Denne stærke rodfrugtssuppe kom på bordet, da vi havde gæster. Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har haft mulighed for at lave en treretters menu, så jeg benyttede straks chancen. Jeg vil fortælle om forret og dessert i dette indlæg …
Mæh! Jeg har en ret tætpakket kalender for tiden og er således lige hjemvendt. Om et øjeblik skal jeg i seng, så jeg er klar til en ti timers arbejdsdag i morgen. Boksning er desværre aflyst, så jeg vil forlænge træningen på fredag, men til …
Mandag ville jeg afprøve en ret, jeg længe har fantaseret om at lave – nemlig hjemmelavede forårsruller! Det passede så glimrende med, at jeg havde en række grøntsager, der trængte til at blive brugt, så jeg slumpede mig frem til en blanding, der viste sig at være meget god. Og så er det jo en del af månedens asiatiske benspænd. Jeg skelede i øvrigt lidt til Nettokogebogen ‘Kinesisk køkken’ for at se, hvad jeg burde tilsætte af smagsgivere.
Forårsruller
16 stk.
1stort løg, finthakket
2 forårsløg, finthakket
rapsolie
2 gulerødder, skrællede og skåret i tynde ‘tændstikker’
500 g champignons, hakket fint
1 dåse bønnespirer
1-2 spsk risvinseddike
1-2 spsk soyasauce
1-2 tsk sukker
1 tsk salt
lidt peber
forårsrulledej
Svits løg og forårsløg i lidt olie. Tilsæt gulerødder og svits videre. Efter lidt tid tilsættes champignons, og det svitser videre, indtil svampene er færdige med at afgive saft. De drænede bønnespirer tilsættes, og retten smages til med soyasauce, risvinseddike, sukker, salt og peber.
Fyldet skal nu dryppe af og helst afkøles. Jeg havde dog lidt travlt, så jeg brugte det, mens det var varmt, hvilket gjorde det lidt sværere at folde forårsrullerne. Det virkede bedst for mig, hvis jeg tog det kvadratiske stykke dej og lagde fyldet midtpå men lidt tættere på mig. Derefter foldes siderne ind mod midten, inden forårsrullen… rulles… ok, lyder det vildt mystisk? Se et par billeder på Nicolais blog!
Derefter steges de i olie på en pande og serveres med enten soya eller sur-sød chilisauce samt blancherede sukkerærter.
Note: Nøj, de var gode! Nu har jeg længe drømt om at lave forårsruller selv, og det bliver jeg nødt til at gøre oftere fremover, for det er både temmelig let og temmelig godt! Jeg kan godt lide, at dejen er så sprød og tynd. Den drukner ikke i fedt, men holder først og fremmest sammen på fyldet, som til gengæld kan gøres ret sundt. Drop den lette løsning fra supermarkedets fryser og lav dem selv – du vil ikke fortryde det!
Fredag stod i grillens tegn, for det er ved at være noget tid siden, vi sidst har lavet mad udenfor. En af de ting, som jeg blandt andet forbinder med USA, er BBQ, så selvfølgelig skulle vi lave spareribs. Det var ellers en kamp at …
Jeg serverde jordnøddesuppe i onsdags, hvor jeg havde vegetarvennen på besøg. Da vi var på Bornholm i weekenden, fik jeg købt en kogebog, ‘De bedste opskrifter fra Sydafrika’, som Kvickly har på tilbud i denne uge. Jeg har meget få opskrifter fra det område, så …
Denne gulerodskage er lavet med en gavmild mængde flødeostecreme, for den smager sindssygt godt sammen med den saftige kage. Opskriften er en gammel kending fra min barndom, som jeg gav et ekstra pift i form af citron i flødeostecremen.
Gulerodskage med cognac og flødeostecreme
200 g rørsukker
2 dl rapsolie
4 æg
275 g hvedemel
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
450 g revne gulerødder
75 g rosiner
75 g nødder
6 spsk cognac
Flødeostecreme:
200 g smør
400 g flødeost naturel
350 g flormelis
4 tsk vaniljesukker
revet skal og saft fra en økologisk citron
Sukker, olie og æg røres godt sammen. De andre ingredienser tilsættes. Bag den i en springform på ca. 25 cm eller en bradepande på ca. 25×35 cm ved 175 grader i ca. 45-55 minutter.
Dryp kagen med cognac, når den er afkølet. Rør flødeostecremen sammen og smør den på. Jeg pyntede den desuden med fintrevet chokolade og kandiserede jernurtsblade.
Note: Nu elsker jeg generelt gulerodskage, og denne her blev bestemt ikke dårligere af ekstra flødeostecreme. I den oprindelige opskrift bliver der brugt mere flormelis, men jeg synes, at den var sød nok i denne version.
Lørdag stod i madlavningens tegn, hvor jeg blandt andet fik bagt leverpostej og rugbrød. Påske er ligesom jul præget af danske madtraditioner, og jeg vil da gerne indrømme, at det var en af hovedgrundene til, at jeg valgte dette tema for april. Det gør det …
Der er et stort problem ved at læse madblogs. I hvert fald for mig. Og det er, at jeg konstant falder over noget, som jeg bare må prøve! Enten noget, der er helt nyt for mig – eller noget, som jeg fuldstændig havde glemt eksisterede. …
I går aftes havde vi besøg af en af The Boys, som jeg spiller rollespil med. Jeg har ca. en milliard opskrifter liggende, som andre bloggere har anbefalet, så jeg havde kigget i mit arkiv og fundet en opskrift på kinesiske dumplings, som NYBH havde blogget på et tidspunkt. Den kombinerede jeg med en opskrift fra Nettokogebogen ‘Kinesisk køkken’, og det blev til en meget lækker og mættende aftensmad!
Bland ingredienserne til dejen og ælt den sammen i en skål. Dæk med et fugtigt viskestykke og lad dejen hvile i ½ time. Skyl og riv squash groft og pres væsken ud af den – for eksempel ved at lægge det mellem et par stykker køkkenrulle og pres det. Bland squash med hakket svinekød, forårsløg, ingefær, salt, friskkværnet hvid peber, soya og fishsauce.
Del dejen i tre lige store dele. Rul dem ud en ad gangen til en pølse på 2½ cm i diamter – lad de andre ligge under det fugtige viskestykke imens. Skær dejpølserne i 1½ cm. lange stykker. Læg alle stykkerne under et fugtigt viskestykke. Fortsæt til der ikke er mere dej. Tag en lille dejklump og tryk den flad med midten af håndfladen, så den bliver rund. Rul den så ud med en dejrulle til den er ca. 6 cm. i diameter eller brug fingrene til at trykke dem ud. Læg ca. 1 tsk. fyld på midten og fold dem sammen om fyldet. Klem dejkanterne sammen med en gaffel, først på midten og derefter resten af kanten. Læg dem på et meldrysset fad eller på en bageplade med bagepapir, til de skal koges
Tag en stor gryde, hæld vand i og bring det i kog. Læg lidt dumplings i ad gangen, og når de flyder op til overfladen, hældes 1 dl koldt vand i, så kogningen ophører. Bring det så i kog igen og kog i ca. tre minutter. Tag dem op med en hulske og læg dem på et fad. Forsæt sådan indtil alle de kinesiske dumplings er kogt.
Herefter kan de serveres – eller alternativt steges lidt på en pande, til de får farve.
Note: Lækker og spændende ret! Jeg fik i øvrigt kun brugt halvt så meget squash, da jeg var kommet til at bruge den anden halvdel for et par dage siden. Retten er måske også en smule omstændelig, og den tager en del tid at lave, men da jeg ikke havde tjekket, at den var skrevet til så mange mennesker, så tog det selvfølgelig også noget tid at lave! Nu har vi da til aftensmaden i aften 🙂
Chow mein med grøntsager
4-5 personer
250 g æggenudler lidt olie 3 små skalotteløg skåret i både 3 små gulerødder skåret i stave 75 g sukkerærter 3 dl friske bønnespirer 3 forårsløg skåret i tynde skiver 1½ spsk lys soyasauce lidt mørk sesamolie salt og peber
Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen. Skyl dem i koldt vand, så kogningen stopper, og lad dem dryppe godt af. Lynsteg skalotteløg og gulerod i 30 sekunder i olie i en wok. Tilsæt sukkerærter, bønnespirer samt ægnudler og lynsteg endnu et minut. Kom forårsløg og soyasauce ved, bland det godt og smag til med lidt sesamolie, salt og peber.
Note: Fin som tilbehør, men jeg ville nok bruge flere grøntsager og færre nudler en anden gang.
Dippingsauce
6 personer
6 spsk god soya 4 spsk riseddike 1 tsk rørsukker 2 tsk sesamolie 2 tsk fintrevet, frisk ingefær 2 fed hvidløg, presset lidt frisk, rød chili, finthakket lidt af det grønne på forårsløg, finthakket lidt purløg, finthakket
Det hele piskes sammen og smages til – den skal være sådan lidt syrlig i det.
Note: En anden gang laver jeg muligvis lidt om på blandingsforholdet, for jeg er ikke så god til soyasmag, og den var lidt for tydelig for mig i denne dip.
Jeg droppede al træning i dag og gik hjem en halv time senere – trængte til at komme hjem og hvile ørerne lidt, for i morgen venter en tretten timers arbejdsdag. Måske jeg skal lokke min kollega til, at vi køber noget sushi sidst på …