Nye sjove madoplevelser
Nu skal bloggen ikke kun handle og græskar og majs i denne måned – det er nemlig også svampetid, og i weekenden var gemalen og jeg på svampejagt. Vi fandt ikke lige så meget som sidste års svampejagt, hvilket vi dog heller ikke regnede med, …
Jeg kommer vidt omkring med månedens majs- og græskarbenspænd. For et par dage siden bragte benspændet mig således til Sydafrika i form af denne sydafrikanske majsret, som gemalen og jeg spiste til aftensmad. Det er en solid ret og dermed perfekt til en efterårsdag, hvor …
Når solen stråler fra en blå himmel, kan jeg godt finde på at lade som om, at det er sommer. Det har der været rig mulighed for denne weekend (selvom der også har været nogle hidsige regnbyger undervejs), så jeg satte denne smukke sensommerret på bordet til frokost.
Colache er en mexicansk vegetargryde, som efter sigende stammer helt tilbage til aztekernes tid. Det er en enkel vegetarret, som dog får masser af smag fra forskellige krydderier. Jeg fik inspirationen til denne vegetargryde fra kogebogen ‘Det pikante Tex Mex køkken’, men ændrede dog nogle ting undervejs. Jeg udelod for eksempel squash, som ofte indgår i denne vegetargryde, skruede lidt op for en række af de andre ingredienser samt tilsatte lidt revet parmesan til sidst.
2 personer
1 løg, skåret i tern
1 tørrede arbol chilier, hakkede
2 spsk smør
1 majskolbe, skrællet og skåret i skiver
2 fed hvidløg, finthakkede
1 peberfrugt, skåret i tern
3 tomater, skåret i mindre stykker
cayennepeber
150 g frosne grønne bønner
1½ dl vand
salt
evt. lidt friskrevet parmesan
Smelt smørret i en gryde og steg chilier og løg i det. Tilsæt hvidløgene og svits det kort, inden du tilsætter majsene. Lad det stege et minut eller to, inden du du tilsætter peberfrugt, tomater og lidt cayennepeber. Lad det simre nogle minutter, inden du tilsætter de grønne bønner sammen med vand. Læg låg på gryden og lad det simre i 5-10 minutter, indtil majsene er møre.
Servér din vegetargryde i dybe skåle – gerne sammen med lidt af væden. Du kan evt. drysse lidt friskrevet parmesan over retten lige inden serveringen.
Note: Jeg elsker udseendet af denne vegetargryde. De kraftige pangfarver lyser virkelig op på bordet, og jeg kan godt lide, at den er godt krydret. Cayennepeberet kan du udelade, hvis du ikke er så god til stærk mad.
Nu må jeg ikke glemme at bruge majs, som også er en del af månedens benspænd, så de kommende dage vil der komme en række retter med majs. Jeg starter med denne snack med tortillachips, som jeg lavede i går. Skal jeg være helt ærlig, …
Nu vender jeg tilbage til månedens benspænd. Denne gang gik det ud over et hokkaido græskar, som nok er det græskar, der er lettest at bruge i madlavningen. Det har en smuk, knaldorange farve og en fin mild sødme, som er rigtig spændende at eksperimentere …
Da jeg bloggede om kartoffelpizza for et par uger siden, viste jeg også et bud på en græsk pizza – eller i hvert fald en pizza med græsk-inspireret topping. Grækerne har dog også en pizza – peinirli – som er et bådformet brød med fyld. Sådan nogle skulle jeg selvfølgelig prøve at lave i anledning af det græske benspænd.
Jeg kiggede på en opskrift på græsk pizza hos My Greek Dish, men udskiftede smør med olie, tørgær med gær samt justerede på nogle mål.
3 stk.
Pizzadej:
1,25 dl mælk
15 g gær
3 dl hvedemel – måske lidt mere
1 tsk rørsukker
1 tsk salt
½ dl olivenolie
Fyld:
200 g friskrevet cheddar
ca. 75 g tyndt skåret lufttørret skinke (evt. lidt god bacon)
strimler af rød peberfrugt
Varm mælken op, så den er håndvarm. Rør gæren ud i den og tilsæt derefter salt, sukker og olie. Rør godt rundt og pisk derefter hvedemelet ind i dejen. Ælt den til en smidig klump dej – du skal måske bruge lidt ekstra mel. Læg pizzadejen i en skål og dæk den til med et fugtigt viskestykke. Lad det hæve til dobbelt størrelse. Del dejen i tre lige store stykker og rul hvert stykke ud til et ovalt stykke. Fordel osten ud over pizzadejene – sørg for, at det ikke når helt ud til kanten og top derefter osten med skinke og peberfrugt. Fold de lange kanter på pizzaerne ind mod midten, fold enderne lidt skråt og fold til sidst den nederste del af pizzaenderne ind mod midten (forklaringen er lidt kryptisk på skrift – det er lettest at se på billederne). Bag pizzaerne i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.
Græsk pizza kan selvfølgelig spises, som den er, men jeg anbefaler, at du laver en frisk grøn salat til.
Note: Græsk pizza har en sjov form – den kunne jeg selvfølgelig ikke stå for – og smagen er udmærket, selvom det nu er en ret mild og kalorieholdig udgave af pizza. Personligt er nok mere til en klassisk italiensk pizza på grillen, men den græske udgave har nu også sin charme, og hvis man nu laver en knapt så fed udgave, kan den bruges som madpakkeløsning.
Efteråret er snart over os, så det er jo passende, at en af de sidste græske retter, jeg lavede i august måned, var kleftiko – en græsk simreret. Kleftiko er en skøn, fyldig ret med lam, og det er en ret, der passer sig selv …
I dag får I opskriften på en rigtig græsk klassiker – nemlig moussaka. Ligesom den italienske lasagne kan moussaka laves på mange forskellige måder. Jeg har blandt andet set versioner med kartofler, squash og/eller oksekød, men når nu jeg har græsk tema i denne måned, …
Jeg lavede en lille syndig forret den anden dag, jeg syntes, at gemalen og jeg skulle prøve en græsk forret i anledning af det græske benspænd. Og hvad er mere græsk end feta og olivenolie? Og kunne det ikke være sjovt at lave friteret feta? Jo!
Friteret feta er yderst let at lave og kræver kun en god græsk feta, æg, hvedemel, olivenolie og evt. lidt friske krydderier. Nåja, og et par tomater som tilbehør.
forret til 2 personer
100 g feta
1 æg
1 spsk frisk oregano
ca. 1 dl hvedemel
olivenolie til stegning
Del fetaen i to lige store stykker. Slå ægget ud på en lille tallerken og pisk det med en gaffel. Hak den friske oregano fint og hæld derefter hvedemelet ud på en anden lille tallerken. Vend fetastykkerne i det piskede æg, inden du drysser oregano over dem. Vend derefter fetaen i hvedemelet. Hæld olivenolie på en lille pande, så olielaget er ca. 1 cm. Varm det op og steg derefter fetaen på alle sider.
Husk at friteret feta skal serveres med det samme – gerne med tomater, der er dryppet med lidt olivenolie og krydret med salt og frisk oregano.
Note: Friteret feta er absolut en god og anderledes måde at få feta på! Jeg var ret vild med, hvor blød og saftig fetaen blev af friteringen. Vær i øvrigt opmærksom på, at det er en syndig sag, så jeg vil anbefale, at du ikke laver portionen større end ovennævnte.
I forbindelse med mit græske benspænd spurgte jeg selvfølgelig min græske ven om hvilke retter og opskrifter, hun kunne anbefale, og her sendte hun mig blandt andet linket til My Little Expat Kitchen, som blogger om græsk mad. Her fandt jeg en spændende græsk kaninret …