Tag: ost

Hjemmelavet calzone

Hjemmelavet calzone

Hjemmelavet calzone er virkelig let at lave, og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor jeg har ventet så lang tid med det! Jeg har godt nok overvejet det mange gange, men af ukendte årsager ventede jeg med det til indtil sidste weekend, hvor jeg ENDELIG 

Grillet tyksteg med grøntsagsfad

Grillet tyksteg med grøntsagsfad

I weekenden havde vi gæster på besøg, og de blev naturligvis udsat for stop-spild-af-mad-konceptet i form af et grøntsagsfad med alskens godt fra grøntsagsskuffen samt en grillet tyksteg. Ja, du læste rigtigt. Nu har vi efterhånden ryddet så meget ud i fryseren, at vi primært 

Pasta med ingefær og grønkål

Pasta med ingefær og grønkål

Da jeg annoncerede mit kanel- og ingefær-benspænd for december måned, foreslog en af mine venner, at jeg skulle prøve pasta med ingefær. Den kombination kendte jeg ikke, og hun havde nok også forestillet sig en mere simpel udgave end den, jeg lavede, men jeg lod mig inspirere og lavede denne udgave med ingefær og grønkål – en fin vinter-vegetarret.

Pasta med ingefær bliver selvfølgelig ekstra lækker, hvis du bruger hjemmelavet pasta, men jeg valgte dog den lette vej den dag og brugte tørret tagliatelle fra supermarkedet.

Pasta med ingefær

2 personer

125 g tørret tagliatelle
1½-2 spsk fintrevet eller hakket ingefær
½ dl god olivenolie
½-1 dl friskrevet parmesan
2 grønkålsblade
salt og masser af friskkværnet peber

Kog pastaen i letsaltet vand. Imens finthakker du grønkålen, putter den i en skål og overhælder den med kogende vand. Lad det trække i nogle minutter. Når pastaen er kogt, skyller du den kort i håndvarmt vand og lader derefter pastaen dryppe af. Vend pastaen med ingefær, olivenolie og parmesan. Smag til med salt og masser af peber. Hæld vandet fra grønkålen og vend den i pastaen.

Servér din pastaret som den er – eller evt. med en skive brød til.

Note: Pasta med ingefær er en frisk og enkel ret. Du kan evt. udvide den med lidt hakkede mandler eller smage den til med lidt citronsaft, men den fungerer fint som vinter-vegetarret i denne version.

Gratinerede rosenkål

Gratinerede rosenkål

Dette er en kæk restemadsret med rosenkål, som jeg lavede i søndags, mens store snefnug lagde sig som en tung dyne over vores have – og resten af byen for den sags skyld. Jeg havde inden skelet lidt til en opskrift i ‘Kålkogebogen’, men lavede 

Pandekagestabel med oksekød

Pandekagestabel med oksekød

I går havde vi gæster, og jeg besluttede mig for at udsætte dem for en af de eksperimenter, jeg havde i tankerne, da jeg valgte månedens benspænd med hakket kød – nemlig fyldt pandekagestabel! Det er et ret enkelt koncept. Bag nogle madpandekager og læg 

Meatza aka kødpizza

Meatza aka kødpizza

Meatza er en lidt speciel form for pizza – det er nemlig en pizza, hvor bunden består af kød! Denne kødpizza blev for alvor et hit for nogle år siden, da palæo og LCHF stormede frem, men det er først nu, jeg har prøvet det. Til gengæld passer det jo virkelig godt til månedens benspænd med hakket kød 🙂

Jeg vil anbefale, at du bruger hakket oksekød med lav fedtprocent, så din kødpizza ikke svinder for meget ind. Pizzatoppingen kan du variere lige så meget, du lyster, men vær opmærksom på, at kødbunden mætter ret meget, så du behøver ikke voldsom megen topping.

Kødpizza

3-4 personer

Kødbund:
500 g hakket oksekød 4-8%
1 lille æg
1 tsk oregano
salt og peber
evt. 1-2 tsk fiberHUSK eller 1-2 spsk hvedemel

Pizzatopping:
1-1½ dl tomatsauce
1-1½ løg, finthakket
250 g champignons, renset og skåret i skiver
1 tsk chiliflager
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
smør til stegning
salt og peber

Derudover:
Friskrevet ost
evt. basilikumblade

Start med at røre ingredienserne til kødbunden grundigt sammen. Brug lidt fiberHUSK eller hvedemel, hvis farsen bliver meget fugtig, og lad den dernæst hvile i fem minutter. Tryk farsen ud med hænderne på en bagepapirbeklædt bageplade. Tykkelsen på kødbunden skal være mellem ½ og 1 cm.

Bag kødbunden i ovnen ved 225 grader i 12-15 minutter.

Mens kødbunden er i ovnen, tilbereder du fyldet. Smelt en klat smør på en pande og steg løgternene sammen med chiliflager, oregano og basilikum. Når løgene er møre, tilsætter du lidt mere smør samt champignons. Steg dem til de er møre og smag så til med salt og peber.

kødbund, pizza, kødpizza, meatza, oksekød, hakket oksekød, basilikum, oregano, tomater, ost, champignons, chili

Kødbunden taber noget saft under bagningen i ovnen, så det skal du huske at hælde fra, inden du putter topping på pizzaen.

Smør tomatsauce ud over kødbunden, inden du fordeler svampefyldet oven på. Slut af  med friskrevet ost – jeg brugte naturligvis yndlingsosten – og stil din kødpizza tilbage i ovnen, hvor den skal have 10-15 minutter ved 200 grader.

Drys gerne lidt frisk basilikum på din kødpizza inden servering og spis den sammen med en god kålsalat.

Note: Kødpizza er jo strengt taget bare en meget flad hakkebøf med topping oven på, men konceptet fungerer meget godt, og du kan tilpasse fyldet til din egen smag. Det er en sjov og anderledes måde at få bruge hakket oksekød i madlavningen, og jeg kan godt anbefale den – især på andendagen, hvor den har trukket mere smag. Jeg synes dog, at det er lidt snyd at kalde det en pizza – ligesom med blomkålspizzaen – for intet slår en god klassisk pizza bagt på grill.

Farserede portobellosvampe

Farserede portobellosvampe

Når jeg ind imellem støder på danske portobellosvampe i supermarkederne, ryger der ofte en pakke i indkøbskurven, og det gjorde der også i sidste uge. Svampene skulle selvfølgelig ikke kede sig alt for længe  køleskabet, så i går fik vi farserede portobellosvampe i anledning af 

Kartoffelfad med lammekød

Kartoffelfad med lammekød

Kartoffelfad er en ret simpel anretning, som du kan variere lige så meget, du lyster – og så er det i øvrigt også en oplagt mulighed for at bruge en rest kødsauce, hvis du har det på lager. Inspirationen til dette kartoffelfad med lammekød kommer 

Fyldte portobellosvampe med ricotta og citron

Fyldte portobellosvampe med ricotta og citron

Forleden faldt jeg over danske portobellosvampe i supermarkedet, så jeg skyndte mig straks at købe en pakke. Det er desværre ikke så tit, jeg støder på dem, så det er bare om at udnytte det, når jeg endelig ser dem. Jeg indså, at det efterhånden var meget lang tid siden, jeg sidst havde lavet fyldte portobellosvampe, så jeg fik lyst til at lave en udgave med ricotta, citron og peber.

Der er rimelig meget gods i fyldte portobellosvampe, så jeg benyttede samtidig chancen og kørte ren vegetarstil, og det faldt i god jord hos gemalen.

Fyldte portobellosvampe med ricotta og citron

2 personer

4 portobellosvampe
25 g smør
250 g ricotta
½ løg, skåret i små tern
revet skal fra ½ øko-citron – og evt. lidt saft
½-1 tsk peber
lidt salt
ca. 1 dl friskrevet fast ost – jeg brugte en Vesterhavsost

Fjern stilkene fra svampene og læg dem til side. Smelt smørret på en stor pande og steg svampene på begge sider i et par minutter. Læg dem i et smørsmurt fad. Steg løgternene i det tiloversblevne smør på panden og tilsæt svampestilkene, når du har skåret dem i små stykker. Giv dem et par minutter ved mediumvarme, indtil de er møre. Rør løg + svampestykker sammen med ricotta, citronskal og peber. Smag til med salt og evt. mere peber og citronsaft. Fordel fyldet i portobellosvampene – der må gerne være lidt top på – og drys derefter revet ost på. Bag de fyldte portobellosvampe i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Servér de fyldte portobellosvampe med pasta og evt. en salat.

Note: Jeg kunne rigtig godt lide det friske pift, citronen gav til ricottaen i de fyldte portobellosvampe, og jeg savnede på ingen måde kød i denne servering. De fyldte portobellosvampe var samtidig dejlig saftige, så man behøver ikke så megen sauce til denne ret. Jeg havde blot lavet en meget hurtig og simpel tomatsauce af friske tomater, som pastaen blev vendt i.

Chilaquiles med majs og kylling

Chilaquiles med majs og kylling

Jeg ledte efter opskrifter på mexicansk mad tidligere på ugen, for en af grundene til, at jeg valgte majs og græskar som benspænd for september, var at jeg så havde en god undskyldning for at lave nogle mexicanske og amerikanske retter. Jeg fandt en simpel