Nye sjove madoplevelser
Ja, jeg ved det godt – det er ikke ligefrem fordi, at overskriften sælger disse pizzasnegle særlig godt – men de ser altså klamme ud! Smagen fejler til gengæld ikke noget. Klamme pizzasnegle Konceptet er ret simpelt – lav en bolledej baseret på 6 dl …
Jeg ved det – det er en smule bad taste at servere en ret med svinehjerter i et hjerteformet fad, men hold op hvor var det dog oplagt… Hvis du er rigtig fræk, så hælder du lidt cognac over fadet lige inden servering og sætter …
Januars benspænd lægger ud med hjertelasagne. Det er en ‘snyderet’ med svinehjerter – altså sådan en ret, du serverer for børn og kræsne voksne, som i dette tilfælde ikke ved, at der er svinehjerter i maden. Snydemad er, når du forklæder en ret/ingredienser, så folk ikke kan se, hvad de i virkeligheden indtager, og hvor bagtanken er at få børn/voksne til at spise noget, som de ellers sværger på, at de ikke kan lide. Selvfølgelig serverer du aldrig snydemad. Selvfølgelig har du altid gæster, der er altædende og som ikke rynker på næsen over noget.
Og selvfølgelig er ovenstående løgn – alle har et eller andet, de ikke kan lide, om det så er fisk, grøntsager, kommen eller indmad. Men derfor kan det jo være ganske interessant og ikke mindst velsmagende at eksperimentere med maden og bruge ingredienser på en utraditionel måde. Det er meget sjældent, at jeg snyder mine gæster – men det gjorde jeg i går, da jeg satte hjertelasagne på bordet.
Første indmadsprojekt involverede svinehjerter. Det er en af de få typer indmad, som du kan købe i et almindeligt, velvoksent supermarked. En pakke med 450-500 g svinehjerter koster omkring 18-20 kr, og kiloprisen kan derfor sagtens konkurrere med hakket oksekød, som mange danskere gerne tyr til, når de skal lave billige sammenkogte retter. Forskellen er så, at svinehjerter er ret fedtfattige og fulde af gode vitaminer. Nåja og smag. Masser af smag. På sådan en lidt bitter indmadsagtig måde. Men det kan vi gøre noget ved.
4-5 personer
450-500 g svinehjerter
smør
2 medium løg, hakkede
1 dåse hakkede tomater
½ dl æblecidereddike
1 spsk mørk sirup
1 dåse tomatpuré
oregano, basilikum og timian
muskatnød
salt og peber
250 g mascarpone
½-1 dl fløde
revet pecorino
fuldkornslasagneplader
Svits løgene i en klat smør i en gryde. Skær evt. hinder af hjerterne og skær dem derefter i små tern på ca. ½-1 cm på hvert led. Brun dem i gryden sammen med løgene og tilsæt derefter hakkede tomater, æblecidereddike, mørk sirup samt lidt vand. Skru ned, læg låg på og lad retten simre et par timer. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis tomatsaucen bliver for tør. Efter et par timer tilsætter du tomatpuré, lidt mere vand samt krydderier (undtagen salt). Lad det simre videre, mens du rører en cremet sauce af mascarpone og madfløde og lader tre af lasagnepladerne ligge i blød i koldt vand. Når der er gået et kvarter, smager du kødsaucen til med salt og evt. lidt flere krydderier.
Tag dit bedste lasagnefad frem og smør et tyndt lag af kødsaucen ud på bunden og derpå lidt af mascarponecremen. Læg lasagneplader på og fortsæt med at bygge lag på, indtil du løber tør for kødsauce og mascarponecreme. Slut af med de blødgjorte lasagneplader og riv godt med pecorino over. En emmenthaler vil også være fin, hvis du ikke har pecorino. Sæt fadet i ovnen i en halv times tid ved 200 grader og servér den sammen med en frisk salat.
Note: Jeg ved godt, at det ikke er pænt sådan at snyde folk til at spise indmad, men det lod til, at jeg blev tilgivet – gæsterne tog det i hvert fald meget pænt, da jeg røbede, at de havde fået en ret med svinehjerter i. Jeg tror dog også, at et par af dem var til stede, da jeg i sin tid lavede hjerter i flødesauce, så de ved godt, at hjerter kan være ganske dejlig spise. Smagte lasagnen så af indmad? Nej faktisk ikke. Hvis du vidste, at der var hjerter i, kunne du godt fornemme en svag antydning af indmadssmag, men ellers skjulte de andre ingredienser den letbitre smag. Den lange tilberedningstid tog toppen af smagen og samtidig også den lidt gummiagtige konsistens, som hjerter godt kan have, og krydringen gjorde resten.
Vær så god – en hjertelasagne med svinehjerter, som også kan serveres for indmadsskeptikere. Og husk, at det er god stil at fortælle folk, hvad de indtager, men ind imellem er det lettere at søge tilgivelse frem for tilladelse 😉
Så er det tid til tomatmarineret kylling! I mandags ledte jeg efter økokylling på tilbud, men der var ingen at få – øv. Jeg måtte derfor kaste mig over en bornholmerkylling i stedet, og da jeg kom hjem i går, marinerede jeg den i en …
I sidste uge tog svigerforældrene på ferie, og inden da var de forbi med en pose madvarer, som de ikke kunne nå at få brugt. Det var rigtig sødt tænkt af dem, og jeg gik straks i gang med at planlægge, hvad jeg skulle lave …
Da jeg planlagde månedens benspænd, var et af mine vigtigste projekter at forsøge at bage pizza på grillen. Lysten til dette blev ikke mindre, da jeg prøvede en pizzaovn hos Newyorkerbyheart tidligere på måneden, men der var en ekstra udfordring i dette projekt, for vi havde ingen bagesten.
Efter at have hørt fra flere, at bagesten sagtens kan købes på tilbud, blev jeg nærig, da jeg så, at de kostede 230 kr hos den lokale Imerco. Det burde kunne gøres billigere! Desværre faldt jeg ikke over bagesten på tilbud, selvom jeg gennem flere uger var på udkig efter dem, men til gengæld så jeg flere steder på nettet, at folk anbefalede at bruge en ganske almindelig flise fra byggemarkedet! Se, det er så praktisk og håndværkeragtigt, at jeg fik lyst til at afprøve det – også selvom det krævede overtalelse af gemalen, der ikke helt havde fidus til forsøget.
Vi susede derfor i Silvan i går og købte en granitflise på et par cm i tykkelsen og med glatslebet overflade. Pris: 35 kr. Flisen var 30 x 30 cm og passede fint til vores kuglegrill.
Jeg var en smule i feriehumør og fik ikke sat en pizzadej over fra morgenstunden – havde ellers planer om en langtidshævet dej – så jeg blandede i stedet en dej bestående af 10 g gær, 2½ dl lunkent vand, 1 spsk ramsløgssalt, 200 g durummel, 250 g hvedemel og 3 spsk olivenolie. Dejen blev lagt i en skål, der blev dækket til af madfilm, og så stod den ellers på køkkenbordet og hævede i en times tid. Den kunne dog godt have brugt en halv eller hel time mere for at hæve nok, men det var der ikke tid til, for nu skulle der pizza på grillen! Dejen giver tre pizzaer på ca. 30 x 30 cm og kan dermed mætte tre personer. Vi spiste de første to og frøs den sidste ned til en dag, hvor en af os har brug for hurtig og let aftensmad.
Da de varme kul fra grillstarteren var hældt over i grillen, lagde vi flisen på grillen (med den glaserede overflade opad) og lagde låget på. Den skulle varme i 10-15 minutter (tip læst hos www.grillguru.dk), og her svigtede vores tålmodighed lidt, for den rakte kun til 10 minutter, og der var flisen ikke helt så varm, som den burde, så den første pizza tog mellem 10 og 15 minutter at bage.
Den første pizza blev udmærket, men den næste pizza endnu bedre, så et godt råd – det kan godt betale sig at vente lidt længere, så flisen er rigtig varm, når du lægger din pizza på grillen.
Toppingen på pizzaen var en simpel tomatsauce, frisk mozzarella, serranoskinke, tynde champignonskiver samt enten friske basilikumblade eller friske oreganoblade.
Det er absolut ikke sidste gang, vi bager pizza på grillen. Det var et sjovt eksperiment, og resultatet blev ganske godt med en fin sprød bund. Vi sad tilmed udenfor og spiste, da det var tørvejr, og selvom det var ret køligt af en sommeraften at være, så var det nu ret tilfredsstillende endelig at få grillet og hygget udendørs.
Weekenden stod rigtig i laksens tegn, for udover tortellini med laks lavede jeg også lakselasagne. Jeg kan jo ikke have et benspænd med italiensk mad uden lasagne! Retten er så mild, lækker og cremet, at en del fiske-skeptikere bør kunne lokkes til at smage, for …
I søndags havde vi inviteret gæster på besøg, hvor jeg serverede farsbrød (inspireret af en opskrift, jeg så på et tidspunkt hos Newyorkerbyheart) og en rødbede- og bønnesalat. I sidstnævnte ville jeg have brugt sorte bønner, men havde glemt at lægge dem i blød aftenen …
I onsdags havde jeg Vegetarvennen på besøg, og en af de bedste madkulturer at ty til i det tilfælde er det italienske, hvilket hun heldigvis også holder meget af. Jeg fandt opskriften på gnocchi på italy.dk og legede lidt videre med den ved blandt andet at bruge lidt citronolie, som trådte tydeligt igennem i retten på en god måde, da den gav et frisk pift. Tomatsaucen sjussede jeg mig også frem til.
3 personer
700 g kartofler
1 spsk citronolie
lidt salt
1 æg
ca. 175 g Tipo 00 hvedemel
Tomatsauce:
1 dåse tomater
100 g tomater
1 tsk oregano
2 fed pressede hvidløg
salt
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk flødeost
Ved servering:
dampede spinatblade
revet pecorino
Kartoflerne koges i usaltet vand og pilles. De pillede kartofler moses godt med en gaffel og røres grundigt med æg og olie. Lidt salt tilsættes og melet tilsættes lidt efter lidt, til du har en blød dej, der ikke klistrer så meget. Rul den til en lang pølse og skær den i 2 cm lange stykker. Lav evt. mønster på dem med en gaffel eller ved at trille dem forsigtigt på et rivejern. Stil dem evt. i køleskab i en time. Sæt tomatsaucen over – flødeosten skal dog først i lige inden servering.
Kog de små dejkugler i vand et par minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi. Når de sidste er kogt, smider du spinatbladene i, så de får 30-60 sekunder i det kogende vand. Fisk spinatbladene op og bland dem i tomatsaucen.
Servér straks gnocchi og tomatsauce sammen med revet pecorino.
Note: Nu har jeg kun fået gnocchi én gang i mit liv, så jeg havde ingen fornemmelse af, hvad jeg lavede under tilberedningen, og følte mig lidt usikker på, om dejen havde den rigtige struktur, men både gemalen og vegetarvennen var ganske tilfredse. Retten smagte ganske fint, men som det jo er med hjemmelavet italiensk mad, så mætter det temmelig godt! En anden gang vil jeg kun bruge en tsk flødeost – synes ikke tomatsaucen behøver mere end det.
Hm. Jeg kan se på det hele, at jeg kommer godt og grundigt bagud med bloggeriet de næste dage, da min kalender er proppet med aftaler, og flere madeksperimenter vil ligge i kø for at blive blogget. Men heller det end at jeg keder mig! …