Aftenen er gået med at bage til den store guldmedalje. Nogen her i huset har rund fødselsdag i morgen, og det er ikke mig 😉 Det er dog ikke opskrifter fra det bagværk, jeg vil blogge nu, men den spændende tærte, jeg lavede i tirsdags. …
Jeg er glad for, at jeg ikke havde ambitioner om at nå en masse i dag, for de mørkegrå skyer udenfor sugede godt nok al energi ud af dagen! Men vores planer omhandlede først og fremmest indendørs hygge, og så nåede jeg et par småting …
Nu fik jeg endelig tid til at prøve at lave fyldte snackpebre! Det er en ret, jeg flere gange har tænkt på at prøve, for jeg synes, de er så dekorative, og så er det jo en god måde at bruge flere grøntsager i madlavningen.
I går nulrede vi rundt herhjemme og fik ordnet nogle praktiske ting. Jeg ville gerne have nået mere, men min bevidsthed var temmelig glad for at holde ferie, så der blev også tid til computerspil og ikke mindst serie-kigning – vi fik set tredje sæson af Battlestar Galactica færdig og sikke en afslutning! Nu er spørgsmålet, om vi snarest muligt skal kaste os over fjerde og sidste sæson, eller om vi skal vente lidt – det er jo den sidste sæson, og det bliver helt mærkeligt at afslutte den…
Fyldte snackpebre
4 personer
250 g hakket oksekød
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
madolie
en dåse tomatkoncentrat
1 tsk paprika
1 tsk timian
½ tsk salt
4 snackpebre
lidt revet ost
Svits løget og hvidløgene i lidt olie og tilsæt oksekødet. Steg det igennem og tilsæt så krydderierne samt tomatkoncentratet og en sjat vand. Lad det stå og boble, mens du skærer toppen af snackpebrene og renser dem for kerner – husk at gemme toppen! Put kødsaucen forsigtigt i hver snackpeber med en ske og sæt toppen på igen med tandstikkere.
Læg snackpebrene i et fad, smør dem med lidt madolie, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Drys osten på efter 10-15 minutter.
Note: Jeg lavede denne mængde kødsauce, men skulle kun bruge til to snackpebre – resten af kødsaucen bliver gemt til aftensmaden i morgen. Det er en god og enkel måde at mindske kødforbruget på, uden at man føler, at der mangler noget. Retten blev serveret med ris og en grøn salat bestående af strimlede salatblade, agurketern, lidt finthakket frisk koriander, lidt olivenolie og citronsaft.
Solbærsmoothie
2 glas
2½ dl kærnemælk med citron og rørsukker
2 dl frosne solbær
1 lille banan
3 tsk sukker
Alle ingredienser blendes.
Note: Normalt bruger jeg så lidt sukker som muligt, men både solbær og kærnemælk er ret syrlige, så der var brug for lidt sødme til smoothien. Selvom jeg tilføjede sukker, var den stadig ikke specielt sød, men det var nu en ganske fin variant alligevel – smoothies behøver ikke at være søde hver eneste gang.
Så er det tid til en ærtesuppe samt en ret, jeg har glædet mig til at lave i laaang tid. Og inden nogen tror, at det er noget vildt og superavanceret, så må jeg desværre lægge en dæmper på det – det var nemlig noget …
I går holdt jeg julefrokost sammen tre andre hunkønsvæsner. Gemalen og hans rollespilsgruppe havde arrangeret julefrokost uden bedre halvdele (det må selvfølgelig have været en forglemmelse), så vi arrangerede straks, at vi også holdt julefrokost hjemme hos mig, og så partycrashede vi drengenes julefrokost efter …
Denne rejeomelet røg på bordet, da jeg skulle lave hurtig aftensmad. Selvom jeg har nået en del ting i dag, så er der stadig mange punkter på min dosmerseddel – argh! Nå, jeg kan forhåbentlig nå nogle af dem på tirsdag – i morgen skal vi nemlig spise hos det vennepar, vi går på restaurant med.
Rejeomelet med spinat
2 personer
1 løg
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
350 g frossen spinat
lidt olivenolie og smør
6 store æg
1 tsk oregano
salt og peber
300 g store rejer
Pil og hak løg og hvidløg fint sammen med peberfrugten. Svits det sammen med den optøede spinat på en pande med olivenolie og smør og rør ofte i det. Pisk æggene sammen med krydderierne og bland halvdelen af rejerne i æggemassen. Fordel grøntsagerne jævnt ud over pandens bund og hæld forsigtigt æggemassen over. Dæmp varmen og lad omeletten stivne ved svag varme. Drys resten af rejerne på ved serveringen.
Note: Denne rejeomelet fungerer fint som topersoners ret. Jeg serverede strimlet salat + avokadotern samt ravigotte-dressing (ravigotte-sauce blandet med creme fraiche) til. Retten kan også bruges til fire personer – brug så 400 g rejer og sørg for at lave mere tilbehør til – f.eks. en solid pastasalat.
I går aftes havde vi besøg af en af The Boys, som jeg spiller rollespil med. Jeg har ca. en milliard opskrifter liggende, som andre bloggere har anbefalet, så jeg havde kigget i mit arkiv og fundet en opskrift på kinesiske dumplings, som NYBH havde …
Jeg havde planer om at købe noget sjovt i fiskeafdelingen i går, men det endte med at blive noget andet end planlagt! Der var nemlig krabbekløer til halv pris, og da jeg gerne vil prøve at lave det, blev det straks indkøbt. Jeg købte et …
I dag havde jeg besøg af min faste rollespilsgruppe. Rollespil blev det nu ikke til, da vi valgte at spille noget brætspil, og det passede mig nu ganske fint, eftersom vi i går var til 30 års fødselsdag til langt ud på natten. Jeg havde sørget for frokostboller, og til aften fik vi cuvettesteg, der var stegt i lidt hvidvin og med et par drys timian oven på, kogte kartofler, dressing lavet af creme fraiche, purløg og ravigotte sauce – samt et par opskrifter, jeg liiige fik mulighed for at afprøve!
Opskriften på boller er inspireret af ‘Amos Store Bagebog 2’, champignon-opskriften fra Netto-kogebogen ‘Dejlige danske efterårsretter’, og de indbagte løg fra Mad! nr. 2/2009.
Koldthævede eftermiddagsboller med tranebær
10-12 stk.
200 g hvedemel 350 g durummel 4½ dl koldt vand 25 g gær 1 dl tranebær 1 dl græskarkerner 2 spsk olie 1 spsk salt
Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt olie, kerner, rosiner og salt. Kom melet i og rør dejen jævn. Den skal være meget våd og klistret. Kom film over skålen og stil den i køleskabet.
Når du har lyst til boller, tager du dejen ud, sætter dejklatter på en bageplade med to skeer og drypper lidt olie over hver klat.
Bag dem ved 220 grader i 18-20 minutter. Dejen kan stå i køleskabet i op til tre dage.
Note: Opskriften er oprindeligt med rosiner, men da jeg skulle bruge dem til frokost, erstattede jeg det med tranebær, for det syntes jeg passede bedre. Resultatet var ganske godt, og dejen er superpraktisk, da den kan holde sig i flere dage i køleskabet. Desuden tager den jo ingen tid at smække sammen – jeg lavede den faktisk, da vi kom hjem kl. lidt i halv fire i morges…
Gratinerede champignons 4 personer
400 g champignon 1 dl tør hvidvin 4 dl hønsebouillon ½ tsk paprika 8 tsk hvedemel 4 spsk creme fraiche 18% salt og peber 4 tsk rasp 4 tsk revet ost
Skær champignon i skiver og svits dem i en gryde. Tilsæt hvidvin og kog det næsten helt ind. Kom bouillon ved og lad det koge ind til det halve. Krydr med paprika og jævn med hvedemel rørt ud i lidt koldt vand. Tag gryden af varmen og rør creme fraiche i. Smag til med salt og peber, og kom stuvningen i et ovnfast fad. Drys med rasp og revet ost, og gratinér i ovnen under grillen til osten er gylden.
Note: Jeg brugte grøntsagsbouillon samt creme fraiche 9% i stedet. Retten var velsmagende, men måske en anelse for ‘syndig’ i smagen til mit humør i dag. i hvert fald smagte det mere usundt, end det var. En anden gang vil jeg nok lave den mindre ‘snasket’.
Bagte rødløg i baconsvøb 6 personer
6 store rødløg 6 skiver bacon 6 tandstikkere af træ
Fyld: 1 fed hvidløg 3 kviste frisk timian 2 tsk olivenolie 10 grønne oliven 50 g revet emmentaler salt og peber
Pil rødløgene uden at skære for meget af bunden. Kog dem i en gryde med letsaltet vand i ca. 15 minutter, til de er let møre, når du prikker i den med en spids kniv. Tag løgene op af vandet og lad dem køle af. Skær ca en tredjedel af løgenes top af og skær evt. også lidt af bunden, så løgene kan stå uden at vælte.
Tag forsigtigt midten af løget ud med en teske. Sørg for, at løgets bund stadig er hel og uden huller. Gem resterne af løget, da det skal bruges til fyldet, og placér de udhulede løg i et ildfast fad. Hak top og bund og det inderste fra løgene fint med en kokkekniv på et skærebræt. Pil hvidløgsfeddet og hak det fint. Varm olivenolien op i en gryde og svits hakket løg og hvidløg let i 4-5 minutter, uden at det tager farve. Sluk for varmen og tilsæt timianbladene, grofthakkede oliven og revet emmentaler. Smag blandingen til med salt og peber.
Fordel fyldet i de udhulede løg og pres det godt sammen. Vikl derefter en skive bacon omkring hvert løg og sæt det fast med en tandstik. Bag løgene ved 200 grader i 25-30 minutter, til de er gyldne på toppen, og baconen er blevet lidt sprød.
Note: Flot og lækkert tilbehør. Måske en smule omstændeligt, men det skal der også være plads til. Jeg fik dog lige vel meget fyld til overs, men det må jeg bruge på madpakken i morgen.
Vi har haft mine svigerforældre på besøg, og så kunne jeg teste et par opskrifter, som jeg længe har tænkt på at lave – nemlig den franske citrontærte fra ‘Kager der smager’ og opskriften på jordskokker i fad med parmesanost, som kommer fra et lille …