Tag: pesto

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

I weekenden lavede jeg to forskellige frokostretter, linsesuppe og spidskålssalat – begge selvfølgelig LCHF-style. Jeg lavede en salat bestående af fintsnittet spidskål, der blev krammet med verdens bedste basilikumpesto, inden den blev vendt med fintsnittet hjertesalat, avokadotern og solsikkekerner. Ost er som bekendt på listen …

Dansk lammeburger med græsk touch

Dansk lammeburger med græsk touch

Vi har næsten altid en håndfuld hjemmelavede grove burgerboller liggende i fryseren, så vi let kan flikke en god burger sammen eller smøre en hurtig madpakke. Lige for tiden har vi timian-olivenboller på lager, og da jeg kom halvsent hjem den anden dag, besluttede jeg …

Fuldkornspasta med fennikel, røget laks og citronmelissepesto

Fuldkornspasta med fennikel, røget laks og citronmelissepesto

I går havde vi gæster det meste af dagen, og det var jo en oplagt mulighed for at lave en benspændsret til frokost. Retten fungerer dog også fint som en let hverdagsret.

Jeg må hellere indføre den sædvanlige ingrediens-oversigt, så det er lettere at købe ind til, men retten er selvfølgelig lavet på tid 🙂

Fuldkornspasta med fennikel, røget laks og citronmelissepesto

4 personer

fuldkornspasta til fire personer
2 tsk salt
1 stor fennikel
olivenolie
salt og peber
300 g røget laks

Citronmelissepesto:
50 g pinjekerner
en stor håndfuld citronmelisse
2 fed pressede hvidløg
salt
0,75 dl olivenolie

Fyld vand i en kasserolle, sæt den på komfuret og skru op på højeste temperatur. Mens vandet bringes i kog, skærer du en fennikel i tynde strimler (gem gerne de grønne toppe – de kan bruges som pynt), sætter en stegepande på en anden kogeplade og hælder en lille sjat olivenolie i, mens panden varmes op. Smid fennikelstrimlerne på panden og svits dem ved middelvarme. Når kasserollevandet koger, hælder du fuldkornspasta i sammen med salt og lader det koge, til det er færdigt.

Fennikelstrimlerne skal kun have få minutter på panden – derefter skubber du dem over på en tallerken og smider i stedet pinjekerner på panden og skruer op for varmen. Lad dem få lidt farve og sørg for at vende dem tit. Tag dem derefter af panden og hæld dem i en blender sammen med resten af ingredienserne til citronmelissepestoen. Blend det godt.

Hæld vandet fra den kogte fuldkornspasta, skyl den i lunkent vand, hæld vandet fra igen og put pastaen i et fad sammen med fennikelstrimler og citronmelissepesto. Skær den røgede laks i strimler og vend dem med resten af ingredienserne. Hak de grønne fennikeltoppe og brug dem som pynt på fadet.

Tilberedningstid: ca. 26 minutter – kan nok gøres hurtigere.

Note: En meget enkel og lækker måde at få laks på. Gæsterne dukkede op under tilberedningen, så jeg var ikke helt så fokuseret, som når jeg drøner rundt i køkkenet alene. Derfor tror jeg også, at retten kan laves endnu hurtigere.

Jomfruhummere med pasta og øl

Jomfruhummere med pasta og øl

Jeg har længe pønset på at købe jomfruhummere fra Aarstiderne, og i sidste uge kunne jeg ikke længere stå imod og bestilte en portion, da jeg alligevel havde planer om at købe en grøntsagskasse. Jomfruhummere og tilberedning Vi fik leveret 10 stk jomfruhummere, og seks …

Tomatpesto, salat med ananaskirsebær og mandelflager

Tomatpesto, salat med ananaskirsebær og mandelflager

I går troede jeg, at fredagens aftensmad skulle nydes på terrassen i solskin. Jeg tog fejl. Godt jeg havde planlagt noget mad, der også smagte fint indendørs – og som i øvrigt ikke krævede den store opmærksomhed undervejs. Tomatpesto 4 personer 50 g soltørrede tomater …

Surdejspizza med asparges og gedeost samt grøn salat med skvalderkål

Surdejspizza med asparges og gedeost samt grøn salat med skvalderkål

Her til aften fik vi surdejspizza for første gang. I løbet af ugen har jeg flere gange tænkt på at lave en pizza med asparges på, og samtidig har jeg også en surdej, der trænger til at blive brugt. Jeg havde et øjeblik overvejet at lave pizzadejen med surdej i, men forkastede ideen – indtil jeg dagen efter så et indlæg hos Hanne K, hvor hun netop havde lavet surdejspizza! Så var der ingen undskyldning længere – så kunne jeg også komme i gang med mit pizzaprojekt! Jeg havde dog et par melposer, der skulle bruges, så jeg lavede den ikke på samme meltyper som Hannes surdejspizza.

OBS: Du skal kun bruge halvdelen af nedenstående dej, hvis du blot skal lave surdejspizza til to personer. Jeg lavede hele portionen og bagte en pizza med noget andet fyld, som nu er puttet i fryseren til en travl hverdag.

Surdejspizza med asparges og gedeost

2 personer

1 dl surdej
2½ dl vand
10 g gær
1 tsk sukker
200 g sigtemel
100 g hvedemel
120 g durummel
2 tsk salt
1 spsk olivenolie

Fyld:
200 g grønne asparges
6 tsk artiskokpesto
120 g mild gedeost

Bland surdej, vand, gær og sukker. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det ælte gerne – gerne ti minutter. Jeg brugte en røremaskine. Lad dejen hæve i køleskabet natten over.

Tag dejen ud og del den i to kugler. Sæt dem i køleskab i mindst en time og gerne længere. En time før, at du vil lave aftensmad, tager du dejen ud af køleskabet.

Tænd ovnen på 225 grader varmluft og lad en bageplade varme op sammen med ovnen. Rul imens dejen tyndt ud og flyt den over på et stykke bagepapir. Smør hver surdejspizza med artiskokpesto, skær gedeosten i tynde skiver og læg den oven på. Tag alle asparges, knæk den nederste del af dem og fordel dem på hver pizza. Bag den i ovnen i ca. 7-8 minutter.

Note: Surdejspizza er et ganske godt koncept, og med ovenstående fyld savnede jeg slet ikke kødfyld på den. Jeg tror, jeg skal eksperimentere videre med meltyperne, så jeg laver en mere sprød surdejspizza en anden gang. Dejen er dejlig at arbejde med, men det er selvfølgelig lidt besværligt, at man skal blande den allerede dagen før. Jeg synes dog, at den var det værd.

Grøn salat med skvalderkål

2 personer

5 kviste skvalderkål
en stor håndfuld salat – Lolla Bianco
125 g sugar snaps (ærter)
citronolie
lidt solsikkekerner

Hak både salat og skvalderkål og bland dem i et fad. Skold ærterne og hak dem i grove stykker. Bland dem i salaten med lidt citronolie og drys solsikkekerner over.

Note: Meget mild salat, men det skulle den også være, så den ikke konkurrerede med pizzaen i smag.

Rejemousse, kartoffelroulade og spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade

Jeg fik lyst til at lave en kartoffelroulade, jeg havde set hos Newyorkerbyheart, og så kunne jeg også meget passende hive første fiske/skaldyrs-ret hjem på en forret til sådan en lille fødselsdagsmiddag, som jeg holdt her til aften, hvor mine forældre var på besøg. Opskriften …

Femretters fødselsdag

Femretters fødselsdag

En af mine gode venner, Ninjaen, havde ønsket sig en femretters menu inklusiv dekoreret lagkage i fødselsdagsgave, så det fik hun selvfølgelig – selvom det nok kom lidt bag på hende, at jeg sagde ja til ideen – så kan hun lære det 😉 I …

Pesto-flødekartofler, blandet salat og karamelliserede pistacienødder

Pesto-flødekartofler, blandet salat og karamelliserede pistacienødder

Lørdag var næstsidste dag i Frankrig, så det blev til lidt let mad i form af pesto-flødekartofler med blandet salat og kylling til. Dagen før var det første par taget af sted, og lørdag morgen rejste to par mere, så lørdag eftermiddag skulle vi kun lave mad til fire personer.

Gemalen og jeg lavede den sidste indkøbstur til supermarkedet, hvor jeg også fik shoppet lidt til køkkenet herhjemme. Jeg havde tilbudt at lave mad, men da der ikke var grund til at snavse for mange ting til i køkkenet, så købte jeg en forstegt kylling. Den kostede lige under 7 euro men var af rigtig god kvalitet. Jeg vil tro, at den kunne mætte 5-6 personer, og da jeg parterede den, endte jeg da også med at lægge noget af den tilbage i køleskabet, så det kunne bruges til frokosten om søndagen.

Måltidet blev et ‘hvad-har-vi-af-rester-der-skal-bruges’, så udover kylling stod den også på en blandet salat samt pesto-flødekartofler.
salat, tomater, feta, røde bønner, romainesalat, peberfrugtSalat med tomater, peberfrugt og røde bønner
4 personer

et par håndfulde blandet salat
en håndfuld gule cherrytomater
et hvidt salatløg
en halv dåse røde bønner
en grøn peberfrugt
et halv glas feta

Peberfrugten og løget hakkes i mindre stykker, tomaterne halveres og alle ingredienser blandes sammen.

pesto-flødekartofler, flødekartofler, kartofler, pesto, fløde, letmælk, hvidløgPesto-flødekartofler
4 personer

1 kg kartofler
1½ dl fløde
3-4 dl mælk
4 fed hakkede hvidløg
4 tsk pesto
salt
2 håndfulde revet ost

Kartoflerne rengøres og skæres i tynde skiver. Læg halvdelen i et fad, dryp halvdelen af pestoen ud over og læg resten af kartoflerne ovenpå. Hæld først mælk og dernæst fløde over, fordel resten af pestoen samt hvidløgene over. Drys lidt salt over og afslut med ost.

Sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Note: Da jeg ikke havde så meget fløde, brugte jeg mælk i stedet, og så bliver saucen temmelig letflydende, men det smagte nu ok alligevel. Jeg vil dog anbefale lidt mindre mælk – evt. fløde i stedet – da jeg foretrækker retten mere ‘klistret’. Jeg har ikke prøvet at putte pesto i før, men det fungerede fint, og retten kan sagtens bære endnu mere pesto.

Karamelliserede pistacienødder
4 personerkaramelliserede pistacienødder, karamel, pistacienødder, nødder, honning

2 håndfulde pistacienødder uden skaller
3-4 spsk honning
1 tsk vaniljesukker

Pistacienødderne ristes på en pande sammen med honning og vanillesukker. Når nødderne karamelliserer, er de klar til at blive serveret sammen med is.

Note: Nødderne blev serveret sammen med en rigtig lækker is, vi havde fundet i supermarkedet tidligere på ugen – CarteD’or Vanille Intense Pécan Caramel au Beurre Sale – det var kræs!

Vi fik klaret det meste oprydningen om aftenen, men der var også tid til en kort tur ned på det lokale torv, hvor der var rockkoncert. Så fik vi også oplevet lokalbefolkningen hygge sig – lidt ligesom en parkkoncert herhjemme, men uden øl og slåskampe…

Bemærk kværnen foran scenen – den morede vi os over.
Baconsvøbte asparges, and med timian og honning, rösti og cognac-madagaskarpeber sauce

Baconsvøbte asparges, and med timian og honning, rösti og cognac-madagaskarpeber sauce

Jeg havde fundet en and på tilbud, da vi handlede i forgårs, så den skulle i ovnen i dag, da vi fik gæster til aften. Jeg plejer kun at stege and juleaften, så jeg tænkte, det var en god mulighed for at være lidt kreativ, …