Hvad er nu det? En lagkage? Lavet af smørrebrød? Jeps, det er en smörgåstårta – en svensk ret, der i al sin enkelhed er en frokostlagkage/tærte, hvor lagkagebundene består af sandwichagtigt brød, og hvor fyldet består af alskens gode sager. De fleste udgaver af smørrebrødslagkage, …
I går forkælede jeg gemalen med en hjemmelavet kyllingeburger, da vi spiste på terrassen. Nu hvor jeg har æg- og kyllinge-benspænd vil jeg lige huske at nævne, at alle opskrifter også i denne måned er baseret på økologiske æg samt fritgående eller økologiske kyllinger. Jeg …
Første benspændsret i denne måned er også en Stop Spild af Mad-ret, for disse rispandekager er oplagte at lave, hvis du har kogt for mange ris. Det er jo en form for klatkager – bare til det salte køkken i stedet for det søde køkken – og samtidig en sjov og lidt anderledes måde at bruge ris-rester på.
Jeg havde ikke så meget kyllingekød på lager (det var nemlig også en rest), så jeg puttede blot flere grøntsager i. Du kan selvfølgelig tilsætte mere kød, hvis du har lyst til det – eller helt udelade det og i stedet bruge flere grøntsager, hvis du er vegetar.
Rispandekager
2 stk.
250 g kogte ris
1 æg
2 spsk hvedemel
salt og peber
smør
Rør ingredienserne sammen. Smelt smør på en pande og læg derpå halvdelen af risdejen på panden. Tryk dejen lidt ud med en ske, så den bliver pandekageformet og steg den på begge sider. Gør det samme med den anden halvdel af risdejen.
Karrykylling med kokosmælk
2 personer
1 løg, skåret i små tern
3 tsk mellemstærk karry
rapsolie
100-150 g kyllinge-småkød
2-3 små gulerødder, skåret i små tern
1 porre, skåret i skiver
1 lille dåse kokosmælk
salt og peber
Hæld en god sjat olie i en gryde og svits løg og karry i det i et lille minuts tid ved mediumvarme. Tilsæt kyllinge-småstykkerne og gulerødderne, rør godt rundt og tilsæt så den lille dåse kokosmælk. Lad det simre i et kvarters tid, inden du tilsætter porreskiverne og lad det simre i yderligere fem minutter. Smag til med salt og peber – og evt. lidt mere karry.
Note: Rispandekager er en sjov og lidt anderledes måde at få brugt ris-rester på! Disse rispandekager kan selvfølgelig smages til med forskellige krydderier alt afhængig af, hvad du vil servere dem sammen med.
I projekt ‘brug kylling til sidste fjer’ er jeg nu nået til femte og sidste ret, jeg fik ud af kyllingen. Denne ret er også til to personer, og det betyder, at jeg fik i alt 10 måltider mad ud af én kylling. Det er …
Den fjerde ret, jeg fik ud af den parterede kylling, var denne jordskokkesuppe, som vi fik her til aften. Til denne suppe brugte jeg den anden halvdel af hønsebouillonen (den første halvdel blev brugt til kyllingesuppen) samt kyllingeskindet. Retten er inspireret af denne jordskokkesuppe, men …
I projekt ‘brug en hel kylling til sidste fjer’ er jeg nået til kyllingelårene, som blev serveret med en en pastasalat med porrecreme, gulerødder og timian. Her er til to portioner.
Læg kyllingelårene i et ildfast fad og pensl dem med rapsolie. Drys salt over. Skær en porre i skiver og læg skiverne i fadet. Tilsæt 1 dl hvidvin eller evt. 1 dl grøntsagsbouillon. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 50 minutter.
Når kyllingelårene er stegte, lægger du dem på to tallerkner og tag resten af fadets indhold – de bagte porrer og væden – og hæld dem i en høj skål. Jojo, det er rigtig Stop Spild af Mad-stil, så alt skal bruges! Blend det til en ensartet creme og smag den til med salt, peber og citronsaft.
Kog 100-150 g pasta og vend den kogte pasta i den lune porrecreme. Riv tre gulerødder groft og vend de revne gulerødder i pastaen. Smag til med timian og servér pastasalaten til de stegte kyllingelår. Vil du have mindre pasta, så erstat noget af pastaen med flere gulerødder.
I mandags brugte jeg den anden halvdel af det findelte kyllingekød, som jeg fik ud af at koge kyllingeskroget, da jeg lavede lidt forskellige friske forårsruller til gemalen og jeg. Jeg elsker konceptet med de friske forårsruller og bruger det gerne om sommeren til en …
I går parterede jeg en kylling, som jeg vil bruge i 8-10 portioner mad den kommende uges tid, og samme aften brugte jeg halvdelen af det findelte kyllingekød og halvdelen af bouillonen, som jeg fik ud af at koge kyllingeskroget. Hvis du gerne vil undgå …
Hvor mange retter kan du lave ud af én kylling? Den udfordring vil jeg gennemgå her!
Økologisk kød og kød fra frilandsdyr er ofte noget dyrere end kød fra konventionelle dyr. Samtidig er supermarkedernes udvalg af øko- og frilandskød temmelig ringe, så det kan godt være lidt af en udfordring, hvis du gerne vil købe kød fra dyr, der har haft ordentlige leveforhold – og samtidig spise billigt.
Jeg har derfor besluttet mig for at vise, hvor mange retter du rent faktisk kan få ud af én kylling. Ovenstående billeder viser en fersk frilandskylling, som du kan købe i Netto til 89,95 kr (Løgismose) eller i Føtex til 99,95 kr (deres eget Princip-mærke). Den er opvokset i Frankrig, har fået Dyrenes Beskyttelses velsignelse og vejer som regel mellem 1350 og 1600 g. Jeg fandt en på ca. 1500 g.
Du skal bruge en lille skarp kniv, en fjerkræsaks, et par frostposer og nogle plastbokse.
Læg først kyllingen på ryggen på et spækbræt og fjern evt. fedtlommer ved åbningen. Brug derefter kniven til at løsne skindet forsigtigt ved kanten af åbningen. Skindet er som regel lidt løst, så lad fingrene glide ind under skindet og begynd stille og roligt at krænge det væk fra brystkødet. Skær kyllingeskindet fri helt inde ved indersiden af låret og langs kanten af brystet på hver sin side af kyllingen, så du kan få ét stort stykke skind fri. Hvis det går galt, og du kommer til at skære skindet i mindre stykker, gør det ikke så meget – men forsøg så vidt muligt at pille det af i ét stykke.
Nu er kyllingebrysterne helt blottede. Find midten af brystet og skær langs siden af brystbenet – sørg for at komme så tæt på knoglen som muligt, så du får al kødet med. Brug fingrene – og derefter kniven – til at løsne kødet fra kyllingen og skær siderne af kyllingebrysterne fri. Sørg igen for at være omhyggelig, så du får så meget som muligt af kødet med.
De to kyllingebryster kan du enten gemme i køleskabet for at bruge dem til madlavningen samme dag eller evt. putte dem i en af fryseposerne og lægge dem i fryseren.
Vend kyllingen ‘på maven’ og træk i et af lårene. Vrid det inderste led (det helt inde ved kyllingekroppen) opad, så knoglen brækker løs. Nu er det let at klippe kyllingelåret fri. Gør det ved begge lår.
Vupti – to stk. kyllingelår – klar til madlavningen eller fryseren.
Fjern skindet fra kyllingens ryg på samme måde, som du gjorde ved kyllingebrystet. Jeg har ofte oplevet, at kyllingeskindet sidder lidt bedre fast her, men med lidt tålmodighed og en skarp kniv går det nok.
En god håndfuld kyllingeskind. Kan bruges til flere spændende ting (jeg skal nok komme med eksempler). Sørg for at fryse det ned med det samme, hvis du ikke skal bruge det samme dag.
Du kan evt. også skære vingerne af og bruge dem til en ret, men jeg valgte at lade dem sidde på, da jeg kogte hønsebouillon på skroget. Jeg hakkede et løg og svitsede i olie i en dyb gryde, inden jeg brunede kyllingeskroget i gryden. To porrer og tre gulerødder blev skåret i skiver og hældt i gryden sammen med et par laurbærblade og så meget vand, at det dækkede kyllingen. Derefter fik det lov til at koge en times tid under låg.
Kyllingeskroget blev fisket op af gryden og afkølet lidt, inden al kødet blev pillet af. Det gav mig denne portion kød, som kom i køleskabet, da det skal indgå i aftensmaden i dag og i morgen.
Grøntsagerne blev pillet op af gryden (dem kan du blende og bruge i en lun creme til maden) og bouillonen blev hældt i to plastbokse. Den ene blev sat i køleskabet, mens den anden røg i fryseren.
Jeg kan røbe, at jeg har planer om at lave 8-10 måltider ud af ovenstående den kommende uges tid, så der er mad til gemalen og jeg 4-5 dage i træk.
Mole er en mexicansk chilisauce, og jeg kan ikke have mexicansk benspænd uden at lave en tyk mole, for det er ret udbredt i Mexico. Jeg burde principielt set lave mole poblano, der er den mest kendte af mole-udgaverne og ind imellem betegnes som Mexicos …