Tag: hvidløg

Krydret marokkansk milt

Krydret marokkansk milt

Har du nogensinde prøvet at spise milt? Nej? Jeg havde ikke smagt det før, men jeg øjnede straks muligheden, da jeg købte forskellige typer indmad til denne måneds benspænd. Her faldt jeg over oksemilt og blev ret nysgerrig. Jeg var meget i tvivl om, hvordan 

Kogte hønsefødder

Kogte hønsefødder

Man fristes til at synge “hønsefødder og gulerødder…”. Det var i hvert fald reaktionen, da jeg fortalte en kollega, at jeg skulle tilberede hønsefødder i weekenden. Oooog… hvorfor så det, tænker du sikkert. I forbindelse med mit indmads-benspænd har jeg købt nogle forskellige råvarer fra 

Lammenyrer i krydret sauce

Lammenyrer i krydret sauce

Jeg er i gang med mit indmads-benspænd, og jeg har fundet en gammel ‘fjende’ frem – lammenyrer! Dem prøvede jeg nemlig også at lave en ret med, da jeg for ti år siden havde mit første indmads-benspænd. Og her var nyrerne ganske enkelt ikke udvandede nok.

Men jeg giver ikke op, så nu havde jeg en glimrende anledning til at få en – forhåbentlig – bedre oplevelse. Og det var det.

Jeg faldt over en opskrift på krydrede lammenyrer hos Tesco, som jeg legede videre med. Jeg valgte at skrue op for krydringen og undlade creme fraiche, da det dæmpede smagen for meget. Og så tilføjede jeg Madeira, men du kan også bruge hvidvin.

Lammenyrer i cremesauce

forret til 3-5 personer eller hovedret til 2 personer

4-5 lammenyrer, rensede og udvandede
evt. 2 dl mælk
1 tsk cayennepeber
smør til stegning
200 g svampe, rensede og skåret i skiver
1 lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, pressede
evt. 1 spsk HP-sauce
1 dl Madeira
salt og peber
1-2 spsk friskhakket bredbladet persille
evt. friskbagt brød

Sørg for at købe rensede, udblødte lammenyrer. Jeg valgte for en sikkerheds skyld at udvande dem yderligere i 5-6 timer i mælk (på grund af den dårlige oplevelse for mange år siden), men det behøver du ikke nødvendigvis. Skær lammenyrerne i mindre stykker og fjern sener.

Smelt smør på en pande og svits lammenyrer og løg i nogle minutter. Rør hvidløg og cayennepeber i. Tilsæt svampene – evt. med lidt mere smør – og lad dem stege i nogle minutter, indtil de bliver bløde. Tilsæt Madeira og evt. HP-sauce og lad det simre, indtil væden er kogt ind til halv mængde. Smag til med salt og peber.

Du kan servere dine lammenyrer sammen med kartofler, ris eller pasta – eller en salat. Jeg valgte at servere dem som en forret, hvor jeg tog en halv hjemmebagt bolle og fordelte stuvningen ud over. Jeg sluttede af med et drys persille.

Note: Ha! Det var en noget anden – og langt mere positiv – oplevelse end første gang! Det smagte faktisk ganske godt. Hvis du sørger for, at kødstykkerne ikke er alt for store, så forsvinder indmadssmagen.

Soyamarineret laks

Soyamarineret laks

Der er mange, der serverer røget laks og laksetærte her i påsken, men her blev det nu til soyamarineret laks for et par dage siden. Jeg fandt noget laks på tilbud for nylig, som jeg frøs ned, og jeg tænkte, at påskeferien var en glimrende 

Frisk kinesisk agurkesalat

Frisk kinesisk agurkesalat

I fredags havde vi besøg, og her serverede jeg asiatisk mad – nærmere bestemt panang karry samt en frisk kinesisk agurkesalat, jeg oprindeligt så hos Foodfanatic. Jeg undlod dog kinesisk sort eddike samt brugte mere olie. Frisk kinesisk agurkesalat ca. 3 personer 1 agurk2 fed 

Kornblinis

Kornblinis

Jeg bladrede lidt i en af mine yndlingskogebøger – ‘Klimakogebogen’ fra 2009 – og faldt over nogle kornblinis, jeg gerne ville prøve. De kunne indgå i frokosten her i weekenden.

I den oprindelige opskrift indgår der bredbladet persille, og jeg er så heldig, at persillen i haven har klaret sig gennem den milde vinter, så det kunne jeg plukke direkte fra krydderurtebedet. Derudover justerede jeg lidt på blandingsforholdene samt udelod muskatnød.

Kornblinis

12 stk.

250 g kogte perlebyg
1 æg
1 dl friskhakket bredbladet persille
2 fed hvidløg, hakkede
1 lille rødløg, hakket
2 spsk olivenolie + olie til stegning
salt og peber

Hæld alle ingredienserne i en blender og blend det til en ensartet masse. Hæld olie på en blinispande (en almindelig pande kan også bruges) og steg dine kornblinis, indtil de er gyldne på begge sider.

Servér dem som en del af en forret eller til frokost.

Note: Kornblinis er en fin lille servering, som du kan kombinere med mange andre ting. Jeg valgte at servere dem sammen med ærtecreme og frikadeller.

kornblinis
Fiskeragout i tomatsauce

Fiskeragout i tomatsauce

Da jeg købte godt med fisk for nylig, nøjedes jeg ikke kun med at lave fiskeboller i karrysauce, men fik også tilberedt denne lækre fiskeragout i tomatsauce. Den fandt jeg også, da jeg bladrede i kogebogen ‘Geniale gryderetter…’. Det er en sommerret, så jeg lavede 

Fiskeboller i karrysauce

Fiskeboller i karrysauce

Jeg holder lige en kort pause fra muffin-benspændet og fortæller i stedet om disse fiskeboller i karrysauce, som vi fik i weekenden. Selvom vinter kan være hyggeligt, så trænger jeg ind imellem til noget mere frisk og krydret mad, og så tyr jeg ofte til 

Kødtarteletter

Kødtarteletter

Hvis man putte høns i asparges i tarteletter, så kan man også lave kødtarteletter med oksekødssauce! Det tænkte jeg i hvert fald, da jeg havde butterdejsplader til overs efter at have bagt apple pies.

Du kan lave din yndlingskødsauce, hvis du har sådan en. Ellers har jeg beskrevet hvilken kødsauce, jeg lavede til mine kødtarteletter. De kan serveres som en sjov forret, som en del af et buffetbord (skal dog laves lige inden servering) eller som en let frokostret.

Kødtarteletter

8 stk.

4 plader frossen butterdej, der skal tø op inden brug
lidt smør eller olie til pensling af form

Kødsauce:
250 g hakket oksekød
1 lille løg, hakket
100 g svampe, skåret i mindre stykker
2 fed hvidløg, pressede
smør til stegning
1 tsk timian
1 spsk sød paprika
1 tsk chili eller cayennepeber
1 dåse tomater
1 dl rødvin
salt og peber
evt. lidt chilisauce

Sæt gerne kødsaucen over i god tid inden aftensmaden, så den kan simre et par timer.

Start med at smelte smør i en gryde og svits så løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt krydderierne (undtagen salt og peber) og steg i yderligere et minut, inden du tilsætter svampene. Steg dem, til de er bløde, og rør så kødet i. Når kødet er brunet, tilsætter du tomater og rødvin og lader det simre videre under låg ved lav varme. Husk at røre i det et par gange i timen. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt ekstra chili til sidst.

Halvér butterdejspladerne, så du får otte næsten kvadratiske stykker. Pensl metalmuffinformen med fedstoft og tryk de otte plader ned i hver deres hul. Bag dine tarteletter ved 220 grader i 10-12 grader, indtil de er letgyldne. Tag dem ud af ovnen og Lad dem køle af et minuts tid, inden du bruger et meget smalt glas eller lignende til at trykke bunden ned på hver tartelet (butterdejen puffer en del op under bagning). Løft forsigtigt tarteletterne ud af formene og stil dem på et fad. Fyld kødsauce i dem – pynt eventuelt med friske krydderurter.

Servér dine kødtarteletter med en grøn salat eller fintsnittet kål.

Note: Ha, det fungerede ganske fint – især med lidt grønt til.

kødtarteletter, tarteletter, oksekød, kødsauce, svampe, løg, hvidløg, paprika, tomater, chili, cayennepeber, rødvin, timian,
Cajun-kartofler

Cajun-kartofler

Jeg har prøvet nogle lækre cajun-kartofler, som min kollega tippede mig om. Hun ved, at jeg elsker at eksperimentere med sydstatsmad, og da jeg blandt andet har haft et cajun-benspænd, så mente hun, at denne opskrift var noget for mig. Jeg skruede lidt ekstra op