Dagen efter dagen… det var en dejlig juleaften i går, hvor vi fik slappet af, hygget, spist god mad og åbnet en masse skønne gaver. Om eftermiddagen holdt vi jul med yndlingsnevøen, og jeg fik tumlet så meget rundt med ham, at jeg ikke savnede …
I går holdt jeg julefrokost sammen tre andre hunkønsvæsner. Gemalen og hans rollespilsgruppe havde arrangeret julefrokost uden bedre halvdele (det må selvfølgelig have været en forglemmelse), så vi arrangerede straks, at vi også holdt julefrokost hjemme hos mig, og så partycrashede vi drengenes julefrokost efter …
Vi havde også gæster i dag, så jeg ville lave hvid gløgg og julekage – I ved, den slags med godt med syltede frugter og lignende guf. Da jeg var til frisør for et par uger siden, så jeg en opskrift på hvid gløgg, som jeg ville forsøge at efterligne, og efter lidt eksperimenteren blev resultatet ganske godt.
Kageopskriften fandt jeg inspiration til i ‘Jul’, som jeg efterhånden har nævnt en del gange her på bloggen. Jeg havde ikke alle ingredienser ift. den originale opskrift, men så må man jo improvisere.
Sidst men ikke mindst fik vi and med kartofler, sovs, Taffel kartoffelchips og en frisk og frugtet rødkålssalat. Vi havde så travlt med at hygge, at jeg glemte at tage et billede under spisningen (!), men jeg tog efterfølgende et af rødkålssalaten, som er min yndlingsmåde at få rødkål på her i december.
Hvid gløgg
5-6 personer
4 dl koncentreret hyldeblomstsaft 8 kardemommefrø 5 kanelstænger 1 spsk ingefær i tynde skiver 3 spsk hele nelliker skallen fra en ½ økologisk appelsin 10 dl hvidvin 2 spsk rørsukker
Varm alt op undtagen hvidvinen og fyldet. Lige inden, det begynder at koge, tager du gryden af varmen. Lad det trække et par timer, inden du sier krydderierne fra. Tilsæt vin og varm det op – det skal ikke koge. Bland bær og nødder og tilsæt det. Lad det trække et minut eller to, inden du serverer det.
Note: Jeg kunne huske, at der skulle hyldeblomstsaft i den oprindelige opskrift, men ikke om det var koncentreret eller ej, så jeg startede med at bruge to dl koncentreret saft og fire dl vand. Da vinen kom i, kunne jeg dog godt smage, at det blev for surt, så der tilsatte jeg to dl koncentreret saft samt to spsk rørsukker, og så blev den rigtig god. Det er under alle omstændigheder en god idé at smage den til lige inden serveringen, for det er ret forskelligt, hvor sød/sur folk vil have en gløgg. Hvid gløgg er et klart hit her i huset, hvor gemalen synes, at rødvinsgløgg godt kan blive for voldsom, så denne gløgg kommer bestemt på bordet igen.
Julekage med krydderier og tørrede frugter
8-10 personer
250 g smør 100 g muscovadosukker 150 g rørsukker 3 æg 200 g hvedemel 1 tsk bagepulver 7 spsk tørret ingefær, hakket 1 dl hakket, syltet appelsinskal 1 dl hele, smuttede mandler 1 dl rosiner 1 spsk stødt ingefær 1 tsk. stødt kardemomme 1 tsk. stødt kanel lidt revet muskatnød
Flormelis Appelsinsaft
Lad smørret stå på køkkenbordet en halv times tid, så det ikke er køleskabskoldt, når du skal bruge det. Pisk det samme med muscovado- og rørsukker, til det er hvidt og cremet. Hak de tørrede frugter og bland dem med en spsk. af melet, så det ikke klistrer sammen til én klump. Pisk æggene i dejen ét ad gangen. Bland melet med de andre tørre ingredienser og pisk det ind i dejen. Vend derefter frugtstykkerne i. Fordel dejen i en form, der er grundigt smurt med smør, og bag den i ovnen ved 160 grader – hvor længe den skal have afhænger af formen, men min fik ca. en time. Du kan teste det ved at stikke en tør træpind (grillpind) i kagen, og hænger der ikke dej ved, når du trækker den ud igen, er kagen klar.
Pak den ind i film og opbevar den et køligt sted – dog helst ikke så koldt som køleskabet. Når du skal servere den, laver du en glasur af flormelis og appelsinsaft, som du hælder ud over kagen. Drys evt. lidt pynt oven på.
Note: Mmm – en rigtig skøn kage med masser af krydderier og gods i! Selv gemalen, der normalt forsværger kage med rosiner i, kunne lide den!
Denne mascarponekage er en virkelig lækker og syndig sag – så er du advaret! Et par kække kolleger mente bestemt, at jeg skulle give kage, nu vi har købt hus. Jeg var ikke uenig, men det var først i søndags, at jeg havde tid til …
I dag fik jeg gæster allerede inden frokost. Det var dog ikke supergodt koordineret fra min side, eftersom vi var til 30-års fødselsdagsfest i går, og vi kom først i seng lidt halv fire. Derfor var det også lidt hårdt at stå op kl. halv …
Tiltrængt weekend, og som jeg dog har glædet mig – den står både på besøg af venner, træning, cocktailparty – og spændende madlavning! Først- og sidstnævnte var der masser af her til aften, hvor vi havde besøg af et vennepar og deres 1-årige knægt med krudt i måsen. Han er begyndt at tale lidt og var meget glad, selvom han lige har været syg. Jeg fandt ud af, at han kan bestikkes med vindruer, og det skal helt sikkert udnyttes en anden gang… *hosthost!*
Både ærtesuppe og æblekage er fra ‘Suverænt sundt’.
Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks
4 personer
100 g skalotteløg 50 g hel spelt, parboiled 7 dl god grøntsagsbouillon 3 dl hvidvin 400 g laksefilet uden skind 3 spsk salt 1 dl vand 500 g ærter i bælg eller 300 g frosne grønne ærter 1 håndfuld persilleblade 1 håndfuld dild- eller estragonkviste 4 citronbåde salt og peber
Pil løgene og hak dem fint. Kog speltkernerne og de hakkede løg i bouillon og vin i 30 minutter, til kernerne er helt møre.
Skær laksen i fire stykker, vend alle sider i salt og lad stykkerne trække i ti minutter, tildækket i køleskabet. Skyl laksestykkerne og tør dem med køkkenrulle. Damp laksestykkerne i vandet i en pande eller en gryde med låg i ca. fem minutter, afhængigt af fiskens tykkelse, til den er netop gennemdampet.
Kom ærterne i suppen med spelten og kog dem ca. tre minutter. Tilsæt krydderurterne og blend suppen med en stavblender, smag til og justér evt. konsistensen. Fordel suppen i suppetallerkner og læg et laksestykke i hver tallerken. Giv citronbåde til og sørg for, at de bliver brugt.
Note: Denne ærtesuppe er en fin og mild ret. Jeg burde nok have serveret brød til, for retten mætter ikke så meget i sig selv, så jeg er glad for, at jeg også havde planlagt dessert. I øvrigt er retten let at lave og tager ca. 45 minutter at kreere.
Æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum 4 personer
750 g madæbler ½ tsk stødt kanel 35 g sukker lidt vand 75 g god, mørk chokolade 2½ dl piskefløde 50 g hasselnødder 1 spsk sukker 1-2 tsk malede kaffebønner
Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker, udelad kernehus m.v. Kog æblestykkerne til en jævn mos med kanel, sukker og lidt vand i ca. 20 minutter. Smag mosen til, den må gerne være lidt syrlig. Køl mosen af og fyld den i serveringsglassene.
Hak chokoladen. Varm 1 dl fløde i en gryde, kom den hakkede chokolade i og pisk til en jævn masse. Køl trøffelmassen let af og fordel den i glassene. Sæt glassene i køleskab i mindst tre timer, gerne til næste dag.
Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør, hed pande. Tilsæt sukker og kaffe og vend det hurtigt sammen, til sukkeret er smeltet, lad krokanten køle af på bagepapir. Desserten kan godt lægges sammen nogle timer, før den skal serveres. Fordel nøddekrokant i glassene og top op med letpisket fløde – hvis du har en sprøjtepose, er det lettest.
Note: Jeg brugte instant kaffe samt Jivara Valrhona, som er en lysere chokolade – men ikke desto mindre passede den godt til desserten. Lækker kombination af sødmefuld æblemos, letbitter knasende nødder samt blød og cremet chokolade toppet med flødeskum. Selv gemalen, der ellers er modstander er frugtmos, kunne godt lide desserten (hæh!).
Her får du opskriften på en let æblekage, du sagtens kan flikke sammen på en travl hverdagsaften. Og det var der plads til i dag, hvor aftensmaden bestod af en frisk og lækker salat. Så må man godt få lidt dessert, ikk’? Denne æblekage fandt …
Lørdag var næstsidste dag i Frankrig, så det blev til lidt let mad i form af pesto-flødekartofler med blandet salat og kylling til. Dagen før var det første par taget af sted, og lørdag morgen rejste to par mere, så lørdag eftermiddag skulle vi kun …
Vi havde som sagt besøg af Klidmoster og gemal her til frokost, og vanen tro benyttede jeg lejligheden til at afprøve en masse opskrifter. Det var rigtig hyggeligt at få besøg fra blogland – det er faktisk første gang, jeg mødes med en, jeg har lært at kende gennem blogverdenen – og jeg håber, at de havde det på samme måde. Jeg synes i hvert fald, at det var sjovt 🙂
Mht. opskrifter har jeg fået den på aspargestærten fra fri.dk, mens oliventapenade, peperonatacreme og kartoffelsalat er inspireret af ‘Kvinde, kend dine kul’.
Oliventapenade med cognac
4-6 personer
200 g oliven uden sten 2 tsk cognac eller brandy 1 fed hvidløg ½ tsk af dit yndlingskrydderi 1 spsk olivenolie peber
Blend det hele i en foodprocessor til en fin eller grov konsistens alt efter, hvad du er til og smag den til.
Note: Vi havde alt andet end grønne oliven uden sten, så jeg brugte sorte oliven uden sten samt grønne oliven med rød peberfrugt i denne oliventapenade, og det fungerede fint. Desuden tilsatte jeg en spsk olivenolie.
Kog kartoflerne møre med salt. Smelt smørret og bland hyldeblomstsaften i. Vend forsigtigt kartoflerne i hyldeblomstsmørret og pynt med dildkviste. Servér kartoflerne, mens de er varme eller lune.
Peperonatacreme med valnødder
4-6 personer
1 kg gule, røde eller orange peberfrugter 2 spsk olivenolie 1 fed hakket hvidløg 50 g valnødder 5 tsk hvidvinseddike salt og peber
Halvér peberfrugterne, udkern dem og bag dem med 2 spsk olie i en bradepande med bagepapir ved 175 i varmluftsovn i ca. 45 minutter, til de er gyldne og møre. Vend dem en gang undervejs. Tilsæt hvidløg de sidste 10 minutter.
Rist valnødderne i ovnen i en lille bradepande i 5-7 minutter, ryst dem en gang undervejs. Blend peberfrugterne i en foodprocessor til en ensartet masse, tilsæt nødderne til sidst. De skal være grofthakkede. Vend hvidvinseddike i din peperonatacreme og smag den til med salt og peber.
Asparges-tærte med gedeost og bacon
4-6 personer
Dej: 100 g smør ca. 150 g hvedemel 1/4 tsk. fint salt 1 æggeblomme ca. 1 spsk. koldt vand
Fyld: 1-2 bdt. grønne asparges (gerne lidt tykke) salt 2 æg 1 dl fløde 100 g frisk og blød gedeost peber 6-8 tynde skiver god bacon
Tærtebund: Smuldr smørret i melet, rør saltet ud i æggeblommen og saml dejen med æggeblomme og vand. Lad dejen hvile koldt i 2-3 timer. Rul eller tryk dejen tyndt ud og beklæd en tærteform (diameter 24 cm) med den. Prik dejen med en gaffel og lad den hvile yderligere ½ time. Varm ovnen op til 190 grader. Læg bagepapir over dejen og fyld tørrede bønner eller linser i tærteformen. Forbag bunden i ca. 30 minutter. Fjern bønner og bagepapir.
Fyld: Gør aspargeserne i stand og kog dem 1-1½ minut i letsaltet vand. Kom dem i iskoldt vand. Sæt ovnen på 180 grader. Rør æg, fløde og gedeost sammen til en letflydende creme. Smag til med salt og peber og hæld massen i den forbagte tærtebund. Læg aspargeserne i og sæt tærten i ovnen. Bag tærten i 20-25 minutter, til æggemassen er fast og gylden. Lad den køle af til lun.
Steg baconskiverne sprøde imens og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Server tærte og bacon som frokost- eller forret.
Note: Den kan jeg helt sikkert finde på at lave igen – mmm!
Krydrede frikadeller
4-6 personer
ca. 500 g hakket svinekød 3 fed pressede hvidløg 2-3 spsk revet, frisk ingefær 3 spsk hakket, frisk basilikum salt 1 æg lidt mel til at samle farsen
Alle ingredienser undtagen melet blandes. Lidt mel tilsættes, indtil farsen hænger sammen. Farsen formes til små dunser og steges på en pande.
Note: Selvkomponeret – ingefæren gjorde frikadellerne lidt ekstra friske i smagen, og det passede godt til den tunge varme, som ligger over landet for tiden.
Til maden var der blandt også flutes lavet ud fra opskriften på kerneboller – dog erstattede jeg solsikkekernerne med græskarkerner i denne version.
Forleden fik jeg tiltusket mig en solid portion rabarber fra svigermor, og i dag skulle de tortu… æhm, bruges i madlavningen! Jeg havde forelsket mig i en opskrift på rabarberkylling, som jeg så på berlingske.dk. Jeg forbinder mest rabarber med desserter, så kunne jeg jo …