Tag: marcipan

Bethmännchen – tysk marcipankage

Bethmännchen – tysk marcipankage

Bethmännchen er en lille tysk marcipankage med et pift af… rosenvand! Ja, den sidste del overraskede mig. Det er ikke særlig tit, jeg støder på rosenvand som ingrediens i madlavning, og generelt har jeg det lidt svært ved den blomstrede smag, men i Bethmännchen går 

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen er en slags lille tærte, der stammer fra Tyskland. Her bagte man oprindeligt lærketærter, men da fuglen blev set som en af de ypperste delikatesser. Det betød dog desværre, at den på et tidspunkt var tæt på at blive udryddet, og det blev 

Ribskage med skumfidusskum

Ribskage med skumfidusskum

Når man går på sommerferie, så er det en god idé at have lidt lækkert med til kollegerne (… det synes de i hvert fald), så jeg lavede en ribskage med skumfidusskum! Ikke alene kunne jeg få brugt nogle af de skønne ribs, vi lige havde plukket i haven – jeg kunne også eksperimentere ved at kombinere to forskellige opskrifter, jeg havde kigget på. Hos Twin Food havde jeg set en sommerkage med marcipanbund, og her brugte jeg marcipanbunden men tilføjede ribssyltetøj og toppede den derefter med en skumfidusskum, jeg havde set hos Cupcake Chronicles. Jeg ændrede dog på metoden på sidstnævnte.

Ribskage med skumfidusskum

6-8 personer

75 g rørsukker
1 æg
100 g revet marcipan
75 g hvedemel
Et knips salt
½ tsk vaniljepulver

Ribssyltetøj:
2 dl ribs
½ dl rørsukker

Skumfidusskum:
1 æggehvide
60 g rørsukker
Lidt vaniljepulver
12 store skumfiduser
2-3 spsk vand

 Pisk æg og rørsukker til en luftig masse og pisk så marcipan, hvedemel, salt og vaniljepulver i, så det bliver en jævn og cremet masse. Fordel det i et bagepapirbeklædt fad på ca. 15 x 20 cm og bag det ved 180 grader i ca. 20 minutter, indtil overfladen bliver letgylden.

Mens kagen bager, koger du ribs og rørsukker i ca. 5 minutter, inden du lader det afkøle.

Tag den bagte marcipanbund ud af ovnen og lad den afkøle.

Når syltetøj og bund er afkølet, laver du skumfidusskummet. Pisk æg og rørsukker i 6-8 minutter, indtil sukkeret er opløst, og massen er cremet. Hak skumfiduserne og put dem i en lille gryde sammen med to spsk vand. Varm det langsomt op og rør godt rundt, mens skumfiduserne smelter. Når de er smeltede, pisker du massen i æggehvideskummet sammen vaniljepulveret. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis du ikke synes, at skummet er cremet nok.

Fordel ribssyltetøjet ud over marcipanbunden – gem en spsk – og fordel dernæst skummet ud over det. Tag det sidste ribssyltetøj og fordel i små klatter ud over skummet. Træk en ske rundt i skummet, så ribssyltetøjet laver røde snirkler.

Servér din ribskage med det samme eller stil den køligt, indtil den skal serveres.

Note: Mine kolleger var heldigvis godt tilfredse med min ribskage, men nu vidste jeg også, at en af dem elsker marcipan, og en anden er ret vild med skumfiduser. Den letsyrlige ribssyltetøj sørgede i øvrigt for at give lidt modspil til den søde marcipan samt skumfidusskum, men selvom kagen ser ret uskyldig ud, så mætter den godt!

Citronsnegle

Citronsnegle

Citronsnegle… mmm… Er du fast læser af bloggen, så ved du, at jeg har et virkelig blødt punkt hvad angår citroner, så alle citronbaserede kager og desserter er selvfølgelig lige noget for mig! Jeg er dog ikke den eneste citrus lover – jeg ved, at 

Semlor – svenske fastelavnsboller med marcipan og flødeskum

Semlor – svenske fastelavnsboller med marcipan og flødeskum

Svenske fastelavnsboller – aka semlor – er blevet ret populære i Danmark gennem de senere år, og det forstår jeg godt, for de er ret lækre. Det er luftige boller, der er fyldt med marcipan og flødeskum, og det er jo ikke til at stå 

Simpel Star Wars kage

Simpel Star Wars kage

I weekenden medbragte jeg denne Star Wars kage til min mindste nevøs fødselsdag. Han havde specifikt ønsket sig en Star Wars kage, men jeg var dels udfordret af ikke at have så meget tid samt af, at han kun er 6 år og derfor ikke nødvendigvis kender Star Wars-universet så godt. Men jeg ved, at han godt lide, at der indgår skrift på udsmykningen af kagen – se blot bogstavkagen og Minions-kagen – så jeg skrev naturligvis Star Wars på kagen med farvet fondant, og så formede jeg en droid af romkugler og fondant samt lavede nogle små starfighters i grå fondant.

Til denne Star Wars kage skal du bruge:

En citronmåne (bagt i springform på ca. 28 cm i diameter)
Hvid chokoladecreme
Citronsirup
Smørcreme

Pynt:
400-500 g sort fondant
150 g hvid fondant
Gul, orange og sort fondantfarve
Romkugler som fyld til droiden (den kan dog også laves af ren fondant)
Lidt ståltråd som de små rumskibe kan monteres på

Hvid chokoladecreme
150 g hvid chokolade
1½ dl fløde

Hak chokoladen og hæld den i en ildfast skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld over chokoladen. Rør det rundt, indtil chokoladen er opløst, og stil så skålen i køleskabet i mindst fem timer. Lige inden, den skal bruges, tager du skålen ud af køleskabet og pisker chokoladen, indtil den bliver til en cremet masse.

Citronsirup
1 dl rørsukker
½ dl vand
Saften og den revne skal fra 1 øko-citron

Hæld alle ingredienserne i en kasserolle og varm det op. Når sukkeret er smeltet, lader du det simre et par minutter, inden du tager kasserollen af varmen og lader siruppen køle af.

Smørcreme
100 g smør
50 g flormelis
½ tsk vaniljepulver

Pisk ingredienserne sammen til en jævn smørcreme.

Gør din Star Wars kage klar!

Læg citronmånen på et fad og flæk den. Dryp den nederste del af citronmånen med citronsirup (du får nok noget til overs – det kan du bruge til andre desserter eller oven på morgenyoghurten). Smør derefter chokoladecremen ud over og læg den anden halvdel af citronmånen oven på. Smør overfladen og siderne med smørcreme.

Rul den sorte fondant ud og dæk kagen med den. Skær kanten af – sørg for, at du ikke skærer for tæt på selve kagen, a fondanten ’krymper’ lidt. Skub forsigtigt fondanten tæt omkring foden af kagen – enten med fingerspidserne eller en spisekniv.

Så er det tid til at forme pynten. Jeg kan anbefale at printe Star Wars-bogstaverne, klippe dem til og derefter lægge dem oven på den farvede fondant, så de er lette at skære efter.

Rumskibene er lavet af to små trekantede stykker fondant, der er sat på ståltråd og derefter stukket ned i kagen.

Og så er der den lille droid. Her overtrak jeg to romkugler med hvid fondant (du får dog et pænere resultat, hvis du laver kuglerne af ren fondant, da de er lettere at gøre helt glatte). Derefter blev de pyntet med orange cirkler, grå prikker (der blev ’ridset’ lidt mønster i) samt en kagetusch, der blev brugt til de mindste tegninger på droiden.

Citronmåne med marcipan

Citronmåne med marcipan

Jeg kan lige nå at få en hjemmebagt citronmåne med i benspændet med hjemmelavede færdigprodukter. Her er citronmåne jo en klassiker blandt købekagerne. Personligt har jeg et lidt anstrengt forhold til købekager (her tænker jeg på de folieindpakkede fra supermarkederne), så jeg har ikke fået 

Rabarber-wienerstang med marcipan

Rabarber-wienerstang med marcipan

Er det ikke længe siden, jeg har blogget om kage? Så er det jo meget heldigt, at gemalen skulle bruge en kage i mandags, for det gav mig en undskyldning for at bage denne rabarber-wienerstang. Det er jo perfekt, nu hvor haven bugner af rabarber, 

Minitærte med brombær og marcipan

Minitærte med brombær og marcipan

Jeg har nogle små tærteforme, jeg bruger alt for sjældent, og det går jo ikke. Derfor fandt jeg dem frem sidste weekend, da vi havde gæster. Efter hovedretten – lårtunge i stegeso – serverede jeg en minitærte med brombær og marcipan til hver.

Tærtedejen til denne minitærte var inspireret af den porregalette, jeg havde lavet nogle dage før. Jeg tænkte, at den kunne jeg da godt lave en sød version af, så jeg justerede lidt på nogle mål samt tilsatte flormelis. Fyldet blev freestylet ud fra diverse rester fra køleskabet samt lidt brombær fra fryseren.

Minitærte med brombær og marcipan

6 små tærter

Dej:
1 æggehvide
1 spsk flormelis
½ dl vand
3 spsk rapsolie
1 tsk bagepulver
2-2½ dl hvedemel
smør til pensling af forme

Fyld:
300 g brombær, optøede
75 g revet marcipan
2 æg
2 spsk flormelis
½ tsk vaniljepulver
4 spsk fløde

Topping:
5 spsk frugtgelé – enten jordbærgelé, æblegelé eller ribsgelé
2 spsk vand

Ælt dejen sammen til en smidig, blød masse og læg den i frysepose, inden den kommer i køleskabet en halv times tid. Find dine små tærteforme frem – de skal være 12 cm i diameter – og pensl dem med smeltet smør. Tag dejen ud af køleskabet og del den i fem dele. Rul dem ud og beklæd hver form med dej. Du får lidt dej til overs fra kanterne – den samler du til en kugle mere og ruller den ud, så du kan beklæde den sjette tærteform. Stil tærteformene i ovnen ved 180 grader og bag dem i ca. 10 minutter.

Rør marcipan, æg, flormelis, vaniljepulver samt fløde sammen. Tag tærteformene ud af ovnen og fordel fyldet i de seks forme. Pynt hver minitærte med brombær og stil dem derefter tilbage i ovnen, hvor de skal have 15-20 minutter. Smelt imens geléen i en lille kasserolle sammen med vandet og rør det godt sammen. Tag den af varmen. Når tærterne er bagt, tager du dem ud af ovnen og fordeler den flydende gelé ud over tærterne. Stil dine små tærter i køleskabet og lad dem trække i nogle timer.

Husk at tage tærterne ud af køleskabet en halv time før, de skal serveres. De kan spises, som de er, men en klat græsk yoghurt med lidt vanilje i vil også fungere godt til.

Note: Det er en lille lækker minitærte, der får en god sødme fra marcipanfyldet og en tilpas syre fra brombærrene.

Blommetærte med rom

Blommetærte med rom

Gemalen spurgte den anden dag, om ikke det var længe siden, at jeg sidst havde bagt kage til ham… *hint hint*… og efter en kort betænkningstid besluttede jeg mig for, at han skulle da have en kage. Ikke kun fordi jeg elsker at forkæle ham,