Nye sjove madoplevelser
Jeg fik lavet en del mad på ferien – alt sammen i kategorien “hvordan bruger jeg kortest tid i køkkenet”, for sommerhusets akilleshæl er netop køkkenet, der er meget lille og hurtigt bliver meget varmt! Inden rejsen havde jeg planlagt at lave en ret med …
En af de letteste måder at lave hurtig mad på er ved at smide grøntsager i en wok og lynstege dem. Wokmad er per definition mad med hurtig tilberedningstid, og det passer jo som fod i hose mht. denne måneds benspænd, så selvfølgelig skulle jeg …
Jeg har skrevet en lang liste af veganer-retter, jeg gerne vil prøve i anledning af månedens benspænd, men da jeg kom træt hjem fra arbejde i tirsdags, var jeg ret sulten og slet ikke i humør til kreative krumspring. Jeg havde godt nok sat bønner i blød om morgenen, men jeg var helt og aldeles idéforladt, da jeg gik i gang med at koge dem. I stedet for at panikke valgte jeg en anden – og ganske konstruktiv – måde at komme videre med madlavningen på. Jeg legede ‘tøm lige køleskabet’, og i bedste Stop Spild af Mad-stil fik jeg brugt en masse fra gemmerne. Det blev til denne sunde og mættende pinto-bønnegryde. Gemalen var ikke helt tilfreds, for konsistensen var lidt for suppeagtig til hans smag, men den passede fint til det grå vejr og mine smagsløg.
– kogte Pinto-bønner
– olie
– løg i tern
– finthakket spidskål
– et par fed hvidløg
– chili
– en dåse flåede tomater
– lille dåse tomatkoncentrat (70 g)
– vand
– engelsk sauce
– paprika
– salt og peber
– evt. hvidvinseddike og mørk sirup
Kog bønnerne som anvist på pakken. Svits imens løget i lidt olie og tilsæt derefter finthakket spidskål. Rør godt rundt, mens det får lov til at stege i gryden. Efter et par minutter tilsætter du hvidløg og chili og lader det stege videre, mens du sørger for at røre jævnligt i gryden. Tilsæt tomaterne, tomatkoncentratet og par dl vand. Rør godt rundt og tilsæt paprika og et par spsk engelsk sauce. Lad det simre, indtil bønnerne er kogt. Hæld bønnerne op i gryderetten og smag til med salt, peber, engelsk sauce, chili samt mørk sirup og hvidvinseddike.
Note: Pinto-bønnegryde er endnu en glimrende måde at snige mere spidskål ind i maden. Man skulle næsten tro, at det er blevet mit mantra gennem de sidste to år, for jeg synes godt nok, jeg tit får sneget det med i madlavningen. Men det er også en rigtig god måde at få grøntsager på – det mætter godt og kan varieres utrolig meget. Samtidig er spidskål noget, som kan spises året rundt.
Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve. Fondue er noget, jeg forbinder …
I søndags var gemalen ikke hjemme, og jeg udnyttede straks muligheden for at lave en fyldig pastinaksuppe! Ikke kun fordi jeg havde en række grøntsager, der trængte til at blive brugt, men også fordi jeg så kunne lege lidt mere med den nye stavblender. Jeg …
I lørdags havde vi et vennepar samt deres 3-årige bøllespire på besøg, og efter forretten, som bestod af kyllingelevermousse, var det tid til hovedretten – sprængt kalvetunge med peberrodssauce. Da jeg tidligere på måneden eksperimenterede med kalvetunge for første gang, indså jeg, hvor lækkert kød dette er.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra ‘Mormors mad’ men ændrede på kogelagen og saucen. Vær opmærksom på, at tilberedningen af kalvetunge med peberrodssauce starter ca. tre dage før selve serveringen.
7-8 personer
1 kalvetunge
Saltlage:
2 l vand
200 g salt
20 g rørsukker
Kogelage:
2 laurbærblade
½ tsk sorte peberkorn
2-3 tsk timian
masser af vand
Peberrodssauce:
7-8 dl af suppen fra tungen
1 spsk hvidvinseddike
2½ spsk rørsukker
1½ dl fløde
2 tsk majsstivelse
7-8 spsk frisk- og fintrevet peberrod
salt og peber
Bring saltlagen i kog og tag den af komfuret, når salt og sukker er opløst i vandet. Køl lagen af og hæld den i en høj skål eller gryde sammen med den rensede kalvetunge. Sørg for, at lagen dækker tungen helt og dæk så skålen/gryden til. Stil den i køleskabet i tre døgn og sørg for, at der ikke er noget, der ved et uheld ryger ned i lagen, da det kan bringe bakterier med sig.
Skyl den saltlagrede kalvetunge og kog den stille og roligt i kogelagen i 2½ time. Den væske, du ikke bruger til saucen, kan du meget passende fryse ned og bruge i en suppe en anden dag. Lad kalvetungen køle af i nogle minutter, inden du flår hinden af med en lille skarp kniv.
Tag lage fra til sauce og lad den koge ind til 3 dl over kraftig varme. Hæld eddike og sukker i og rør derefter majsstivelsen ud i en skål sammen med fløden. Skru ned for saucen og pisk stille og roligt fløden ind i saucen. Tilsæt den revne peberrod lige inden servering – saucen må ikke komme i kog – og smag til med salt, peber og evt. lidt hvidvinseddike.
Servér sammen med kogte kartofler og dampede grøntsager eller en frisk salat. Jeg brugte også de syltede grønne tomater, som jeg lavede i efteråret, og så drak vi en flaske shiraz 2010 fra Prospect Hill, som vi fik i værtindegave i december. Den passede ganske godt til den møre kalvetunge. Vinen var lidt tør men havde også en vis sødme og fedme, der passede godt til saucen. En blød vin med en passende fylde.
Note: Igen overraskede kødet mig! Kalvetunge er meget mørt kød og smager så godt! Sammen med saucen, kartoflerne og salaten udgjorde det en af de bedste gammeldags danske retter, jeg kan forestille mig. Kødet var også meget populært hos den 3-årige, der var i køkkenet flere gange i løbet af aftenen for at tiltuske flere små stykker. Han var mere interesseret i det end i isen, vi fik til dessert. Det er ret sejt!
Vi besøgte et vennepar i går, som vi jævnligt spiller brætspil med. Der bliver altid diskuteret politik, når vi mødes med venneparret, og selvom vi ikke rigtig er enige, foregår det altid på en sober måde med et glimt i øjet. Da vi for halvanden …
Jeg var på biblioteket for et par dage siden og faldt ved et tilfælde over kogebogen ‘Vild med svampe’, som jeg selvfølgelig blev nødt til at låne med hjem, når nu månedens benspænd er svampe. Da jeg bladrede den igennem, faldt jeg over en opskrift …
Tidligere på ugen havde vi en god ven på besøg til en omgang brætspil. Hvad der startede med en fiks idé om, at jeg skulle lave semi-tørrede tomater og bruge dem i hovedretten, endte i stedet med en tre retters menu, da jeg pludselig indså, at salaten ikke passede så godt med resten af hovedretten og derfor var bedre tjent som forretssalat – ligesom jeg opdagede en bakke blåbær og et par dl fløde, der trængte til at blive brugt. Det må næsten være det, der kaldes held i uheld…
Semi-tørrede tomater bliver selvfølgelig bedst, hvis du bruger gode små tomater med masser af smag i. Jeg faldt for en bakke tomater i Føtex, der var små, kuglerunde og blanke – jeg mener, at de gik under navnet Juanita og hørte til supermarkedets Princip-serie. Ideen med at tilføje balsamicoeddike fik jeg fra Heidis verden.
200 g små faste tomater
olivenolie
hvidvinseddike
salt og peber
balsamico-eddike
frisk timian
Pisk alt undtagen tomater godt sammen. Halvér tomaterne og vend dem i marinaden og læg dem derefter på bagepapir på en bageplade. Sæt dem i ovnen ved 80 grader og lad dem nyde varmen i ca. 6 timer.
Note: De semi-tørrede tomater er lækre små sager med masser af smag og kraft – virkelig skønne! Sådan en portion laver jeg gerne igen, for det er altså noget helt andet end dem, du kan købe på glas – og så slipper du for al olien, de ofte ligger i.
3 personer
mellem et kvart og et halvt blomkålshoved
olivenolie
citronsaft
hvidvinseddike
salt
semitørrede tomater
salatblade
pinjekerner
Skær blomkålen i små mundrette stykker og vend dem i en marinade lavet af olivenolie, citronsaft, hvidvinseddike og salt. Lad blomkålen trække en halv times tid, inden den blandes med de resterende ingredienser og serveres.
Note: Tomaterne giver masser af smag og kraft til salaten, mens blomkålen giver fibre og sprødhed. En god kombination der gør sig fin som forretssalat eller som tilbehør til hovedretten.
3 personer
200 g hvedemel
2 æg
salt
1 spsk olivenolie
1 spsk finthakket frisk merian
Sigt mel og salt i en skål, så det er fint og ensartet. Lav en fordybning i midten, slå æggene ud i det, hæld olivenolien over æggene og drys merianen over. Pisk stille og roligt æggene med en gaffel og rør i større cirkler lidt efter lidt, så du langsomt sørger for, at dejen optager mere og mere af melet.
Saml dejen til en blød og ensartet masse og ælt den grundigt i ca. ti minutter. Vær varsom med ikke at bruge for meget mel undervejs. Pak dejen ind i en lufttæt boks, hvor den har plads til at udvide sig, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time. Den kan holde sig i op til et døgn efter, at du har æltet den.
Har du en pastamaskine til rådighed, er det her, du finder den frem. Dejen skal køres igennem maskinen adskillelige gange, hvor den hver gang foldes på midten og drysses med lidt mel, og for hver gang strammes maskinen lidt, så pladerne bliver tyndere og tyndere, når de udrulles. Alternativt er det frem med kagerullen. Rul dejen ud så tyndt som muligt, løft den og fold den, rul ud igen, løft den og fold den, rul ud og fortsæt, til du er ret træt af det. Skær herefter dejen i lange, smalle strimler og kog dem i saltet vand i ca. 3 minutter. Hæld vandet fra og overhæld pastaen med håndvarmt vand – i princippet bør du bruge koldt vand, for meningen er at stoppe kogningen af pastaen, men jeg kan godt lide, at pastaen ikke er helt kold, når den serveres, så jeg bruger håndvarmt vand. Servér med det samme.
Note: Vi var udgået for durummel – normalt vil jeg bruge halvt durummel og halvt hvedemel – men dette virkede også fint. Jeg kan godt lide, at pastaen har et fint strejf af merian, og det er en sjov måde at bruge friske krydderurter på. Denne pasta kan selvfølgelig varieres lige så meget, som du har krydderurter.
3-400 g kalvefilet skåret i tern
smør eller olie
1 løg, hakket
2 dl rødvin
1-2 dl grøntsagsbouillon
2 friske laurbærblade
et par friske timiankviste
1 tsk sorte peberkorn
1 dåse tomater
salt
200-250 g kantareller
Brun først løg og derefter kød i en gryde. Tilsæt laurbærblade, timiankviste, peberkorn, tomater, grøntsagsbouillon og en dl af rødvinen. Læg låg på og lad det simre i 2½ time – sørg undervejs for at kigge til kødet en gang i timen og tilsæt resten af rødvinen efter 1-1½ time. Retten skal koge næsten helt ind, men forsvinder væden helt, inden retten er klar, tilsætter du blot lidt vand. Smag til med salt.
Rens kantarellerne grundigt og steg dem i et par minutter i smør.
Servér pastaen med det langtidssimrede kød samt de stegte kantareller og spis gerne retten, mens du ser på, at solen går ned. Det kræver selvfølgelig solskinsvejr – og det er nok det sværeste ved denne ret.
Note: Kombinationen af den hjemmelavede pasta, de dejlige kantareller og en simpel simreret er ikke mindre end skøn. Det bør du unde dig selv en dag.
3 personer
200 g friske blåbær
200 g rørsukker
½ dl vand
vaniljestang
1 spsk frisk lakridstagetes
et skvæt mørk rom
2 dl fløde
Kog blåbær sammen med rørsukker, vand, vaniljestangen + vaniljekornene (som du inden har fået ud ved at flække vaniljestangen og skrabe dem ud), den friske lakridstagetes samt et skvæt mørk rom. Det skal koge i ca. 20 minutter. Lad det afkøle helt og pisk så fløden til skum. Vend blåbærmassen i og hæld blåbærmoussen over i dessertglas. Pynt med friske blåbær og lakridstagetes.
Note: En dejlig let og lækker dessert, som er rimelig kraftig i smagen, da blåbærrene fylder meget i retten i forhold til fløden. Den friske lakridstagetes er med til at give desserten et spændende strejf af lakrids. Jeg er virkelig glad for den plante – den er så spændende at bruge i madlavning!
Månedens benspænd lægger også op til tærtebagning, for tærter kan man jo putte alskens herligheder i. Denne version blev dog ikke så kontroversiel – mest fordi jeg gerne ville lave en nysselig udgave, men endte med at lave en grovdej, og så er det noget …