Nu nærmer Halloween sig med hastige skridt, så jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig og bagte disse æblemuffins med edderkopper. Ok, edderkopperne er af plastik, så de var kun til pynt! Det er alt for længe siden, jeg sidst har bagt muffins, så jeg fandt …
Vi havde en dejlig dag i går, og der er meget at fortælle om, så jeg vil se, om ikke jeg kan nå at skrive om det i morgen, for der skulle jeg gerne have tid. Men i første omgang kan jeg fortælle om tirsdagens …
Denne gulerodskage er lavet med en gavmild mængde flødeostecreme, for den smager sindssygt godt sammen med den saftige kage. Opskriften er en gammel kending fra min barndom, som jeg gav et ekstra pift i form af citron i flødeostecremen.
Gulerodskage med cognac og flødeostecreme
200 g rørsukker
2 dl rapsolie
4 æg
275 g hvedemel
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
450 g revne gulerødder
75 g rosiner
75 g nødder
6 spsk cognac
Flødeostecreme:
200 g smør
400 g flødeost naturel
350 g flormelis
4 tsk vaniljesukker
revet skal og saft fra en økologisk citron
Sukker, olie og æg røres godt sammen. De andre ingredienser tilsættes. Bag den i en springform på ca. 25 cm eller en bradepande på ca. 25×35 cm ved 175 grader i ca. 45-55 minutter.
Dryp kagen med cognac, når den er afkølet. Rør flødeostecremen sammen og smør den på. Jeg pyntede den desuden med fintrevet chokolade og kandiserede jernurtsblade.
Note: Nu elsker jeg generelt gulerodskage, og denne her blev bestemt ikke dårligere af ekstra flødeostecreme. I den oprindelige opskrift bliver der brugt mere flormelis, men jeg synes, at den var sød nok i denne version.
I dag har jeg været til boksning sammen med en af mine venner, og da vi kom hjem, havde gemalen lavet aftensmad til os. Efter endt spisning brugte vi resten af aftenen på at spille brætspil. Alt i alt et fantastisk koncept! Det må jeg …
I lørdags kreerede jeg denne ‘lille’ kaloriebombe, da vi skulle til fødselsdag. Fødselaren havde ønsket en kage med mørk chokolade men også frugt, så efter lidt grublen fandt jeg ud af, at jeg endelig skulle prøve opskriften på mudcake, og så måtte den kombineres med …
Jeg ledte egentlig efter en opskrift på surdej, da jeg i går stødte på denne opskrift i ‘Gyldendals Bagebog’. Jeg kunne ikke stå for den enkle måde at bage på – bland dejen sammen, lad den hæve i et par timer og bag derefter brødene på få minutter på en pande! Det måtte jeg simpelthen prøve, selvom jeg ikke lige havde planlagt at bage den aften. Jeg fulgte næsten opskriften – tilføjede dog lidt krydderi og brugte udelukkende vand som væde – og så lavede jeg nok brødene lidt større end tiltænkt, for jeg fik kun halvt så mange brød ud af dejen, som bogen lagde op til.
Italienske pandebrød
6 stk.
2 dl vand
10 g gær
½ spsk natron
½ tsk salt
1 tsk timian
1 spsk olivenolie
300 g hvedemel
Bland gæren med lunt vand. Tilsæt de andre ingredienser, ælt dejen godt, og lad den hæve i et par timer. Tryk dejen ud til små flade brød og bag dem på en kraftigt opvarmet pande. De skal have et par minutter på hver side, til de er gennembagt.
Note: Lette at lave og ganske velsmagende. Det er meget sjovt at bage på denne måde, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg gør det.
Vi besøgte mine forældre i dag og havde i anledning af julen medbragt æbleskiver. Jeg har lagt mærke til, at mange roser æbleskiver bagt på gær, og det havde jeg også tænkt mig at prøve – men så løb tiden fra mig (sådan en dej …
I aftes bagte jeg disse djævlecupcakes, som jeg havde lovet, at gemalen kunne tage med til kollegerne. Opskriften så jeg hos MissMuffin for et par måneder siden, og ikke alene er den uforskammet let at lave – kagerne smager også utrolig godt! Djævlecupcakes med chokoladecreme …
Jeg fik bagt peanutbutter-cookies, squashkage med ingefær og citronglasur samt chokolademuffins med appelsin og honning, da jeg skulle afsted til blogger-arrangement. Sifka havde som sagt lokket mig med på at lave kagekalas, og jeg var ret spændt på, hvordan det ville forløbe. For det første skulle jeg vælge tre kager, jeg skulle medbringe (og de skulle være lette at transportere, for jeg bor et stykke væk fra København OG tager med offentlige transportmidler), men det lykkedes da. Af dem, der var tilmeldt, var der kun to, jeg kendte lidt til i forvejen (og udelukkende ved at læse deres blogs), så det var meget spændende at se, hvem der dukkede op.
Men det var hyggeligt, underholdende og lærerigt – jeg fandt for eksempel ud af, at jeg ikke har særlig mange holdninger til tebirkes (altså bortset fra at det hedder tebirkes og ikke københavnerbirkes!).
Peanutbutter-cookies
30 stk.
150 g smør 200 g rørsukker 1 æg 100 g crunchy peanutbutter 200 g hvedemel ½ tsk vaniljepulver 1 tsk bagepulver ½ tsk salt 1 æggehvide 200 g usaltede jordnødder
Hak smørret i små stykker, lad dem få stuetemperatur og pisk dem cremet sammen med de to slags sukker. Pisk ægget sammen med peanutbutter – det kan godt betale sig at lune sidstnævnte inden i en mikrobølgeovn, så det er mere flydende. Sigt mel, vaniljepulver, bagepulver og salt sammen og rør det i dejen.
Pisk æggehviden let. Hak jordnødderne groft. Rul kugler af dej på størrelse med bordtennisbolde og vend dem først i æggehvide og så i jordnødderne. Sæt kagerne på bagepapir med god afstand og tryk dem forholdsvis flade med hånden. Bag dine peanutbutter-cookies i 10-15 minutter ved 180 grader. Når kagerne er helt afkølede, kan de opbevares i tætsluttende dåse.
Note: Sprøde og lækre peanutbutter-cookies! Du kan godt eksperimentere med at bruge salte jordnødder i disse peanutbutter-cookies, men du risikerer dog, at de bliver meget salte.
Chokolademuffins med appelsin og honning
16 stk.
175 g smør 1½ dl honning 3 æg 250 g hvedemel 2 tsk bagepulver 100 g god chokolade 1 usprøjtet appelsin
Appelsincreme: skallen fra ½ appelsin saften fra ½ appelsin 100 g flødeost flormelis til du skammer dig
Smelt smørret og rør det med honning. Pisk æggene i. Bland mel og bagepulver og vend det i æggemassen. Riv skallen af appelsinen og rør den i dejen. Pres appelsinen. Smelt chokoladen og rør den i dejen med appelsinsaften. Fordel dejen i muffinsforme, trekvart fulde, og bag dem ved 200 grader i 12-15 minutter. Smør cremen på, når kagerne er kolde, og drys lidt pynt på.
Note: Appelsincremen var mit eget påfund, og det var godt med et ekstra skud appelsin – synes jeg.
Efter det hyggelige kagearrangement susede jeg sydpå, for jeg skulle i biffen med gemalen. I dag var det Den Store Biografdag, hvilket betød biobilletter til halv pris, og det tilbud kunne vi jo ikke lade passere. Udbuddet af film er til gengæld ikke så fristende for tiden, men jeg havde læst om Zombieland for nylig, og den fik overraskende gode anmeldelser. Nu er gemalen ikke til gysere, og det er denne film bestemt heller ikke. Til gengæld er den rigtig underholdende – især hvis man har et afslappet forhold til zombiesplat, vold og sjove referencer til en masse andre film. Jo, instruktøren har bestemt set Tarantino over skulderen – på den gode måde. Det er en zombie-roadmovie, og bortset fra en scene med Bill Murray, som var noget malplaceret, så fungerede filmen godt. Vi hulkede af grin undervejs, og den ligger til mellem fire og fem stjerner for en film i den genre. Men igen – se den kun, hvis du synes, det er sjovt at se zombier blive pulpet til døde på alskens måder, for selvom den sagtens kunne have indeholdt langt mere ulækre scener, så er zombierne generelt ret klamme i filmen – og de dør også ret brutalt.
Squashkage med ingefær og citronglasur
1 stor, solid kage
3 æg 250 g sukker 1 stang vanilje 2 tsk stødt ingefær 1 tsk salt 350 g hvedemel 1 tsk natron 3 tsk bagepulver skallen fra en usprøjtet citron 75 g hasselnøddekerner, hakket 350 g squash 125 g rosiner 2 dl vindruekerneolie
Citronglasur: citronsaft og flormelis
Pisk æg og sukker sammen, til det er lyst og skummende Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Rør vaniljekorn, stødt ingefær og salt i den piskede æggemasse. Tilsæt mel, natron og bagepulver og rør rundt.
Riv skallen af citronen fint. Hak hasselnødderne. Riv squashen fint, og bland dejen sammen med citronskal, hasselnødder, rosiner og vindruekerneolie. Hæld dejen i en smurt springform og bag kagen i ovnen i ca. 45 minutter ved 170 grader. Prik i den med et træspyd – der må ikke hænge våd dej ved.
Lad kagen køle helt af, inden glasuren puttes på.
Note: Jeg kan godt lide squashkage, og dette var bestemt en opskrift, jeg kan godt finde på at vende tilbage til. Den er saftig og frisk – og så er der gods i den, så den kan godt række til mange mennesker! Jeg erstattede vindruekerneolien med rapsolie, og så fik kagen omkring 15 minutter mere, end der står i opskriften.
En sjælden gang sker det, at jeg må smide håndklædet i ringen og sige – ok, det når jeg ikke! Også selvom det irriterer mig grænseløst. Sådan en dag havde jeg i går, hvor jeg ville lave fødselsdagskage til svogeren. Weekenden har som bekendt været …