Tag: havregryn

Gulerodssuppe og osteboller

Gulerodssuppe og osteboller

April er over os, og dermed er det også snart tid til et nyt benspænd her på bloggen. Jeg kan roligt love, at det bliver noget helt andet end benspændet for marts måned – på godt og ondt. Inden jeg afslører denne måneds benspænd, skal 

Rugbrød med havtorn

Rugbrød med havtorn

Nu bruger jeg altid øl i rugbrød, så selvfølgelig skal jeg også bage rugbrød, når jeg har et benspænd med øl. Den anden dag fandt jeg derfor den store røremaskine frem, og så skulle der ellers eksperimenteres. For et stykke tid siden købte jeg en 

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Tidligere på ugen fik jeg atter bagt rugbrød. Denne gang puttede jeg – helt i tråd med august-benspændet – krydderurter i. Når de bruges i rugbrød, skal det helst være en af de mere hårdføre typer, og jeg valgte derfor rosmarin. Det dufter meget kraftigt, når det plukkes, så jeg var et øjeblik bekymret for, om jeg puttede for meget i, men efter bagningen var der kun små ‘gnister’ af rosmarinspor i smagen, så jeg kunne være ganske rolig.

Rosmarin-rugbrød

1 stort

7 dl lunkent vand
4 dl øl – jeg brugte Rebel
½ dl mørk sirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
2 spsk frisk rosmarin
500 gram knækkede rugkerner
200 gram havregryn
50 gram sorte sesamfrø
35 gram brændt maltmel
100 g fuldkornshvedemel
500 gram rugmel
150 g speltmel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad maskinen røre i ti minutter. Læg et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen stå på køkkenbordet i 24 timer. Hæld dejen i en stor rugbrødsform, prik en blomsterpind ned i dejen flere steder (så blomsterpinden rører bunden af formen hver gang) – det mindsker risikoen for, at rugbrødet får en ‘flækket’ overflade. Sæt formen i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Note: Et af de bedste rugbrød jeg har bagt! Rosmarinen er ikke så tydelig, men de andre råvarer passer godt sammen og giver et rugbrød, der er lige tilpas både mht. kerner og fugtighed.

Det har – indtil videre – været rigtig flot vejr i dag, og vi udnyttede det straks til at gå en lang tur i skoven i formiddags. Det tog lidt ekstra tid, for jeg havde taget kamera med, så der blev knipset en del og leget med flere filtre og funktioner.

Mørkt rugbrød med fennikelfrø og tranebær

Mørkt rugbrød med fennikelfrø og tranebær

Jeg har endelig bagt rugbrød igen! Jeg manglede noget surdej, men da det er ret let at lave, så burde jeg have gjort det noget før. Se nederst i indlægget hvordan jeg lavede surdejen denne gang. Jeg har før bagt rugbrød med tranebær i, men 

Croque Madame og luksus-müsli

Croque Madame og luksus-müsli

Så er det tid til at vise endnu et par af gemalens morgenmadseksperimenter. Den øverste servering er en Croque Madame. Han brugte fuldkornstoastbrød, så det både var sundere og smagte bedre (almindeligt toastbrød er så skingrende uinteressant), og fyldet bestod af stærk sennep, creme fraiche, 

Grillede bær og skumfiduser med lakridssirup – og en lille rejeforret

Grillede bær og skumfiduser med lakridssirup – og en lille rejeforret

I går fik vi tilberedt en god del af maden på grillen, og flere af retterne indeholdt eksperimenter, jeg havde glædet mig meget til. Hovedretten får sit eget indlæg, som jeg poster i morgen, mens I her får fornøjelsen af desserten og forretten. Sidstnævnte blev dog ikke tilberedt på grillen.

Desserten blev lavet ud fra tre forskellige slags bær, som jeg købte på torvet. Jeg har tænkt mig at få brugt torvet langt mere denne sommer, og vi fandt da også en del gode ting, da vi handlede ind i går. Jeg havde overvejet at tage kamera med for at fotografere boderne, men det glemte jeg. Til gengæld havde Morten fra grydeskeen.dk samme tanke, så da han også var der i går (nej, vi stødte ikke på hinanden), tog han billeder – du kan se dem her.

Men tilbage til desserten. I forbindelse med månedens benspænd har jeg tænkt over, hvordan jeg inddrager grillen i alle aspekter af madlavningen og ikke blot til at stege kødet på. Jeg er allerede rimelig god til at få tilberedt en del af tilbehøret på grillen, når vi har den fremme, men jeg har kun prøvet lave dessert på grill en enkelt gang eller to, så selvfølgelig blev jeg nødt til at komponere nedenstående dessert, da vi havde gæster i går.

Grillede bær og skumfiduser med lakridssirup
 4-5 personer

250 g hindbær
150 g blåbær
100 g stikkelsbær

Havrecrumble:
2 dl havregryn
1-2 spsk smør
1½ dl brun farin
1½ dl rørsukker

skumfiduser – dem fra Haribo kan anbefales
laridssirup fra Johan Bülow

Rens og skyl bærrene og vend dem i en skål med et par spsk af rørsukkeret. Lad det stå og pønse lidt, mens du laver havrecrumblen ved at smelte smørret på en pande og hælde havregryn samt de to sukkertyper på. Rør godt rundt i det og pas på, at det ikke brænder på. Når sukkeret er smeltet og æltet godt ind i havregrynene, tager du panden af komfuret. Har du god tid, kan du bare lade det afkøle på panden – og vil du fremskynde processen lidt, kan du sprede havrecrumblen ud over et stykke bagepapir på en bageplade, så det størkner hurtigere.

Når havrecrumblen er afkølet, brækker du den i mindre stykker (evt. med en kødhammer – det skal jo også være sjovt at lave mad). Hæld bærrene i en foliebakke og fordel havrecrumblen over. Læg et tæt lag af skumfiduser oven på, sæt bakken på grillen og læg låget på (ja, du skal bruge en kuglegrill).

Herefter skal desserten blot stå i fred i ca. 15 minutter. Kig evt. til den efter 10 minutter og tjek, om skumfiduserne er begyndt at blive gyldne. Når de ser ud som på det første billede, er desserten klar, og den kan serveres med det samme. Venter du i ti minutter, som vi gjorde, når skumfiduserne at afkøle så meget, at overfladen er lige så sprød som bagt marengs.

Ved serveringen fik desserten lidt lakridssirup oven på.

Note: Det var en ret let måde at lave dessert på og i øvrigt skønt at inddrage grillen til dessertfremstillingen. Du kan bruge alle slags bær i desserten, men bruger du solbær eller brombær, bør du overveje at undlade lakridssiruppen, da desserten ellers bliver for tung og voldsom til en sommerdag.

Reje- og æggecreme med dildstrejf
4 personer

150-200 g pillede grønlandske rejer
4 kogte æg
3 spsk creme fraiche
½-1 dl friskhakket dild
ca. 2 tsk bornholmsk sennep
evt. lidt citronsaft
salt og peber

lidt frisk salat

Rør creme fraiche, sennep og dild sammen og smag den til med salt og peber samt evt. lidt citronsaft. Hak æggene og rør dem i cremen sammen med rejerne. Servér dem på en bund af frisk grøn salat.

Note: En hurtig og let forret, som egner sig godt til en grillaften, hvor det meste af appetitten som regel bruges på hovedretten. Frisk og sommerlig.

Rødbedehummus, grillet cuvette, pastasalat og kamutsmåbrød

Rødbedehummus, grillet cuvette, pastasalat og kamutsmåbrød

Til den spontane grillaften i dag fik vi denne smukke servering med rødbedehummus, cuvettesteg, pastasalat og små grillede brød. Cuvetten blev gnedet med salt og grillet, indtil den havde en kernetemperatur på 58 grader, og auberginen blev skåret i skiver og drysset med salt. Da 

Bananboller og grove chilibrød

Bananboller og grove chilibrød

Jeg har bagt to ret forskellige slags bagværk – søde bananboller og grove chilibrød! I løbet af filmen fik jeg også bagt nogle chilibrød, som jeg dog først får smagt til frokost i morgen. Bananbollerne bagte jeg for et par dage siden, og de egner 

Fire ordentlige brød

Fire ordentlige brød

I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, men hjemmebagt brød mætter nu også afsindig meget. Bagningen gav mig også mulighed for at afprøve noget ølandshvedemel og emmermel, jeg havde fået tilsendt af Økologisk Landsforening, og de to meltyper levede helt op til mine forventninger.

Rugbrødene er alle varianter af denne grundopskrift, mens ølandshvedebrødet var et tjuhej-hvad-ska-vi-lige-rode-sammen.

Mørkt rugbrød med timian

et stort rugbrød 

8 dl lunkent vand
3 dl lagerøl
1 dl ahornsirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
1 spsk tørret timian
500 gram knækkede rugkerner
115 gram solsikkekerner
150 gram havregryn
70 gram hørfrø
30 gram brændt maltmel
150 g hvedemel
500 gram rugmel

Lyst rugbrød med hyldeblomst

et stort rugbrød

9 dl lunkent vand
4 dl hyldeblomstcider
½ dl agavesirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
500 gram knækkede hvedekerner
200 gram havregryn
400 g groft rugmel
150 g hvedemel
60 gram maltmel
200 gram grahamsmel

Mørkt rugbrød med tranebær

et stort rugbrød

8 dl lunkent vand
3 dl nisseøl
½ dl  mørk sirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
2 håndfulde tørrede tranebær
500 gram knækkede rugkerner
200 gram havregryn
50 gram hørfrø
30 gram brændt maltmel
100 g grahamsmel
500 gram rugmel
150 g emmermel

Generel fremgangsmåde:
Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen stå og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt.

Note: Alle ganske fine brød, men jeg er mest til det mørke rugbrød, så jeg er glad for, at jeg endelig fandt noget brændt maltmel, som er kraftigere end det maltmel, du kan købe i enkelte supermarkeder. Det brændte maltmel fandt jeg hos Sofisticake, ligesom du kan købe det i flere specialforretninger, som blandt andet sælger kagepyntningsudstyr.

 

ølandshvedebrød

Langtidshævet ølandshvedebrød

2 brød

4 dl vand
3 dl kærnemælk
15 g gær
½ tsk salt
1 spsk honning
300 g ølandshvedemel
100 g grahamsmel
16-18 dl hvedemel

Opløs gæren i vandet og kærnemælken. Bland salt og honning i og derefter grahamsmelet. Tilsæt så ølandshvedemelet og ælt hvedemel i, til du har en god og smidig dej. Lad den hæve i mindst et halvt døgn ved stuetemperatur – jeg tror, jeg gav det 17-18 timer – og form det så til brød, der skal stå og hæve en halv times tid. Bag dem ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Note: Jeg lavede en lidt grovere version, så der kom lidt mere gods i, men som jeg forventede var ølandshveden rigtig lækker at arbejde med. Jeg er absolut fan af den meltype!

Kastanjeboller med kanel og rødbedeboller med spelt

Kastanjeboller med kanel og rødbedeboller med spelt

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har bagt boller, så i weekenden ville jeg slå flere fluer med ét smæk og få bagt bøde rødbedeboller og kastanjeboller, så der atter var brød til madpakken. Jeg havde nemlig både rødbeder og