage, dessert, lchf-kage, tørrede abrikoser, abrikoser, rødbeder, nødder, hasselnødder, mørk chokolade, chokolade, vaniljepulver, vanilje, bagepulver, fløde, smør, kokosmel, stevia, kakaopulver, kaffe
Russisk salat og italiensk salat

Russisk salat og italiensk salat

Lad os lige slå én ting fast fra start, inden de kække bemærkninger begynder at tikke ind: Der er ikke russere i russisk salat og ej heller italienere i italiensk salat! De to pålægssalater er nærmere blevet navngivet på grund af farverne, der minder om 

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Julefrokosten i lørdags bød ikke kun på fiskeretter – der var også plads til et par vildtretter! Jeg havde fundet en fasan i fryseren (venligst doneret af min far) samt et kilo vildsvinefars, som vi købte på Bondens Marked i sommers. En af klassikerne på 

Gulerodshumus, rødbedesalat og spidskålssalat med gojibær og abrikoser

Gulerodshumus, rødbedesalat og spidskålssalat med gojibær og abrikoser

Jeg havde ikke de store aftensmadsplaner i søndags, hvor vi havde gæster, for vi havde i forvejen smovset i kanelstang om eftermiddagen. Jeg lavede derfor en række mindre retter, og så kunne folk selv sammensætte tallerkenens indhold. Alt var selvfølgelig vegansk, nu vi er i april måned. Udover de viste retter var der også et par andre ting på bordet. Som creme/dip lavede jeg denne gulerodshumus.

Gulerodshumus

150 g kogt gulerod
200 g kogte kikærter
2 spsk tahin
2-3 spsk olivenolie
1½ tsk spidskommen
salt og peber
2 fed hvidløg
1 tsk paprika
1 tsk stødt koriander
evt. lidt vand

Blend ingredienserne grundigt. Pynt din gulerodshumus med lidt olie, spidskommen og revne gulerødder.

Note: Gulerodshumus er en glimrende variant af den klassiske humus på kikærter – dog en lidt tør udgave, så tilføj gerne lidt vand, hvis du synes, den er for kompakt.

rødbedesalat

Rødbedesalat

– kogte rødbeder uden skind
– hakket bredbladet persille
argan olie
– lidt salt

Rødbederne skæres i mundrette stykker og blandes med de andre ingredienser.

Spidskålssalat med gojibær og abrikoser

– spidskål i fine strimler
– tørrede abrikoser i tern
– tørrede gojibær
– olivenolie
– citronmelisseeddike
– salt

Put kålen i en skål og kram den godt – kålen altså, ikke skålen! Tilføj et par spsk olivenolie og et par spsk citronmelisseeddike – hvidvinseddike kan også bruges – og kram det godt ind i kålen, så kålen bliver blød og lækker. Vend abrikoser og gojibær i kålsalaten og smag til med salt.

Note: Jeg har ikke før brugt gojibær, men jeg købte for et stykke tid siden en pose – og glemte så alt om den. Gojibærrene viste sig at være mildere og sødere, end jeg havde frygtet.

Grillede foreller med rødbedecreme og bulgur

Grillede foreller med rødbedecreme og bulgur

Månedens benspænd skal naturligvis også byde på fisk, for det er nemlig noget, mange glemmer at smide på grillen, selvom det er mindst lige så let som at stege pølser. Vi købte to fine foreller på torvedagen i lørdags, da vi havde overstået osteindkøbene, så 

Rødbedehummus, grillet cuvette, pastasalat og kamutsmåbrød

Rødbedehummus, grillet cuvette, pastasalat og kamutsmåbrød

Til den spontane grillaften i dag fik vi denne smukke servering med rødbedehummus, cuvettesteg, pastasalat og små grillede brød. Cuvetten blev gnedet med salt og grillet, indtil den havde en kernetemperatur på 58 grader, og auberginen blev skåret i skiver og drysset med salt. Da 

Farsbrød med oliven, salatost og bacon, rødbede- og bønnesalat

Farsbrød med oliven, salatost og bacon, rødbede- og bønnesalat

I søndags havde vi inviteret gæster på besøg, hvor jeg serverede farsbrød (inspireret af en opskrift, jeg så på et tidspunkt hos Newyorkerbyheart) og en rødbede- og bønnesalat. I sidstnævnte ville jeg have brugt sorte bønner, men havde glemt at lægge dem i blød aftenen inden (meget klassisk fejl ved bønneretter, som jeg troede, jeg var vokset fra – suk!). I stedet brugte jeg hvide cannellinobønner fra dåse.

 Farsbrød

6-8 personer

1 kg oksekød 3-7%
1 æg
100 g salatost med chili og oregano
160 g hakkede oliven
2 tsk oregano
2 tsk basilikum
salt og peber
100-150 g god tyk bacon
hickory-sauce*

Bland oksekød, æg, smuldret salatost, oliven og krydderier til en fars og form et farsbrød ud af det. Læg baconskiverne på, så det dækker kødet, og smør baconen med hickory-sauce. Stil farsbrødet i ovnen ved 200 grader og lad det stege i en time.

*kan du ikke finde hickory-sauce i supermarkedet, kan du røre din egen bbq-sauce og bruge den i stedet

Note: Det er meget sjældent, at jeg får farsbrød, men der er sådan lidt hygge og retro over det, og så er det jo en utrolig let ret. Ganske fint touch med saucen oven på baconen.

Rødbede- og bønnesalat

4-5 personer

700 g skrællede rødbeder
1 dåse cannellinobønner
1 dl fløde
2 dl mælk
salt
1 håndfuld frisk citrontimian

ekstra citrontimian til pynt

Rødbederne skæres i mindre stænger og vendes i et fad med de skyllede bønner, fløde og mælk. Krydr det med salt og drys citrontimian over. Stil det i ovnen ved 200 grader i en lille times tid – tjek rødbedernes mørhed ved at stikke til dem med en kniv undervejs. Drys frisk citrontimian over lige inden servering.

Note: En ok bønnesalat, men jeg tror stadig, den havde været bedre med med sorte bønner. Jeg blev lidt irriteret over fejlen, hvilket kom til at gå lidt ud over retten, da jeg ikke fik leget så meget med sammensætningen, som jeg oprindeligt havde planlagt.

Rødbede- og pæresalat

Rødbede- og pæresalat

Efter morgenens træning fik jeg Ninjaen på besøg ved frokosttid, og vi spiste en omgang rester fra i går suppleret med en fin salat, som jeg vender tilbage til om lidt. I går lavede jeg som sagt pulled pork men på en anden måde end