Da jeg havde gæster i lørdags, serverede jeg græskar- og gulerodssuppe samt pestosnegle til frokost. Midt på eftermiddagen var der dog plads til lidt kage, så der satte jeg denne gammeldags kringle på bordet. Jeg havde kraftigt undervurderet portionen, så der var riiiigelig kage… men …
Rabarberne strutter af saft og kraft for tiden, men det er ved at være sidste udkald. Rabarber skal helst høstes inden Sct. Hans af hensyn til syreindholdet i rabarberstænglerne, så jeg smuttede ud i haven i går for at luge ud i det lille rabarberbed. …
Jeg har ledt efter danske, økologiske kyllinger – vel at mærke i fersk udgave – men de er meget svære at opdrive. Går du i et almindeligt dansk supermarked, kan du være heldig at finde små økologiske kyllinger på 1,3 kg, men jeg ville gerne have en kylling, der havde gået lidt længere. Det var til gengæld næsten umuligt. Derfor endte jeg med at købe en Løgismose-kylling i Netto. Den er godt nok ikke dansk men fransk, og den er heller ikke økologisk men dog fritgående. Til gengæld smager den godt, den er blåstemplet af Dyrenes Beskyttelse, den er lidt større (ofte mellem 1,4 og 1,6 kg), og så koster den 89 kr. Noget billigere end de økologiske kyllinger.
Nå, men når nu jeg endelig havde fået fat i en kylling, så skulle den selvfølgelig have et forårs-twist. Det er jo rabarbersæson, så det havde jeg lyst til at kombinere med kyllingen, for kylling + rabarber er en glimrende kombination.
Jeg tog ca. 300 g rabarber og kogte dem op sammen med 2½ dl hvidvin og ca. ½ dl rørsukker. Imens blev kyllingen gnedet godt og grundigt med brændenældesalt – både indvendig og udvendig. Kyllingen blev lagt i et ildfast fad, og to grydeskefulde af rabarberkompotten blev hældt ind i kyllingen. Resten af kompotten blev hældt over kyllingen, og fadet blev dækket af stanniol, inden det blev sat i ovnen ved 200 grader i en time. Efter en time blev kyllingen taget ud. Jeg skulle først bruge den som frokostret dagen efter, så den blev sat i køleskabet, men du kan selvfølgelig spise den med det samme. I så fald skal du blot pensle kyllingen med smør og sætte fadet tilbage i ovnen – denne gang uden stanniol – og lade kyllingen stege i ca. 10 minutter, så den får en pæn gylden farve.
Kyllingen blev serveret sammen med kogte basmatiris samt en salat bestående af fintsnittet spidskål, der var krammet med lidt hvid balsamico og olivenolie og vendt med hakkede mandler.
I søndags fik vi lasagne to gange i løbet af aftenen – både som hovedret og dessert! Hovedretten bestod af kyllingelasagne med spinat, bacon og mozzarella. Netop kombinationen af kylling og spinat er i lasagne-sammenhæng ret almindeligt, men jeg valgte at bruge det alligevel, eftersom …
I søndags havde min svigermor fødselsdag, og jeg medbragte en lagkage i dagens anledning. I denne grå og kolde tid trænger vi til lidt sommer, så jeg havde besluttet mig for at lave en rabarberlagkage og dermed bruge lidt af ‘sommerlageret’ fra fryseren. Jeg har …
Hvis du huskede at lave en portion rabarbersaft i sidste måned, så skynd dig at lave denne rabarberdrink, mens du stadig kan få friske danske jordbær. Det er en yderst simpel drink, der omfavner den danske sommer i et sødt, rødt kram, og det er en ret kraftig drink, så servér den kun i små portioner – ellers bliver det for tungt og klistret.
Da jeg kiggede i vores barskab, opdagede jeg til min overraskelse en flaske Martini Rosso. Da det ikke lige er noget, jeg selv kunne finde på at købe, så tror jeg, at den er dukket op til en fest for et halvt år siden, hvor gæsterne selv medbragte diverse former for spiritus. Men den skulle ikke gå til spilde, så jeg måtte eksperimentere lidt, og det endte med denne sommerlige rabarberdrink.
Rabarberballade
1 person
4 cl Martini Rosso
6 cl koncentreret rabarbersaft
knust is
4 jordbær – gem det pæneste til pynt
1 sugerør
Hæld Martini og rabarbersaft i et glas og rør rundt. Skær tre af jordbærrene i mindre, irregulære stykker og rør dem i drinken sammen med den knuste is. Skær i det sidste jordbær, så det næsten er halveret, og sæt det på kanten af glasset. Stik et sugerør i din rabarberdrink og servér den med det samme.
Note: En ret sød og sommerlig rabarberdrink med masser af kraft i.
Jeg holdt en lille pause fra rabarbersaft-kogningen sidste weekend og lavede i stedet en portion rabarbersirup. Rabarbersirup 350 g friske rabarber 200 g lyst rørsukker 1 vaniljestang 1 stjerneanis 6-7 dl vand Snit rabarberstænglerne i mindre stykker og put dem i en gryde sammen med …
Så kom de danske jordbær endelig! Nu har jeg vansmægtet efter jordbær i flere måneder, så det var dejligt at kunne sætte tænderne i et saftigt rødt bær i går, da jeg fremtryllede denne jordbærkage til vores gæster. Og jeg mener fremtryllede, for jeg nåede …
I tirsdags havde vi besøg af min Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og da de er foodies ligesom os, så kunne jeg ikke nære mig og rystede en masse retter ud af ærmet. I dette indlæg fortæller jeg om appetizer og forret, og i morgen følger resten af menuen.
Vores gæster skulle selvfølgelig have glæde af månedens benspænd, så vi startede med en lille kæk appetizer, som bestod af fiskeformede kiks toppet med krebsehalemousse og små dildkviste. Krebsehalemousse er utrolig let og hurtig at lave, så den er oplagt som appetizer, men kan også sagtens bruges som forret.
Krebsehalemousse
nok til appetizers til fire personer
125 g krebsehaler, drænede 2 spsk creme fraiche salt og peber ½-1 tsk fintrevet skal fra øko-citron
pynt: frisk dild
Alle ingredienser blendes. Smag din krebsehalemousse til med salt, peber og citronskal. Smør krebsehalemousse på små kiks og top hver kiks med frisk dild.
OBS – denne krebsehalemousse er ret blød, da jeg skulle bruge den til meget små serveringer. Hvis du hellere vil portionsanrette din krebsehalemousse, vil jeg anbefale dig at fordoble ovenstående portion og røre den med 2-3 blade husblas, som du inden har lagt i blød i ti minutter, inden du har smeltet dem forsigtigt over et vandbad.
Sammen med krebsehapserne fik vi en lille velkomstdrink, som bestod af lidt koncentreret rabarbersaft og et skvæt Asti – sød og sommerlig.
Jeg var i legehumør, da jeg skulle lave forretten, så jeg fandt en række pynte-konkylier frem og skoldede dem i kogende vand. Derefter kogte jeg en grød på sagogryn, vand og revet skal fra øko-citron. Jeg havde ellers overvejet at farve den med lidt blå farve, men i sidste øjeblik tilføjede jeg som sagt citronskal, så grøden faktisk smagte af noget. Grøden blev en anelse for tyk – jeg ville gerne have den lidt mere vandet – men den dannede en sjov struktur, som jeg kunne ‘fastgøre’ skallerne til. Derefter rev jeg lidt citronskal over sagogrøden, og jeg lagde nogle forkogte grønlandske rejer oven på et par friske dildkviste. Ved siden af tallerkenen satte jeg en lillebitte tallerken med lidt mayonnaise (Hellmann’s). Forretten er mest af alt en undskyldning for at pille rejer og dyppe dem i mayonnaise, men det er selvfølgelig også muligt at spise grøden.
Jeg har fejret min fødselsdag i dag på alskens gode måder. En af dem var at invitere vennerne med ud til en omgang paintball, for er der noget så godt som at jagte folk rundt på bane og pløkke dem med farvekugler? Nej, det tror …