De sidste par er der også blevet eksperimenteret med drikkevarerne (og det er ikke gårsdagens cocktails, jeg hentyder til). Tidligere på ugen lavede jeg således en varm æbledrik, som jeg fandt inspiration til, da jeg bladrede i dameblade hos frisøren tidligere på ugen. I morges …
Jeg er ellers ikke så meget til varm mælk, men jeg så på et tidspunkt en opskrift på Politiken af James Price, som jeg måtte prøve – og da en af vores venner havde sagt, at hun ville kigge forbi her til eftermiddag, måtte hun …
Min hals driller, så jeg mente, at det var en perfekt anledning til at afprøve en krydret æbletoddy, som jeg så i et blad for et par måneder siden. Jeg tror, at det var i et af efterårsnumrene af Boligliv. Opskriften herunder minder en del om den originale æbletoddy, men jeg twistede den en smule.
Æbletoddy med kanel, chili og whisky
1 stort glas
2½ dl æblejuice
2 hele kanelstænger
2 skiver frisk ingefær
2 tynde skiver æble
1 spsk blomsterhonning
et skvæt whisky
lidt chilipulver
Æblejuice og kanelstænger bringes op på kogepunktet og stilles så til side, så væsken kan stå og trække i ca. fem minutter – gerne med låg over, så det holder lidt på varmen. I et glas hælder du honning, ingefær og æbler, væsken hældes over og whiskyen tilsættes. Rør rundt i glasset med æbletoddy med en lang ske og drys lidt chilipulver på æblestykkerne, der flyder rundt i toppen af drikken.
Note: Denne æbletoddy er absolut anbefalelsesværdig! Den er lidt mildere, end jeg havde forestillet mig, men det kan du altid selv justere ved for eksempel at putte mere whisky og/eller chilipulver i. Vidste du i øvrigt, at man også kan lave appelsintoddy?
Dagen efter dagen… det var en dejlig juleaften i går, hvor vi fik slappet af, hygget, spist god mad og åbnet en masse skønne gaver. Om eftermiddagen holdt vi jul med yndlingsnevøen, og jeg fik tumlet så meget rundt med ham, at jeg ikke savnede …
I går holdt jeg julefrokost sammen tre andre hunkønsvæsner. Gemalen og hans rollespilsgruppe havde arrangeret julefrokost uden bedre halvdele (det må selvfølgelig have været en forglemmelse), så vi arrangerede straks, at vi også holdt julefrokost hjemme hos mig, og så partycrashede vi drengenes julefrokost efter …
I går var det min tur til at medbringe morgenmad på arbejdet, så jeg benyttede vanen tro lejligheden til at lave noget nyt. Jeg har på et tidspunkt set en opskrift på appelsinboller på fri.dk, men da jeg ikke havde tid til langtidshævning og den slags, så lavede jeg den noget anderledes. Nedenstående er min version.
Jeg havde også set en opskrift på marcipanhorn i ‘Amos Store Bagebog 2’, og den var så enkel, at jeg kun lavede få ændringer.
Marcipanhorn
16 stk.
250 g hvedemel 125 g smør 35 g gær 1,25 dl kærnemælk 1½ tsk. sukker lidt salt ca. 50-100 g marcipan
Bland smør og mel til det smuldre. Rør gæren ud i mælken og hæld det i melet. Tilsæt salt og sukker. Ælt det til en dej og den del i fire lige store stykker. Rul hvert stykke ud til ca. 16×16 cm. Del hvert stykke i fire trekanter og fordel marcipanen på den brede side af trekanterne. Rul hver trekant fra den brede ende mod spidsen og bøj dem til marcipanhorn. Sæt dem på en badeplade og lad dem efterhæve lunt og tildækket i 20-30 minutter.
Pensl dine marcipanhorn med æg og drys finthakkede nødder over. Bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Note: Jeg rullede dejen lidt mere ud, end det var nødvendigt, så det blev slanke marcipanhorn. Til gengæld var de meget bløde og saftige – mmm!
Grove appelsinboller
ca. 15 stk.
½ l kærnemælk 1 pakke gær ½ spsk. salt Kød fra to økologiske appelsiner i små tern Skal fra 2 økologiske appelsiner 2 spsk. honning 30 g tørret melon, papaya og ananas 600 g hvedemel
Bland kærnemælk, gær, salt og honning grundigt. Tilsæt appelsinstykker og -skal. Vend mel i dejen og ælt det. Lad det hæve et par timer, inden du deler dejen og former den til boller, som du sætter på en bageplade. Lad dem efterhæve en halv til en hel time.
Bag dem ved 200 grader i 25 minutter.
Note: Jeg brugte en tørret-frugt-blanding, men du kan også holde dig til én type tørret frugt i opskriften. Jeg overvejede at bruge tørret appelsinskal, men tænkte, at det blev måske lidt for voldsomt. Til gengæld smager bollerne fænomenalt med brie og appelsinmarmelade… 🙂
Jeg fik bagt peanutbutter-cookies, squashkage med ingefær og citronglasur samt chokolademuffins med appelsin og honning, da jeg skulle afsted til blogger-arrangement. Sifka havde som sagt lokket mig med på at lave kagekalas, og jeg var ret spændt på, hvordan det ville forløbe. For det første …
I dag fik jeg gæster allerede inden frokost. Det var dog ikke supergodt koordineret fra min side, eftersom vi var til 30-års fødselsdagsfest i går, og vi kom først i seng lidt halv fire. Derfor var det også lidt hårdt at stå op kl. halv …
Jeg droppede al træning i dag og gik hjem en halv time senere – trængte til at komme hjem og hvile ørerne lidt, for i morgen venter en tretten timers arbejdsdag. Måske jeg skal lokke min kollega til, at vi køber noget sushi sidst på eftermiddagen…
Men jeg skal nok have en rugklapper eller to med på madpakken. De blev bagt mandag aften. Opskriften er fra ‘Varm på brød og lun på boller’, som jeg varmt kan anbefale…. (høhø!)
Rugklapper
12-15 stk.
Dej
200 g rugmel
1½ dl vand
1 tsk salt
5-10 g gær
1 spsk honning
1½ dl kærnemælk
100 g knækkede rugkerner
Dag 2
200 g hvedemel
1 reven gulerod
Dag 1: Vand, salt, gær, honning og kærnemælk røres sammen. Rugmel og knækkede rugkerner røres i. Dæk skålen med film eller en plasticpose og stil den så koldt som muligt natten over. Alternativt, lad dejen hvile et par timer på køkkenbordet og gå så til beskrivelsen af dag 2.
Dag 2: Næste dag røres hvedemel og den revne gulerod i. Dejen er så blød, at den af sig selv flader ud, når den hældes ud på et meldrysset bord. Den skal være på ca. 15 x 30 cm. Skær 15 brød, som lægges på bageplade beklædt med bagepapir. Brødene hæver tildækket et par timer og pensles derefter med smør. Bager i 15 minutter ved 210 grader.
Note: Jeg valgte løsningen med at lade dejen hvile på køkkenbordet, så jeg kunne bage dem samme aften, og det fungerede fint. Jeg måtte dog tilføje ca. 1½ dl vand mere, da jeg nåede til gulerodsdelen, for dejen var slet ikke så flydende, som opskriften gav indtryk af, og jeg endte med at forme rugklapperne med hænderne i stedet for at lade dejen flyde ud. Men de smager ganske fint og mætter godt!
Nu gør jeg noget lidt uvant – at poste opskriften på forhånd på denne Acapulcokylling, som vi skal have til aftensmad! I går aftes forberedte jeg nemlig aftensmaden til i dag, hvor svigerforældrene kommer hjem fra ferie, og da jeg har lang arbejdsdag, var det …