Tag: flormelis

Valnødde-karameltærte

Valnødde-karameltærte

Mens I lige må vente et par dage mere, før jeg afslører december-benspændet, kan I i stedet nyde synet af denne afsindig syndige valnødde-karameltærte, som jeg bagte til dagens gæster. Den ser måske ikke ud af meget på billedet, men det er en heftig sag 

Intens citrontærte

Intens citrontærte

Er du ligesom jeg til intense og nærmest hvinende syrlige citronkager, så er denne tærte noget for dig! I min alenlange liste over opskrifter, jeg gerne vil prøve en dag, fandt jeg en citrontærte fra Kitchen Wench, som så rasende lækker ud. Der benyttes blandt 

Citron-cheesecake

Citron-cheesecake

Jeg indrømmer gerne, at dette er en af de ting, jeg har glædet mig mest til at lave til denne måneds benspænd – en cheesecake med masser af citron! Et eldorado i syrlighed kombineret med den flødesøde flødeostecreme – mmmm! Jeg var bange for, at jeg ville lave den for syrlig, men jeg synes selv, at jeg endte med en meget god balance i kagen, og gæsterne guffede da også løs af den, så der kun var et lillebitte stykke tilbage.

Jeg skelede lidt til en rabarber-cheesecake, jeg lavede tidligere på året, men improviserede ellers – nu har jeg efterhånden lavet en del cheesecakes i løbet af de seneste år, så det turde jeg godt 🙂

Citron-cheesecake

8-12 personer

Kiksebund:
100 g Digestive kiks
50 g Bastognekiks
75 g blødt smør

Ostecreme:
200 g flødeost – IKKE LIGHT
3 dl piskefløde
1½ dl flormelis
2 tsk vaniljesikker
4 blade husblas
fintrevet skal samt saft fra ½ øko-citron

Citrongelé:
2 dl friskpresset citronsaft
1½ dl lyst rørsukker
2 blade husblas

Læg husblassen, som du skal bruge til flødeostecremen, i blød i koldt vand. Knus kiksene og vend dem grundigt i smørret. Fordel blandingen i en springform på ca. 24 cm i diameter. Rør flødeost, flormelis, vaniljesukker, citronsaft og revet citronskal sammen. Når husblassen har ligget i vand i ti minutter, tager du den op og klemmer let, så det overskydende vand drypper af. Smelt forsigtigt husblassen over et vandbad eller ved lav varme i mikrobølgeovnen. Når husblassen har samme temperatur som din lillefinger, kan du piske den i flødeostemassen. Pisk fløden til skum og vendt det forsigtigt i flødeostecremen. Hæld blandingen over kiksene i springformen, sørg for at smøre ostecremen ud, så overfladen er helt glat, og stil kagen på køl i mindst tre timer.

Læg de to blade husblas i koldt vand i ti minutter. Hæld citronsaften gennem en finmasket si og hæld derefter saften i en gryde sammen med sukkeret. Lad det koge op, så sukkeret er opløst, og tag så gryden af varmen. Lad det køle af et par minutter, inden du rører husblassen ud i det. Fordel det forsigtigt ud over din citron-cheesecake og stil den tilbage på køl i mindst tre timer.

Note: Er du til syrlige kager, så er denne citron-cheesecake bestemt en kage for dig! Kagen stryger direkte ind på min top tre over bedste cheesecakes, men nu er der også godt med citron i, så det er måske ikke så underligt. Syrligheden får et fint modspil fra den fyldige flødeostecreme, som også har sødme fra flormelis og vaniljesukker.

Halloweendessert – jordbærhjerte med vaniljeflødeskum

Halloweendessert – jordbærhjerte med vaniljeflødeskum

Så er jeg nået til den sidste af Halloween-benspændets opskrifter – resten af ideerne må vente til næste år, for som sædvanlig havde jeg mange flere ideer, end jeg kunne nå at gennemføre. Det er en af de gode ting ved benspændene – jeg slutter 

Saftig græskarkage

Saftig græskarkage

Ok, jeg kan ikke tåle at have Halloween-benspænd. Det afslører bare, hvor fjollet jeg i virkeligheden er…! Ahem. Denne græskarkage medbragte jeg i går, da vi besøgte Bogormen + familie. Jeg havde en fiks idé om, at det kunne være sjovt at bage en græskarkage, 

Halloween drink: Græskarmand

Halloween drink: Græskarmand

Hvis du holder Halloween-fest, så skal der naturligvis også være Halloween drinks, og de må gerne være lidt skumle i dagens anledning. Selve indholdet i disse to Halloween drinks er ret fredeligt (og sødt), men jeg har leget lidt med udseendet på de to serveringer.

Jeg ville gerne have lavet en drink på græskar, men det må vente lidt endnu – i første omgang legede jeg med en økologisk gulerodsjuice, som jeg havde købt. Det er dog temmelig misvisende at kalde det gulerodsjuice, nærmere en juice inspireret af gulerod, for der er kun 7% gulerod i den juice, jeg fik fat i.

Til én drink går der ca. 1½ dl juice, 2-3 cl whisky og ½-1 tsk kanel. Put det hele i en drink-shaker sammen med et par isterninger og ryst det grundigt. Hæld det i et buttet glas – jo rundere glas jo bedre – og tegn et græskarmand-ansigt på glasset. Stik et grønt sugerør i og nyd drinken.

Jeg snød lidt, da jeg tog billedet, og havde hældt dobbelt portion i hvert glas, men det bliver lidt voldsomt at drikke, med mindre du er til ret søde drinks. Selve drinken smager som æblekage, og det er jo en skøn smag – men det bliver altså en anelse overvældende i større mængder.

Chocolate shortbreads og hindbærsnitter

Chocolate shortbreads og hindbærsnitter

Det er rigtig dømt kagebagning i denne uge, for gemalen havde sidste arbejdsdag i går, inden han starter på et nyt arbejde, så jeg bagte en række kager, som han kunne forkæle sine kolleger med – herunder chocolate shortbreads og hindbærsnitter. Da det var lidt 

Bakewell Tart – engelsk variant af frangipane tærte

Bakewell Tart – engelsk variant af frangipane tærte

Det er faktisk Anarkistens skyld, at jeg bagte denne frangipane tærte tidligere på ugen! Gemalen skulle bruge en kage til ca. seks personer, og da jeg i forvejen kiggede Anarkistens bagebøger igennem efter jagten på en anden kage, så faldt jeg ved et tilfælde over 

Ymerkage med kaffe-kakaoglasur

Ymerkage med kaffe-kakaoglasur

Her kommer sidste opskrift i forbindelse med surmælks-benspændet, for nu skriver vi september måned og det er snart tid til at præsentere denne måneds benspænd.

Men først denne uforskammet gode ymerkage, som jeg bryggede sammen tidligere på ugen, da jeg skulle forkæle en flok seje kolleger. Inspirationen har jeg fået fra en tykmælkskage, som Bagenørden på et tidspunkt bloggede om. Jeg brugte dog ymer (som overskriften ‘ymerkage’ viser), skar ned på melet og erstattede noget af det med svedjerug for at give fylde og mæthed, undlod margarine og skruede lidt op for kanelmængden. Til gengæld lavede jeg et lidt tykkere glasurlag til min ymerkage.

Ymerkage med glasur

lille bradepande

Dej:
½ l ymer
4 dl rørsukker
2 dl svedjerug
3 dl hvedemel
2½ tsk natron
3 tsk kanel

smør til formen

Kaffe-kakaoglasur:
2 spsk blødt smør
2½-3 dl flormelis
3-4 tsk kakao
2 tsk vaniljesukker
4-5 spsk kraftig kold kaffe
lidt vand

hakkede valnødder til pynt

Hæld ingredienserne til dejen i en dyb skål og rør det godt sammen. Smør en lille bradepande grundigt og hæld dejen i. Bag kagen ved 200 grader i ca. 30 minutter – tjek om den er færdig ved at stikke en tynd træpind ind i midten af din ymerkage. Hænger der ikke dej ved, når du trækker pinden ud, er kagen klar.

Rør derefter glasuren sammen – vær forsigtig, når du tilsætter vand, for du kan let komme til at bruge for meget. Når din ymerkage er kold, kan du smøre overfladen med glasuren.

Note: Meget svampet og lækker ymerkage, som smager utrolig syndigt, selvom der ikke er brugt fedtstof i dejen. Det er ymeren, der giver den skønne saftighed, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg bager denne skønne ymerkage!

Brombærkoldskål

Brombærkoldskål

Der er nu ikke noget som en portion god, klassisk koldskål en varm sommeraften, og selvom jeg har prøvet både flere jordbær- og hindbærvarianter gennem tiden, så er der intet, der slår den klassiske udgave – måske fordi jeg elsker at skrue op for citronsmagen,