Lørdag var næstsidste dag i Frankrig, så det blev til lidt let mad i form af pesto-flødekartofler med blandet salat og kylling til. Dagen før var det første par taget af sted, og lørdag morgen rejste to par mere, så lørdag eftermiddag skulle vi kun …
Forleden fik jeg tiltusket mig en solid portion rabarber fra svigermor, og i dag skulle de tortu… æhm, bruges i madlavningen! Jeg havde forelsket mig i en opskrift på rabarberkylling, som jeg så på berlingske.dk. Jeg forbinder mest rabarber med desserter, så kunne jeg jo …
Jeg havde fundet en and på tilbud, da vi handlede i forgårs, så den skulle i ovnen i dag, da vi fik gæster til aften. Jeg plejer kun at stege and juleaften, så jeg tænkte, det var en god mulighed for at være lidt kreativ, så den blev tilberedt lidt anderledes end normalt og derefter kombineret med baconsvøbte asaparges, rösti og cognac-madagaskarpeber-sauce. Bortset fra opskriften på saucen, som jeg har fra www.opskrifter.dk, så er alle retter hjemmekomponerede.
Baconsvøbte aspargesog pestocreme
4 personer
20 grønne asparges 8 lange stykker bacon 250 g creme fraiche 6% 2 tsk god basilikumpesto
Aspargesene vaskes, og de nederste to cm fjernes. Halvér aspargesene, del dem op, så der bliver fem stykker i hvert bundt, og vikl et stykke bacon om hver. Steg de baconsvøbte asparges på en pande og sørg for, at alle sider får farve. Servér dem med en dressing bestående af creme fraiche og pesto.
And med timian og honning
5 personer
3400 g hel and 2 æbler 2 spsk honning 3 tsk timian rigeligt med salt
Anden rengøres, posen med indmad fjernes og evt. fedtlommer i kanten af åbningen skæres væk. Anden gnides grundigt med salt. Æblerne vaskes og skæres i tern, og de vendes i honning, 2 tsk timian og lidt salt. Blandingen proppes ind i anden, og åbningen lukkes med kødnåle eller tandstikkere. Strø lidt timian på anden.
Tænd ovnen og stil den på 200 grader. Put en bradepande med vand nederst i ovnen og sæt risten i nederste rille. Læg anden på risten med ryggen opad. Steg de 15-20 minutter på denne side, sænk temperaturen til 160 grader og vend anden, så brystet vender opad. Steg anden i 3-3½ time og sørg for min. hver halve time at hælde noget af væsken fra bradepanden ud over anden, så den ikke bliver tør.
Rösti
5 personer
7 store kartofler 2 æg 1 spsk olie 3 spsk revet parmesan salt olie til stegning
Kartoflerne skrælles og rives på den grove side af et rivejern. Æg, olie, parmesan og salt blandes i. Olie opvarmes på en pande, og blandingen lægges som klatter på panden.
Varm en pande op til medium varme og steg skalotteløg i olien. Når de er blevet bløde, tilsættes den tørrede peber. Flambér med cognac. Tilsæt hvidvin og timian og kog ind til 2/3 af den oprindelige mængde. Tilsæt fløden og lad det koge 3 min.
Note: Anden blev rigtig lækker – og fik i øvrigt en fin snert af honning og timian, fordi saften fra fyldet dryppede ned i bradepanden, hvor jeg ind imellem tog væske fra og hældte ud over anden. Røsti-fætrene blev også fine, og de baconsvøbte asparges var som sædvanlig ret populære. Saucen var jeg til gengæld ikke så tilfreds med. Vi kunne ikke skaffe grønne peberkorn, så vi havde købt en blanding af peberkorn på glas, og selvom jeg kun brugte to-tredjedel af den mængde peberkorn, der skulle i retten, så blev den lige lovlig… pebret! Men det var nu meget skægt at prøve at flambere – det har jeg ikke prøvet før!
Gedeost med honning og valnødder er en familieklassiker, og den fik vi selvfølgelig også i Frankrig! Om søndagen fik vi handlet en del ind – jeg fik købt en del delikatesser, der skulle med hjem til Danmark – og bagefter tog vi til Cannes. Der …