Nye sjove madoplevelser
Her til aften fik vi denne sommerlige ret, og selvom vejret i dag virkelig har vist sig fra den ustabile side og har budt på blæst, hagl og regn, så kunne vi alligevel nyde denne ret, mens solen skinnede. Inspirationen til retten har jeg fundet …
Da vi var i Barcelona sidste år, fik vi en dejlig ret med skaldyr, pasta og tomatsauce. Jeg kan desværre ikke huske, hvad retten hedder, men for et stykke siden fandt jeg en pose pasta, der lignede den type, der blev brugt i retten. Denne …
Jeg lavede en krydret muslingesuppe til frokost den anden dag, da svigerforældrene var på besøg. Inspirationen til denne muslingesuppe har jeg fra Mumsfilibaba, men jeg endte med at lave en række ændringer og fyre ekstra op for krydderierne.
5-6 personer
1 løg i små tern
2-3 fed hvidløg, pressede
4 tsk karry
olivenolie
300 g blåmuslinger eller andre muslinger (uden skal)
2½ dl sød hvidvin
4 skrællede gulerødder skåret i tynde stave (for eksempel på mandolinjern)
2 dl fløde
1 dl kraftig hønsebouillon
salt og peber
cayennepeber
timian
ekstra karry
Svits løg, karry og hvidløg i en god sjat olivenolie. Tilsæt muslingerne og lad dem stege i ca. 1 min. Hæld hvidvin i og lad muslingerne dampe under låg i ca. 3-4 minutter. Tag gryden fra varmen og hæld det hele over i en skål. Sæt den tomme gryde tilbage på komfuret og hæld lidt olivenolie i. Svits gulerødderne i et par minutter, inden du hælder bouillon samt væden fra muslingerne ned i gryden. Lad suppen koge i 10-15 minutter under låg. Smag til med krydderierne. Jeg valgte at skrue godt op for krydringen og brugte ca. 2-3 tsk cayennepeber, 2 tsk karry og 1 tsk timian samt lidt salt og peber. Hæld derefter fløden i og lad det koge op og tilsæt så muslingerne. Lad din muslingesuppe simre et par minutter, inden du serverer den sammen med lidt brød.
Note: Jeg brugte en ret sød hvidvin, hvilket var en af grundene til, at jeg skruede godt op for krydringen, så sødmen i min muslingesuppe kunne få noget modspil. Men derudover er jeg også ret glad for mad med masser af smag, og det har denne muslingesuppe.
Gemalen var ikke hjemme den anden dag, og det skulle straks udnyttes – så kunne jeg nemlig lave linsesuppe! Jeg havde oprindeligt planer om at lave indisk dal, men vi var løbet tør for røde linser. Til gengæld havde jeg en suppeblanding, som jeg havde …
Jeg har skrevet en lang liste af veganer-retter, jeg gerne vil prøve i anledning af månedens benspænd, men da jeg kom træt hjem fra arbejde i tirsdags, var jeg ret sulten og slet ikke i humør til kreative krumspring. Jeg havde godt nok sat bønner …
April er over os, og dermed er det også snart tid til et nyt benspænd her på bloggen. Jeg kan roligt love, at det bliver noget helt andet end benspændet for marts måned – på godt og ondt. Inden jeg afslører denne måneds benspænd, skal jeg dog lige have afsluttet oste-benspændet med de sidste retter, jeg fik lavet, og jeg har et par retter mere udover disse to opskrifter.
Denne gulerodssuppe fik jeg anbefalet af en af mine venner. Den er oprindeligt tænkt som en forret, og i den originale opskrift er der af samme grund dobbelt så meget flødeost i. Jeg skulle dog bruge denne gulerodssuppe som frokostret, så jeg skar ned på flødeosten og justerede også på mængderne af andre råvarer. Resultatet blev denne lækre og godt krydrede gulerodssuppe, som blev pyntet med ristede græskarkerner. Og sammen med suppen spiste vi selvfølgelig… osteboller!
6 personer
800 g revne gulerødder
5 løg hakket i små tern
olivenolie
solide mængder karry
1 l kraftig grøntsagsbouillon
salt og peber
300 g flødeost naturel (ikke light)
Løgene steges ved middelvarme i lidt olie i en dyb gryde. Efter et par minutter tilsættes gulerødderne. Rør godt rundt og lad gulerødderne stege et par minutter. Tilsæt derefter 4 tsk karry. Rør grundigt i gryden, inden du også tilsætter grøntsagsbouillonen. Når grydens indhold når kogepunktet, tilsætter du flødeosten og sørger for, at den bliver rørt ud i suppen. Lad din gulerodssuppe simre i ti minutter og smag så til med salt, peber og karry.
Server din gulerodssuppe sammen med ristede græskarkerner.
Note: Jeg havde lavet en forholdsvis kraftigt krydret udgave, som lunede dejligt på en blæsende forårsdag. Flødeosten er med til at runde smagen af og går godt sammen med den stærke karry i denne gulerodssuppe.
12-14 store boller
8-10 g gær
5 dl kærnemælk
2 dl koldt vand
1 spsk salt
3 dl friskrevet emmenthaler
1 dl fuldkornshvedemel
2 dl havregryn
hvedemel for resten
Gæren opløses i mælken og vandet. Resten af ingredienserne røres i ud fra den nævnte rækkefølge. Slut af med hvedemel, men hold lidt igen – dejen skal være forholdsvis klæbrig og fugtig. Ælt dejen grundigt og dæk så skålen til med madlavningsfilm. Stil skålen i køleskabet i 16-20 timer. Tag dejen ud og brug en grydeske til at tage dej op fra skålen og sætte på en bageplade med bagepapir på. Dejen må ikke æltes. Drys bollerne med revet emmentaler og lad dem hæve under et rent, fugtigt viskestykke en times tid. Bag dem derefter ved 240 grader i 15-20 minutter.
Note: Disse osteboller egnede sig fint som tilbehør til gulerodssuppen og vil i det hele taget være glimrende til grøntsagssupper. De vil også gøre sig godt med et par skiver af din yndlingsspegepølse, men jeg vil – for en gang skyld – fraråde at bruge bollerne til ostemadder. Det bliver faktisk en anelse for meget – trods alt.
Denne kornotto fik jeg til aftensmad i sidste uge, og så var det ikke en gang mig men gemalen, der stod for madlavningen! Eftersom jeg kom halvsent hjem på grund af træning, havde jeg lokket ham til at lave en opskrift, som jeg havde skrevet …
Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom. …
Den sidste benspændsret for februar måned blev Shepherd’s pie – en ret jeg længe har ønsket at prøve. Jeg snusede lidt rundt i forskellige kogebøger og så, at den kan laves på en lang række måder. Normalt ville jeg lave den med en almindelig kartoffelmos på, men da en af gæsterne har mælkeallergi, valgte jeg at lave en udgave, hvor de mosede kartofler røres sammen med et par æg. Det gør dog mosen mere kompakt.
Da det var gæstemad på en hverdag, blev jeg nødt til at lave visse forberedelser allerede dagen før, da retten tager lidt længere tid, end jeg normalt har på en ganske almindelig dag. Derfor tilberedte jeg kødsaucen dagen inden og satte den i køleskabet, så jeg kun skulle koncentrere mig om at lave mosen, inden fadet skulle i ovnen.
4-5 personer
600 g hakket lammekød
olie
3 mindre løg, hakkede
2 gulerødder i små tern
2 tsk timian
1 dåse hakkede tomater
3 spsk engelsk sauce
salt og peber
2 dl lammebouillon
12 mellemstore kartofler
3 små æg
salt
Kødet brunes i olien i en gryde. Løg og gulerødder tilsættes og steger med nogle minutter. Tilsæt tomaterne, lammebouillonen samt timian og engelsk sauce og lad det simre under låg i 1-1½ time. Imens skræller du kartoflerne og skærer dem i mindre stykker, som du koger i usaltet vand. Når de er godt møre, hældes vandet fra, og kartoflerne moses. Pisk æggene i en skål ved siden af og vend dem grundigt i kartoffelmosen. Vend lidt salt i mosen til sidst.
Smag kødsaucen til med salt, peber og evt. lidt mere engelsk sauce. Hæld den i et ildfast fad, fordel kartoffelmosen over og stil så fadet i ovnen ved 200 grader en halv times tid.
Retten blev serveret med en (lidt for) simpel salat samt syltede rødbeder.
Note: Det overraskede mig lidt, at retten smagte så lidt af lam, men omvendt er det selvfølgelig lettere at ‘skjule’ den smag i kødsauce frem for de større stykker kød, som jeg eksperimenterede med tidligere i februar måned. Men ellers er det en hyggelig ret, som jeg gerne arbejder videre med en anden gang. Jeg foretrækker nemlig generelt retter, hvor der er endnu mere smæk på smagen, men da en af gæsterne ikke er så god til stærkt-krydrede retter, holdt jeg mig til en blid og venlig udgave. Hvis du kan tåle mælk og smør, så brug det i stedet for æg i kartoffelmosen. Løsningen med æg fungerede fint, men mosen bliver nu bedre med den klassiske metode.
Jeg er ved at nå de sidste benspændsretter for februar måned – lige om lidt venter benspændet for marts måned, og det er nok et af de benspænd, jeg har glædet mig allermest til! Men det må du vente lidt med at høre om – …