Tag: fløde

60’er nostalgi – karamelrand

60’er nostalgi – karamelrand

Jeg fik en ret sjov og anderledes ‘undskyldning’ for at lave karamelrand. Ikke at man skal have en undskyldning, men vi havde inviteret otte venner til en aften i 60’ernes og mordets tegn! Vi havde nemlig købt et Murder Mystery-spil, hvor temaet var de hippe 

Jordskokker i fad med parmesanost samt fransk citrontærte

Jordskokker i fad med parmesanost samt fransk citrontærte

Vi har haft mine svigerforældre på besøg, og så kunne jeg teste et par opskrifter, som jeg længe har tænkt på at lave – nemlig den franske citrontærte fra ‘Kager der smager’ og opskriften på jordskokker i fad med parmesanost, som kommer fra et lille 

Æble-cheesecake

Æble-cheesecake

Da jeg havde gæster for nylig, kom der lidt sødt på bordet om eftermiddagen. Her serverede jeg æble-cheesecake, chokoladetrøfler og æble-kanel te. Opskriften på kagen har jeg fra en lille folder med rørsukker-opskrifter.

Æble-cheesecake

6-8 personer

Bund:
15 Digestive-kiks
2 spsk rørsukker
50 g smør

Fyld 1:
4 syrlige æbler
4 spsk rørsukker
1 spsk kanel
25 g smør

Fyld 2:
250 g kvark
2 dl fløde
2 spsk rørsukker
1 tsk vaniljesukker

Knus kiksene og smelt fedtstoffet. Bland kiks, fedtstof og rørsukker. Tryk blandingen ud i en springform. Skræl æblerne, fjern kernehus og skær æblerne i både. Steg æblerne møre i fedtstoffet, rørsukker og kanel og læg dem bagefter på kiksebunden.

Pisk fløden til flødeskum og vend rørsukker og vaniljesukker i. Bland kvarken i flødeskummet. Smør cremen over æblerne og stil kagen koldt.

Note: I opskriften stod der, at man kunne pynte kagen med flødeskum, men jeg havde noget jernurt-sirup, som jeg købte i Frankrig i sommers, og det brugte jeg lidt af på kagen. Det er en meget hurtig og let dessert, og til min overraskelse faldt gemalen fuldstændig for den! Han har erklæret, at det nu er hans favorit æbledessert! Temmelig imponerende, men jeg klager ikke.

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Tiltrængt weekend, og som jeg dog har glædet mig – den står både på besøg af venner, træning, cocktailparty – og spændende madlavning! Først- og sidstnævnte var der masser af her til aften, hvor vi havde besøg af et vennepar og deres 1-årige knægt med 

Fodboldkage

Fodboldkage

Ha! Haha! Min fodboldkage lykkedes – altså sådan da. Jeg burde nok have placeret de sorte markeringer lidt mere korrekt, men man kan hurtig se, hvad det skal forestille. Da jeg for adskillelige måneder siden faldt over en beskrivelse af, hvordan man laver runde kager 

Langtidssimret svampestuvning

Langtidssimret svampestuvning

I går havde vi forberedt en femretters menu. Nu plejer det at være mig, der laver mad, når vi får gæster, men efter en fantastisk restaurantoplevelse sidste weekend, var gemalen blevet så inspireret af svampesuppen, at han måtte prøve at lave noget spændende med samme type råvarer. Jeg syntes, det lød ret interessant, og man stopper jo ikke folk, når de har fået en god idé til en ret, så han stod for mellemretten i går. Jeg har efterfølgende udspurgt ham om indhold og fremgangsmåde og har forsøgt at rekonstruere opskriften.

Resten af opskrifterne kommer fra ‘Genial grill’ (drinken), Netto-kogebogen ‘Forretter, forretter, forretter’ (forretten – sjovt nok ;-)), NYBH (cannelloni-retten), mig selv (svinemørbraden) og ‘Heibergs chokolade’ (desserten).

Langtidssimret svampestuvning

4 personer

1 pakke bacon i tern
3 finthakkede skalotteløg
4 små finthakkede jordskokker
200 g grofthakkede champignons
200 g grofthakkede kantareller
1 dl oksekødsbouillon
revet muskatnød
salt og peber

et skvæt piskefløde
et skvæt hvidvin

Tilbehør:
tørrede tranebær
valnødder
Tynde skiver af jordskokker, stegt på panden
½ skalotteløg, langtidsbagt på panden
svampe ristet på panden i smør
skiver af svinekødspølse fra Hanegal

Baconternene steges i en gryde, og jordskokker og skalotteløg tilsættes. Det koger ved lav varme i tyve minutter. Svampene puttes i sammen med oksekødsbouillon, muskatnød, salt og peber. Det koger ved lav varme i to timer og sættes i køleskab natten over.

Lige inden servering varmes det op igen, og piskefløde og hvidvin tilsættes.

Den anrettes sammen med tilbehøret.

Note: Det var virkelig kræs! Nu har gemalen fået at vide, at han da meget gerne må få et par faste maddage, når han sådan disker op! 😀

Creme Ninon, marineret langtidsstegt lammekølle med myntesauce og salater samt pink romfromage

Creme Ninon, marineret langtidsstegt lammekølle med myntesauce og salater samt pink romfromage

I går havde jeg særlige planer for aftensmaden, hvor jeg havde fundet flere spændende opskrifter frem. Forretten havde jeg set i et Spise med Price-program, og da jeg så, at retten indeholdt champagne, så måtte jeg lave den, for det var helt bestemt en skæg 

Syndig solbærlagkage

Syndig solbærlagkage

En af mine kolleger bestak mig til at lave en kage til hans fødselsdag, og da jeg havde ret frie hænder (han foreslog noget med chokolade og røde bær), vidste jeg straks, hvad jeg ville lave – nemlig denne solbærlagkage. Jeg forelskede mig for lang 

Italiensk aften med martini, rejer, entrecote og tiramusu

Italiensk aften med martini, rejer, entrecote og tiramusu

I går havde vi et vennepar på besøg, som netop har været i Italien. Jeg vidste derfor, at jeg måske spillede lidt højt spil ved at servere italienske og italiensk-inspirerede retter, men det var nu lige netop det, jeg havde lyst til at lave, og heldigvis faldt det i gæsternes smag 🙂

De vidste ikke, hvad menuen stod på, men de havde medbragt siciliansk rødvin (kald det lige timing!) og en nydelig blomst.

Opskrifterne er fra ‘Genial grill’ (drinken), ‘Flere suveræne salater og brillante buffeter’ (salaten), bladet Mad! nr. 4/09 (ovnbagt aubergine…) og desserten fra Nicolais blog. Resten er hjemmefusket.

hyldeblomst-martini, martini, drink, tør vermouth, hyldeblomstsaft, vodkaHyldeblomt-martini
4 personer

2 dl tør vermouth
4 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
4 spsk vodka (kan udelades)
4 usprøjtede rosenblade (kan udelades)
isterninger

Bland vermouth, hyldeblomstsaft og evt. vodka og hæld det i et glas med isterninger. Pynt med rosenblade.

Note: Jeg lavede drinken uden vodka. Jeg er ikke den store vermouth-nyder, men dette var en fin kombination og helt bestemt en drink, jeg kunne finde på at lave igen.

rejer i sort pasta, forkogte rejer, sort pasta, fløde, citron, forretRejer i sort pasta
4 personer

20 store forkogte rejer – helst grønlandske
4 ‘reder’ sort pasta
2½ dl madfløde
saften fra en halv citron
saften fra en lime
reven skal fra en halv lime
salt
2 tsk rørsukker

Pastaen koges. Fløden varmes op på en pande, citronsaft, halvdelen af limesaften og reven skal tilsættes. Fløden smages til med salt og sukker. Ved servering lægges pastaen på tallerkenen, fløden hældes over. Rejerne vendes i limesaft og salt og lægges på pastaen.

Note: For et stykke tid siden faldt jeg over sort pasta i SuperBest, og sådan noget kan jeg jo ikke stå for, så det måtte prøves! Pastaen smager ikke af blæksprutter, som er det, pastaen får den sorte farve fra, men den er meget dekorativ. Saucen blev komponeret ved komfuret, og normalt er jeg til lidt mere syrlige ting, men den svagtsøde sauce var spændende til pastaen og rejerne.

Marineret entrecote
4 personermarineret entrecote, oksekød, marinade, hvidvinseddike, olivenolie, estragon

4 entrecotes
7-8 spsk olivenolie
saften fra en halv citron
2 tsk estragon
1-2 tsk hvidvinseddike
salt

Kødet får en let banketur. Resten af ingredienserne blandes til en dressing og hældes i en frysepose. Kødet puttes i posen og gnubbes ind i dressingen. Læg posen i køleskabet og lad kødet marinere i min. tre timer, inden det steges.

Icebergsalat med jordbær og hyldeblomst
4 personersalat, icebergsalat, jordbær, pinjekerner, hyldeblomstsaft

3-400 g icebergsalat
½ bakke friske jordbær
3 spsk pinjekerner
2 spsk koncentreret hyldeblomst
evt. en håndfuld rosenblade (usprøjtede)

Hyldeblomstdressing:
1 spsk friskpresset citronsaft
1 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
2 spsk citronolivenolie (eller 2 spsk olivenolie og 2 tsk fintreven citronskal)
salt og peber

Skyl salaten og bræk den i mundrette stykker. Rist pinjekernene på en tør, hed pande, til de er gyldne. Tilsæt salt og hyldeblomstsaft og lad saften dampe af. Afkøl på en tallerken. Skær jordbærrene i kvarte. Rør dressingen sammen. Vend dressingen i salaten og fordel den på et fad. Pynt med jordbær, pinjekerner og evt. rosenblade.

Note: Meget lækker og anderledes salat. Den gjorde sig godt til oksekødet og var frisk og sød på samme tid. Mmm!

Ovenbagt aubergine med mozzarella og tomatsauce
4 personer

2 auberginer
½ dl olivenolie
3 fed hvidløg
2 løg
150 g mozzarellaost

Tomatsauce med bacon:
2 stængler bladselleri
1 rød peberfrugt
1 gulerod
100 g røget bacon (i ét stykke)
2 spsk olivenolie
400 g friske tomater
1 dåse flåede tomater
2 dl grøntsagsbouillon
1 spsk tørret oregano
1 tsk sukker
salt og peber

Rens bladselleri og peberfrugt. Skræl guleroden. Skær bladselleri, peberfrugt, gulerod og bacon i små tern. Steg baconternene i olie i et par minutter. Tilsæt de snittede grøntsager og lad dem stege med over svag til jævn varme i ca. fem minutter.

Skyl tomaterne og skær dem i tern. Kom dem i baconblandingen sammen med de flåede tomater, bouillon og oregano og lad det hele koge i ca. ti minutter. Smag tomatsaucen til med sukker, salt og peber.

Rens auberginerne og skær dem i skiver. Steg dem på begge sider i olie på en pande, til de er let møre. Pil og hak hvidløget, drys det over aubergineskiverne og fjern panden fra varmen. Pil løgene. Skær løg og mozzarella i tynde skiver. Fordel tomatsaucen i bunden af et ildfast fad. Læg skiftevis skiver af aubergine, løg og mozzarella i et tagfast mønster.

Stil fadet i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, til retten er godt gennembagt og gylden på toppen.

Note: Jeg bryder mig ikke om bladselleri, så det undlod jeg. Til gengæld glemte jeg hvidløgene *host*, men retten blev nu meget vellykket alligevel.

Tiramisu
3-5 personertiramisu, fløde, flormelis, mascarpone, vaniljeekstrakt, marsala, kaffe, ladyfingers, dessert, kage

1½ dl fløde
4 spsk flormelis
250g mascarpone
1 tsk vaniljeekstrakt
3 spsk marsala eller cognac
2 dl stærk kaffe
20-24 ladyfingers
kakao til at sigte over

Pisk fløden til blødt skum med 3 spsk flormelis. Pisk så mascarpone, vanilje og 1 spsk cognac i. Sød kaffen med den sidste spsk flormelis, rør til det er opløst og hæld resten af cognacen i.

Drys med kakao i bunden af din form. Dyp ladyfingers i kaffen og dæk bunden helt. Kom et lag creme over og drys med kakao. Læg endnu et lag ladyfingers og fortsæt, indtil du dækker desserten med et sidste lag creme samt drysser kakao over. Stilles på køl i mindst 20 minutter inden servering.

Note: Jeg måtte bruge mere fløde undervejs for at gøre cremen mere luftig og flydende, og jeg lavede også ekstra kaffedyp, da ladyfingers suger væske noget hurtigere, end jeg først troede. Desserten smagten himmelsk, og jeg skal helt sikkert lave den igen – men så bliver det med mere creme og mere kaffedyp 🙂

Pesto-flødekartofler, blandet salat og karamelliserede pistacienødder

Pesto-flødekartofler, blandet salat og karamelliserede pistacienødder

Lørdag var næstsidste dag i Frankrig, så det blev til lidt let mad i form af pesto-flødekartofler med blandet salat og kylling til. Dagen før var det første par taget af sted, og lørdag morgen rejste to par mere, så lørdag eftermiddag skulle vi kun