Tag: ost

Spaghettiret i pande

Spaghettiret i pande

Denne spaghettiret er en fantastisk reste-ret, et oplagt Stop Spild af Mad-projekt og i øvrigt den aftensmad, jeg serverede sidste weekend, da jeg havde gæster! Godt nok har jeg kaldt det for en spaghettiret, men du kan også sagtens lave den med linguini, tagliatelle eller 

Cannelloni med ricotta, citron og basilikum

Cannelloni med ricotta, citron og basilikum

Tidligere på ugen havde vi besøg af et vennepar, der har boet i Italien i flere år (men som nu er hjemme i DK igen). Det var faktisk dem, der inspirerede til månedens pasta-benspænd, og de havde spurgt til, om jeg ville lave en ret 

Pasta med radicchio og valnødder

Pasta med radicchio og valnødder

Da vi var i Toscana i sidste uge, var jeg i køkkenet flere gange, og en af de retter, jeg fremtryllede, var pasta med radicchio og valnødder. Jeg faldt nemlig over pici i supermarkedet – en form for tyk spaghetti, som stammer fra Toscana, og som jeg ikke har smagt før.

Min pasta med radicchio og valnødder udgjorde hovedretten i et fire retters måltid. Vi fik to forretter – friterede blæksprutter med hjemmelavet hvidløgscreme samt brød med oliventapenade og smeltet mozzarella. Til dessert fik vi en nektarin-version af min ferskensuppe serveret sammen med vaniljeis.

Tilbage til pastaen – her er opskriften.

Pasta med radicchio og valnødder

5-6 personer

ca. 750 g pici – kan erstattes af spaghetti
1 radicchio-hoved
150 g valnødder
godt med olivenolie
salt og peber
friskrevet pecorino eller parmesan

Rist valnødderne på en tør pande og lad dem køle af. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Mens det koger, finthakker du radicchioen og steger det i en sjat olivenolie på en pande ved mediumvarme, indtil det er blødt. Smag til med salt og peber.

Hæld vandet fra pastaen – husk at den stadig skal have lidt bid – og skyl pastaen i lunkent vand. Lad vandet dryppe af og vend derefter den stegte radicchio i pastaen. Knus valnødderne med hænderne og drys dem over pastaen. Vend det godt rundt og hæld mere olivenolie over – ca. 1 dl.

Pasta med radicchio skal serveres med det samme – naturligvis med friskrevet eller friskhøvlet pecorino eller parmesan over.

Note: Jeg var lidt spændt på kombinationen, men det viste sig heldigvis, at pasta med radicchio og valnødder fungerer godt sammen, hvor den friskhøvlede ost lige gav det sidste touch. Selvom både radicchio og valnødder er bitre i rå form, så blev de begge mildere af turen på panden, og så gav fedmen fra osten også noget modspil, så retten ikke blev for kraftig.

Tomatrisotto

Tomatrisotto

Tredje og sidst ret til søndagsfrokosten – altså udover den milde linse-hummus og det fyldte løgbrød – var denne tomatrisotto. Jeg havde set en udgave af tomatrisotto hos Mira Arkin på et tidspunkt, som lød ret indbydende, og den lavede jeg en vegetarisk og lidt 

Kaninret med pappardelle og oliven

Kaninret med pappardelle og oliven

Jeg fortsætter stimen af indlæg med hjemmelavet pasta med denne kaninret, hvor en kaninstuvning blev serveret sammen med hjemmelavet pappardelle – en lækker servering, der straks høstede ros hos gemalen. Inspirationen til denne kaninret hentede jeg i ‘Jamies Kogebog’, der også inspirerede mig til at 

Æggeravioli

Æggeravioli

Nu er det tid til at lege med fyldt pasta! For et par år siden så jeg en opskrift på æggeravioli i kogebogen ‘Jamies Kogebog’, og den har jeg længe ønsket at efterprøve, så med månedens pasta-benspænd var der ikke flere undskyldninger.

Jeg valgte dog at lave nogle ændringer – jeg tog udgangspunkt i min sædvanlige opskrift på hjemmelavet pasta, men brugte kun durummel denne gang, og så justerede jeg også lidt på fyldet.

Æggeravioli

2 personer som hovedret, 4 personer som forret

100 gram durummel
1 æg
lidt salt
1 spsk olivenolie

Rør mel og salt sammen og saml det i en bunke på køkkenbordet. Lav en fordybning i midten, slå ægget ud i det og hæld olivenolien over. Pisk stille og roligt ægget med en gaffel og rør i større cirkler lidt efter lidt, så du langsomt sørger for, at dejen optager mere og mere af melet. Saml dejen til en blød og ensartet masse. Den skal være smidig og let at ælte – sørg for at ælte dejen grundigt på et (meldrysset) køkkenbord i ca. 5 minutter. Pas på at dejen ikke får for meget mel – den skal stadig være god at arbejde med.

Pak dejen ind i en lufttæt boks eller frostpose, hvor den har plads til at udvide sig, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time (den kan holde sig i op til et døgn på køl).

Rul pastaen ud på en pastamaskine eller med en kagerulle, indtil dejen er tynd. Rul den ud i lange baner, der er ca. 12 cm brede. Vær opmærksom på, at du kan lave 4 stk ravioli af dejen, og at det derfor er en god idé at have to lange pastaplader – én, der udgør bunden af raviolien og én, der udgør toppen af raviolien.

æg, pasta

Nu er det tid til at lave fyld til din æggeravioli.

Fyld til æggeravioli:

100 g ricotta
3 spsk syltede, finthakkede svampe*
lidt salt
4 æggeblommer (gem æggehviderne til sorbet)

Rør 1 spsk ricotta, syltede svampe og salt sammen.

*Jeg havde et glas stående, jeg har købt på en ferie sidste år. Du kan også bruge finthakkede svampe, som du har stegt møre på en pande.

Tag den ene lange pastaplade og sørg for at lave en diskret afmærkning i kanten af pladen, så du er sikker på, at der er plads til alle fire æggeravioli. Derefter lægger du en stor tsk ricottafyld i midten af hvert stykke.

Jeg fik lavet mine to første rigelig store. Jeg vil mene, at du ikke behøver mere end 2-3 cm kant på hver æggeravioli – dvs. der skal være 2-3 cm ‘bar pasta’ omkring fyldet. Lav en fordybning i fyldet og placér en æggeblomme oven på. Smør derefter lidt af æggehviden omkring fyldet på hver æggeravioli og læg den anden pastaplade oven på. Skær dine æggeravioli fri og tryk forsigtigt kanterne på raviolien sammen. Vær opmærksom på, at du ikke kommer til at lukke luft inde i raviolien, nu du klemmer dem sammen.

Kog dine æggeravioli i letsaltet vand i ca. 3 minutter. Lun samtidig de sidste 2 spsk svampe på en pande. Tag din æggeravioli op af vandet med en hulske og fordel dem på tallerknerne. Fordel de lune svampe ud over og hæld gerne lidt trøffelolie over, hvis du har det. Top din æggeravioli med friskrevet parmesan og servér den med det samme.

Note: Æggeravioli var et hit. Meget lækker servering – især kombineret med svampene. Jeg kunne dog som sagt godt have lavet kanterne på de to første æggeravioli mindre brede, og så foretrækker jeg nok min sædvanlige opskrift på hjemmelavet pasta, hvor halvdelen af durummelet er udskiftet med hvedemel. Den er lettere at rulle tyndt ud.

Vi drak en italiensk rødvin til – Rosso Toscana 2012 fra Il Poggione. En dejlig medumkraftig vin, der fungerer godt sammen med semifyldige pastaretter, lyst kød og osteserveringer. Det var et ok match – ikke perfekt, for æggene giver en meget fed smag i retten, som ikke gik 100% med vinen, men omvendt var det også godt, at vinen ikke var for sød eller fed i sig selv.

Vi spiste selvfølgelig en italiensk salat til. Opskriften dukker op her på bloggen en af de kommende dage.

æggeravioli, æggepasta, æg, pasta, vegetar, durummel, ricotta, champignons, trøffelolie, parmesan
Sommersalat med semi-tørrede cocktailtomater

Sommersalat med semi-tørrede cocktailtomater

En del af månedens pastaretter får følgeskab af en sommersalat, og det skete også tidligere på ugen, da vi havde gæster. Ikke alene bugner supermarkederne af lækre grøntsager lige nu – jeg har også brug for min daglige dosis grøntsager, så pastaen ikke dominerer for 

Pesto-lasagne

Pesto-lasagne

Månedens første benspændsret er sandsynligvis også månedens mest kalorieholdige ret – og så er det ikke en gang en dessert! Da jeg havde lasagne-benspænd sidste år, pønsede jeg kraftigt på at lave en pesto-lasagne, men det nåede jeg aldrig. Nu er tiden imidlertid kommet til 

Aspargessalat med gedeost og honningdressing

Aspargessalat med gedeost og honningdressing

Jeg har som tidligere nævnt hamstret lidt asparges og rabarber, for principielt set sluttede sæsonen omkring sankthansaften, men der kommer altså fortsat opskrifter med asparges og rabarber frem til den 1. juli.

I går aftes fik vi denne enkle aspargessalat som forret. En lækker lille sag med gedeost og honningdressing. Jeg dryssede lidt knækbrød i bunden af skålen, så der var et knasende element i retten, men nogle sprøde, friskstegte brødcroutoner vil heller ikke være dårligt at bruge i stedet.

Til denne aspargessalat skal du bruge en blød gedeost, og her tænker jeg på en gedeost, der ikke nødvendigvis er cremet, men så blød at den er let at brække i små stykker. Jeg brugte en dejlig gedeost fra Tepstrup, hvor der var lidt fennikelfrø i, men der er også mange andre gode gedeoste, du kan bruge.

Aspargessalat med gedeost og honningdressing

forret til to personer

100-150 g grønne asparges
ca. 30 g blød gedeost
brødcroutoner eller knækbrød

Honningdressing:
1 spsk citronolivenolie – eller 1 spsk olivenolie samt citronsaft
1 tsk dijonsennep
1 tsk honning
salt og peber

Skyl de grønne asparges og skær dem i tynde strimler med en kartoffelskræller. Brug gerne en kartoffelskræller, der kan skære forholdsvis tykke strimler – ellers er det svært at bruge den til at skrælle de grønne asparges med. Gem gerne et par aspargestoppe til pynt.

Rør honningdressingen sammen – smag til med salt og peber.

Bræk lidt knækbrød i små stykker og læg det i bunden af to skåle. Fordel aspargesstrimlerne oven på og bræk gedeosten i mindre stykker, som du fordeler over aspargesstrimlerne. Dryp honningdressing over din aspargessalat og pynt med et par aspargestoppe.

Note: Denne aspargessalat er en mild, sprød og sødmefuld forret. Citronen og den milde gedeost går godt sammen med de friske asparges og den søde honningdressing. En god ret til de lune forårs- og sommeraftener.

Aspargestærte – miniudgave

Aspargestærte – miniudgave

Sæsonen for danske asparges og rabarber slutter på samme tid – nemlig omkring sankthansaften. Rabarber kan du stadig plukke i løbet af sommeren, men plukker du dem i juli, så er syreindholdet ret højt i rabarberne, så det plejer man traditionelt at undgå. Jeg har