Tag: fuldkornshvedemel

Rødbedehummus, grillet cuvette, pastasalat og kamutsmåbrød

Rødbedehummus, grillet cuvette, pastasalat og kamutsmåbrød

Til den spontane grillaften i dag fik vi denne smukke servering med rødbedehummus, cuvettesteg, pastasalat og små grillede brød. Cuvetten blev gnedet med salt og grillet, indtil den havde en kernetemperatur på 58 grader, og auberginen blev skåret i skiver og drysset med salt. Da 

Saftige spinatpandekager

Saftige spinatpandekager

I søndags eksperimenterede jeg med at bage saftige og sunde spinatpandekager, og det endte med at blive så vellykket, at jeg har lovet mig selv, at det må jeg gøre igen, for denne kombination var både saftige og mættende. Spinatpandekager 7 stk. 400 g frosset 

Simpel grovpizza

Simpel grovpizza

Jeg havde egentlig ikke planlagt at lave pizza i denne uge, men så fik jeg ideen til denne grovpizza, da jeg havde noget ost og andre gode ting, jeg skulle have brugt. Det endte med at blive en rigtig god løsning, hvor bunden blev rigtig lækker, fyldig og let på samme tid, og så gav den friske basilikum lige det ekstra pift til sidst.

Simpel grovpizza
4 personer

2½ dl lunkent vand
50 g gær
3½ tsk salt
3½ spsk olivenolie
1 dl fuldkornshvedemel
durummel for resten (4-500 g)

Fyld: 
½ glas pastasauce
2 kugler frisk mozzarella
1 rødløg i tynde skiver
100 g skinke skåret i smalle strimler
frisk basilikum

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt derefter salt, olivenolie og groft hvedemel. Bland durummel i, til du har en blød og lækker dej. Lad den hvile en times tid under et viskestykke.

Tænd ovnen på 220 grader og rul derefter dejen ud, så den fylder en bradepande. Smør den med pastasauce og læg skiver af mozzarella oven på. Fordel rødløg og skinke over og bag pizzaen i 15-18 minutter. Pynt med basilikum inden servering.

Note: Som sagt er jeg ret vild med bunden, som blev både luftig og mættende på samme tid. Rigtig fin pizza som jeg kombinerede med en frisk og sprød salat.

Sagogrød og fuldkornsboller med græskarkerner

Sagogrød og fuldkornsboller med græskarkerner

Jeg havde lidt travlt her til morgen, for jeg skulle både nå et grødeksperiment samt at bage frokostboller, som skulle med til rollespilshyggen. Jeg har mange gange set de små pakker med sagogryn i supermarkederne, og de ser jo meget kære ud, når de med 

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

Ideen til disse fuldkornsboller opstod, da jeg i går opdagede, at vi havde en ost i køleskabet, som nærmede sig sidste salgsdato. Den måtte jeg jo sørge for blev brugt op, inden det var for sent. Desværre havde vi ikke lige noget i huset, jeg 

Oliventærte

Oliventærte

I lørdags fik jeg noget rigtig lækker mad, da jeg besøgte vegetarvennen, og det inspirerede mig til at bage denne oliventærte.

Opskriften er fra ‘Den store vegetariske kogebog’, som indeholder rigtig mange gode opskrifter. Retten er ikke for de kalorieforskrækkede, og jeg valgte da også at pille lidt ved den på den front, men det smagte stadig aldeles glimrende! Jeg justerede lidt og brugte blandt andet fuldkornshvedemel samt skar lidt ned på olie og ost.

Oliventærte

3-4 personer

Dej:
150 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
90 g smør, hakket
2 æggeblommer
1-2 spsk vand

Fyld:
1 spsk olivenolie
2 spsk dijonsennep
15 g smør
6 almindelige tomater
3 løg i tynde skiver
1 tsk basilikum
25 g oliven, hakket
revet ost

Mel og smør puttes i blenderen og blendes, til det ligner revet parmesan. Tilsæt æggeblommer og vand og blend igen, til dejen har samlet sig. Dejen tages ud på et melet bord og æltes fort sammen. Pak den ind i film og stil den i køleskabet i en halv time.

Dejen udrulles, så den passer til en tærteform. Når formen er beklædt med dej, udklippes et stykke bagepapir, så det passer til formens bund. Oven på papiret bredes et lag tørrede bønner, og tærten forbages nu ved 210 grader i 15 minutter. Fjern derefter bønner og papir, og lad tærten afkøle et par minutter. Bland olie og sennep og smør det på bunden.

Smelt smør i en lille gryde og svits løg og tomater heri. Hæld blandingen ud over den smurte tærtebund. Drys oliven og basilikum ud over og slut af med revet ost. Bag tærten ved 210 grader i 20 minutter.

Note: Denne oliventærte er sååå god! Vi har fået resterne af den i dag, og den fik atter ros fra gemalen. Den skal helt sikkert laves igen ved lejlighed!

Grove brunchboller

Grove brunchboller

Dagens opskrift er på grove brunchboller, som jeg bagte i aftes. De kom med på arbejde i dag, da vi skulle spise morgenmad med vores nye kollega. Yoghurten i dejen gør, at bollerne lettere holder sig friske til dagen efter, for ellers er det meste 

Græsk farsbrød og aubergine-squashfad

Græsk farsbrød og aubergine-squashfad

Lørdag var en helt og aldeles fremragende dag! Om formiddagen nåede jeg både at bage sandwichboller samt være til release på det nye BodyCombat-program, hvilket altid er underholdende. Gemalen var så venlig at hente mig lige bagefter, så vi kunne suse hjem og ordne de 

Maltflutes og kirsebærruller

Maltflutes og kirsebærruller

maltflute, maltøl,

Jeg mødes fast én gang om måneden med en gruppe tøser for at spille brætspil. Normalt spiller vi en hverdagsaften, men for et stykke tid siden fandt vi ud af, at det kunne være godt at mødes en weekenddag, så vi kunne nå nogle lidt længere spil. Jeg tilbød straks at lægge hus til – dels fordi vi har en del brætspil stående, som ville passe fint til arrangementet, dels fordi jeg så kunne teste nogle nye retter… 😉

Mine ‘forsøgskaniner’ var inviteret til frokost, så jeg havde bagt maltflutes om formiddagen, som jeg kunne bruge til sandwiches. Opskriften er fra det seneste nummer af ‘BoligLiv’ og var let af følge – og gav et godt resultat. Om eftermiddagen stod det på kirsebærruller, hvor jeg havde fået opskriften fra NYBH. Jeg lavede lidt om på opskriften – delvist frivilligt – så jeg har skrevet min udgave af den.
Maltflutes
3 stk.
5 dl maltøl
1 dl yoghurt naturel eller tykmælk
15 g gær
1 spsk groft salt
1 spsk olivenolie
75 g jumborosiner (kan udelades)
300 g fuldkornshvedemel
450 g hvedemel
Hæld øl og yoghurt i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt salt, olie og rosiner. Rør først fuldkornshvedemel og dernæst hvedemel i dejen. Rør dejen, til den er tyk og klæg. Stil dejen i køleskabet til næste dag.
Vælt dejen ud på en bageplade med bagepapir drysset med mel. Den er meget klistret, og derfor skal du bruge lidt mel for at kunne forme den til tre flutes. Lad dejen hævede tildækket et lunt sted et par timer. Bag flutene i ca. 20 minutter ved 225 grader.
Note: Jeg undlod rosinerne men fulgte ellers opskriften. Den blev meget velsmagende, men en anden gang kan jeg godt finde på at snige lidt kerner ind i den.
Jeg delte to af flutene i tre stykker og flækkede dem. De blev smurt med grøn tomat relish fra Meyers Deli, og de blev derefter fyldt med mizuna-salat, røget skinke og gorgonzola, inden de røg en hurtig tur i ovnen, så osten kunne smelte. Derefter kom der agurke- og tomatskiver i sandwichene, inden de var færdige. Mmmm!
Kirsebærruller
30-40 stk.kirsebærruller, kirsebær, marcipan, fuldkornshvedemel, kærnemælk
Dej:
300 g smør
40 g sukker
vaniljesukker
2 1/4 dl lun kærnemælk
50 g gær
300 g hvedemel
300 g fuldkornshvedemel
1 knsp. salt
Fyld:
200 g marcipan
175 g smør
120 g sukker
revet skal af 1 citron

300-400 g friske, udstenede kirsebær

Pynt:
et let sammenpisket æg
Rør smør blødt med sukker og vanilje. Rør gæren ud i den lune kærnemælk. Kom kærnemælk, salt og mel ned i smørblandingen og ælt dejen glat. Stil dejen lunt til hævning i 20 minutter.
Rør sukker og smør sammen til fyldet, tilsæt marcipan i mindre stykker og revet citronskal, ælt det hele blødt. Del dejen og rul ud til en firkant ca. 3 mm. tyk, skær den i firkanter (ca. 10 x 10 cm.). Læg 1 spsk. fyld på midten af hvert stykke, og kom to udstenede kirsebær på hver. Fold den øverste del af dejen ind over marcipan og kirsebær, og sørg for at lukke godt sammen, så fyldet ikke flyder ud. Læg rullerne på bageplade og lad dem efterhæve et lunt sted 30 minutter. Pensl med let sammenpisket æg og bag dem ved 220 grader (ikke varmluft) og midt i ovnen ca. 10 minutter, til de er gyldne.
Note: I originalopskriften bruges der kun hvedemel, men da jeg løb tør for det, brugte jeg også fuldkornshvedemel – og det blev SÅ lækkert! Det gav lidt mere ‘crunch’ til kagen, og det blev den bestemt ikke dårligere af. Denne opskrift kan jeg varmt anbefale, for de kager er temmelig vanedannende.
kirsebærruller, kirsebær, marcipan, fuldkornshvedemel, kærnemælk